"Jeg er bange, Jaku. Jeg har set store flokke af sorte fugle,
som kredser over vores landsby. Det er et dårligt varsel.
Og i nat drømte jeg, at bjergfolket var begyndte at synge krigssange.
Jeg siger dig, onde tider er på vej."

Jaku fik ondt i maven af angst.
Alle vidste, at bageren kunne mærke, at ting skulle ske,
et stykke tid før det skete.
Derfor var det meget mystisk, at han ikke forudså de store ting,
der snart skete i Jakus liv.
"Skal jeg finde ud af, hvor fuglene kommer fra?" spurgte Jaku.
Men bageren sagde, at det var bedst at blive i landsbyen indtil videre.
I det samme trådte en pige ind af døren.
Hun havde langt, brunt hår, blå øjne og kridhvid hud,
så Jaku kunne med det samme se, at hun var en af bjergfolkene.

I et bælte om livet havde hun syv kasteknive.
"Goddag, jeg hedder Bakira, og jeg leder efter en dreng,
der hedder Jaku," sagde pigen. "Kender i ham?"
"Det er jo mig," sagde Jaku og trådte frem bag disken.
"Hvad vil du med mig?"
"Kom med mig hurtigt. Du er i stor fare," sagde Bakira.
"I fare for hvad, og hvor kender du mig fra?" spurgte Jaku.
"Det fortæller jeg senere, men nu må vi skynde os.
Troldene er på vej."

Jaku og Bakira skyndte sig ud af døren.
"Har du husket din amulet?" spurgte Bakira.
"Hvor kender du min amulet fra?" sagde Jaku og løb ind
efter den i hytten.
"Bjergfolket ved alt om stenen," sagde Bakira.

"Legenden siger, at den kan dræbe Wyvern, der bor i Bjerget."
"Hvem er Wyvern?" spurgte Jaku.
"Det er en Olddrage, som vågner hver 300 år for at erobre Zerel
og samle skatte til sin grotte. Din amulet er det eneste
våben mod dragen," svarede Bakira.

Så løb de ud af byen og hen mod broen over floden.
Men i det samme kunne de se to store trolde komme efter dem.
Den ene trold havde en stor pig-kølle,
og den anden bar en sten på skulderen.
De løb lige mod Jaku og Bakira. "Dem ordner jeg," sagde Bakira.
Da de var kommet over floden, ventede de på,
at troldene nåede broen, og så skar Bakira rebene over,
så broen faldt i vandet foran dem. Troldene prøvede
at kaste stenen efter dem, men der var for langt.

Bakira og Jaku løb ind i Mørkeskoven, som lå mellem landsbyen
og bjergene, for at slå lejr natten over.
Mens de sad ved bålet spurgte Jaku:
"Hvor var det, du kender mig fra?"
"Jeg kender dig, fordi vores medicinman i stammen
fortalte om en dreng, som kunne redde Zerel med sin amulet.
Drengen hed Jaku, og stenen var arvet ned gennem
generationer af dragedræbere.
Du er den eneste, som kender dragens svage punkt."

Efter den nyhed kunne Jaku ikke sove hele natten.
Han kendte da ikke noget svagt punkt hos drager.
Den næste dag vågnede Jaku alene. Bakira var væk,
han var faret vild, og hvad endnu værre var,
hans halskæde var forsvundet.

Jaku kaldte på Bakira, men der kom intet svar.
Til gengæld samlede der sig sorte fugle over hans hoved.
Jaku besluttede sig for at gå længere ind i skoven op mod bjergene.
Han måtte finde bjergfolket.
Pludselig sprang en hare frem bag et træ, og efter den
kom en kentaur.

"Hvad laver et menneskebarn dybt inde i Mørkeskoven?"
spurgte kentauren.
"Jeg leder efter en pige, der hedder Bakira.
Hun har min halskæde med en rød sten i." sagde Jaku.
"Dragestenen," sagde Kentauren.
"Så må du være Jaku. Kom med mig."
Jaku fulgte med kentauren, selvom det var mystisk,
at alle lod til at kende ham. "Hvor skal vi hen?" spurgte Jaku.

"Vi skal da hen til bjergfolket. Bakira venter på dig.
Hun tog stenen, fordi stammens medicinmand skulle samle den
med en magisk ring, som bjergfolket engang har stjålet
fra Olddragens grotte.
Med den ring kan man høre, hvad dragen tænker.
Når stenen bliver rød, betyder det, at Olddragen er ved at vågne."

Men da de nåede frem til bjergene, kunne de se røg stige op
fra bjergfolkets dal. Troldene var i gang med at angribe.
"Troldene er kommet, fordi dragen er vågnet," sagde kentauren.
"De følger dragens ordrer og forsvarer grotten."

Jaku fik øje på Bakira. Hun var oppe på bjergsiden alene med to trolde.
"Vi må skynde os. Hop op på min ryg," sagde kentauren.
De løb hen mod Bakira og nåede frem i tide til at dræbe den ene trold.

Bakira dræbte den anden med sin kastekniv.

"Tak," sagde Bakira. "Kom vi må skynde os op til grotten,
inden dragen vågner helt. Her er din sten, vi har
samlet den med en magisk ring. Nu er du klar til at møde Wyvern."

Så gik de alle tre op til det store bjerg, hvor grotten lå.
"Herfra må I klare jer selv," sagde kentauren og løb,
da den så grotten. Da de kom ind i grotten, kunne de se
den enorme drage ligge og sove på et bjerg af guld
og ædelstene. Jaku syntes, den så helt fredelig ud.

"Tag ringen på Jaku," sagde Bakira.
"Brug magien til at dræbe dragen."
Jaku tog ringen på og gik hen imod dragen.

Med ringen kunne Jaku høre dragens tanker.
Men det føltes som om, den tænkte på fred og gode ting.
Jaku vendte sig om og så på Bakira. "Dræb den nu!" råbte Bakira.
Hun så helt vanvittig ud.
Så forstod Jaku, at det var bjergfolket, som var de onde,
og de ville stjæle dragens skat.
"Nej," sagde Jaku.
"Dragen er god nok, den vil bare være i fred og beskytte Zerel."
"Så gør jeg det!" råbte Bakira og tog sin kastekniv.
Men i det samme kom der et rødt lyn fra ringen, og det ramte Bakira.
Hun faldt død om på stedet.
Det hele gav mening nu.
Jaku var ikke fra en familie af dragedræbere.
Han var dragebeskytter.