Lærervejledning - Om biblioteket _

Indledning


Det helt unikke ved frilæsning.dk er det kæmpe bibliotek med et stort udvalg af skøn- og faglitteratur, der udvides med en skønlitterær og en faglitteær tekst hver uge.

Udvalg, emner og genrer favner bredt, og teksterne skrives af børnebogsforfattere direkte til denne portal og findes derfor ikke andre steder. Der ligger ca. 500 skøn- og faglitterære bøger i forskellige genrer og med forskellige emner og niveauer på portalen. Hver uge udgives nye skønlitterære tekster og fagbøger skrevet ud fra elev-/lærerønsker.

Faglitteratur


På frilæsning findes over 500 fagbøger om alt mellem himmel og jord. De er skrevet ud fra lærer- og elevønsker, og teksterne findes i både en let og en svær udgave med samme indhold. Dette giver mulighed for, at elever på forskellige læseniveauer kan få samme informationer og læseoplevelser. Der er indbygget oplæsningsstøtte på portalen.

Foruden fagteksterne i to niveauer findes der også meget lette fagbøger på frilæsning med et lixtal under ti. Disse fagbøger er specielt målrettet begynderlæsere og svage læsere, og der er fokuseret på brug af korte og i videst muligt omfang lydrette ord og ord, der hører til blandt de 120 mest hyppige ord. Desuden er der fokus på gentagelser og fagord. De meget lette fagbøger findes kun på et niveau.
Se fagbøger med lix under 5 her
Se fagbøger med lix 5-10 her

Hver torsdag udkommer en ny fagbog, og emnerne spænder bredt - fra dinosaurer til sport, prinsesser, heste, teknik og 2. verdenskrig. Alle fagbøger kan findes i den alfabetiske liste over faglitteratur. Man kan også søge på et emne-ord i ”søgefeltet.” Herefter vil der fremkomme et søgeresultat med en opdeling af skøn- og faglitterære bøger, der indholder dette søgeord. Under faglitteratur kan man desuden klikke sig ind på Top 10 eller se de nyeste tekster. Det er også muligt at se emnerne for de kommende fagbøger eller sende forslag til, hvad en ny fagbog kunne handle om.
Læs mere om at indsende forslag her

Når man kommer til sidste side i en fagbog, kan den markeres som læst. Herefter gemmes bogen i "Mine sider", hvor både lærer og elev kan følge med i antallet af læste bøger. Der er mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, når man har læst en fagbog. Ud over anmeldelser, kan eleverne arbejde med fx ordklasser, notatteknikker eller læselog. Der er opgaver og notatteknikker, der egner sig til at arbejde med både før, under og efter læsningen. Man kan klikke sig direkte videre til en opgave, når man er færdig med at læse en bog. Eleverne kan gemme deres løsninger på opgaverne under ”Mine sider”, hvor læreren også kan se resultatet af elevernes arbejde. Opgaverne kan også printes ud som en tom skabelon og laves i hånden.
Læs mere om opgaverne til fagbøgerne her

Til alle fagbøger er der tilknyttet en quiz. Når man har læst en bog, kan man gå til den tilhørende quiz med multiple choice-spørgsmål, hvor man kan teste sin hukommelse og forståelse. Resultatet af quizzen vises umiddelbart efter, at quizzen er færdig. Resultaterne gemmes på "Mine sider." Man kan også give bogen point eller skrive en kommentar.

Faglitteraturen kan bruges som frilæsning, og det er vores erfaring, at især drengene elsker at kunne læse løs i alle de faglige bøger. Faglitteraturen kan også bruges som udgangspunkt for arbejdet med et bestemt emne i klassen, eller hvis man i undervisningen vil arbejde med faglig læsning og skrivning, læseteknikker og notatteknikker.
Læs mere om kurserne i faglig læsning og skrivning her

Skønlitteratur


De mange skønlitterære bøger på frilæsning er et spændende alternativ til analoge frilæsningsbøger. Der findes mange forskellige historier i et bredt udvalg af genrer. Som eksempler kan nævnes; fantasy, eventyr, historiske fortællinger, gysere, legender og digte.

Langt de fleste tekster udkommer ligesom de faglitterære tekster på to niveauer, hvilket sikrer, at eleverne kan have samme læseoplevelser, uanset læsefærdigheder. Der er også mulighed for at få læst teksterne op med den indbyggede oplæsningsstøtte. De lette tekster ligger omkring lix 10-15, og der findes også meget lette tekster med lix 2-8. De svære tekster ligger omkring lix 15-25, men der findes tekster helt op til lix 30 og derover.

Hver tirsdag udkommer en nyskreven tekst, der er skrevet direkte til frilæsning.dk. Teksterne bliver liggende på portalen i mindst 5 år. De nyeste historier kan altid findes under menupunktet ”nyeste”, og når teksterne ikke længere er ugens tekst, gemmes de og kan derefter findes under den pågældende genre eller under den serie, som teksten evt. er en del af. Endelig kan man også klikke sig ind på Top 10. Man kan også bruge den indbyggede søgefunktion til f.eks. at søge på en bestemt titel eller et emneord.

Når man kommer til sidste side i et kapitel, kan det markeres som læst. På "Mine sider" kan elev og lærer derefter følge med i, hvor mange sider eleverne har læst. Man kan også se, hvilke bøger der er læst, og hvilke eleven er i gang med. Når man har læst en bog, kan man desuden give bogen point eller skrive en kommentar. Endelig er der også tilknyttet quizzer til en den af de skønlitterære bøger. Quizzerne er en slags "Læs og forstå-opgaver."
Klik her for at se en liste over de bøger, der har tilknyttet quizzer

Der er mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, når man har læst en skønlitterær bog. Ud over anmeldelser, kan eleverne arbejde med fx ordklasser, resumé, personkarakteristikker eller læselog, der er opgaver, der kan bruges både før, under og efter læsning. Det er muligt at klikke sig direkte videre til en opgave, når man er færdig med at læse en bog. Eleverne kan gemme deres kladder eller færdige løsninger på opgaverne under ”Mine sider”, hvor læreren også kan se resultatet af elevernes arbejde. Det er også muligt at printe opgaverne og løse dem i hånden.
Læs mere om opgaverne til de skønlitterære tekster her

De skønlitterære historier kan både bruges i undervisningen og som frilæsning, hvor eleverne ved hjælp af lix-tallet har mulighed for at finde tekster på præcis deres læseniveau. Det er vigtigt, at læsetræningen foregår i tekster, der passer til elevens læseniveau.
Som udgangspunkt bør eleven kunne læse og forstå ca. 95 % af tekstens ord uden problemer. En let måde at teste dette på er at tælle 100 ord op og bede eleven læse højt. Har eleven problemer med afkodning eller forståelse af mere end 4-6 ord, er teksten for svær, og det anbefales at finde en læsetræningstekst med et lavere lix-tal

Skønlitteraturen kan også bruges som udgangspunkt for arbejdet med bestemte genrer eller temaer. De to sværhedsgrader og muligheden for oplæsningsstøtte giver alle elever mulighed for at læse fælles tekster, der efterfølgende kan danne udgangspunkt for samtale eller opgaver i klassen. Desuden giver portalen mulighed for, at eleverne let kan finde frilæsningstekster og træne deres læsning i tekster, der passer til den genre, der arbejdes med i fælleskab i klassen i en bestemt periode. Arbejder man fx med gys og gru, kan eleverne i den periode læse frilæsning i genren "gysere".

De skønlitterære tekster danner desuden udgangspunkt for flere forskellige kurser, som fx skønlitterært læsekursus og forfatterspirekurset.
Læs mere om alle portalens kurser her

Temaer


Nogle elever er dybt optagede af bestemte emner, og så betyder genren mindre. Derfor har vi samlet udvalgte skøn- og faglitterære tekster i temaer. I temaerne kan eleverne blandt meget andet læse om hunde, musik, jul, krig, prinsesser eller mobning. Vi samler jævnligt tekster i nye temaer – hold øje med nyhedsbrevene. Der er også mulighed for at foreslå nye temaer, hvis man henvender sig til redaktøren.

Temaerne kan også bruges direkte i undervisningen. Fx kan man op til skolernes motionsdag arbejde med temaet om sundhed. Frilæsning.dk har også en sundhedsbrevkasse, der findes under ”Temaer”. Her kan eleverne sende spørgsmål om alt, der omhandler kost, vægt, krop og sundhed til kostvejleder Birgitte Flensholt. I den forbindelse kunne man også sætte fokus på genren ”brevkasse: Spørgsmål og svar” i undervisningen.
Se sundhedsbrevkassen her
Få idéer til at arbejde med sundhedstemaet her

Ifølge Undervisningsministeriets læseplan for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal eleverne efter endt skolegang på ”den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer (...) og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i de praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen.”
Ovenstående undervisning er en del af de timeløse fag, og i den forbindelse har vi oprettet et tema, ”Voksne på job”, der præsenterer forskellige fortællinger om erhverv og arbejdsliv.
Se temaet her

Et andet tema er ordsprog. Her kan man i forbindelse med undervisning i ordsprog læse de mange historier, der er skrevet med udgangspunkt i et ordsprog og samlet i et tema. Frilæsning.dk har også et ordsprogskursus, hvor disse tekster indgår.
Læs historierne skrevet ud fra et ordsprog her

Læs mere om ordsprogskurset her

Forfattere


Der er mange forfattere tilknyttet arbejdet med at skrive skønlitteratur og faglige tekster til frilæsning.dk.

Under menupunktet ”Forfattere” er det muligt at finde en oversigt over portalens forfattere. Klikker man ind på en bestemt forfatter, så har man mulighed for at læse forfatterens egen beskrivelse af , hvem de er. Desuden findes en liste over alle de bøger, som forfatteren har skrevet til frilæsning.dk. Bøgerne er delt op i skøn- og faglitteratur.

Hvis en elev har kastet sin kærlighed på én bestemt forfatter, kan dette menupunkt bruges til hurtigt at se, hvilke bøger, man kan give sig i kast med at læse af denne forfatter.
Se forfatterne her

Lix-liste


På frilæsning.dk er alle tekster lixet, hvilket betyder, at det er let at skabe sig et hurtigt overblik over teksternes sværhedsgrad. For yderligere at gøre det let og hurtigt at finde læsetekster på et passende niveau kan alle tekster findes via en skøn- og en faglitterær lix-liste, hvor teksterne er inddelt i intervaller.

Det er dog vigtigt at understrege, at lix-tallene kun er vejledende for sværhedsgraden. Det betyder, at sværhedsgraden foruden lixtallet også er afhængig af fx tekstens emne, komposition og ordvalg.

Lix-listen kan bruges af både lærere og elever, når de skal finde frilæsningstekster med en sværhedsgrad, der passer til elevens læseniveau.

Lix-listen kan også være en god hjælp til forældrene, hvis de skal hjælpe med at finde passende litteratur til deres børn. Det kan være svært at overskue, hvilke tekster ens barn skal øve frilæsning i, hvis man skal finde bøgerne på biblioteket, men hvis barnet og læreren på forhånd har fundet frem til, inden for hvilke lix-tal barnet skal øve sig, så kan børn og forældre derhjemme let finde frem til gode og spændende læsetekster til den daglige læsetræning.

Man bør dog informere forældrene om, at lix-tallet ikke er det eneste af betydning for tekstens sværhedsgrad, hvorfor de bør tale med deres børn, om de bøger, de læser, sådan at de sikrer sig, at børnene forstår tekstens indhold.

Der findes skøn- og faglitteratur fra lix 2 til lix 30 og derover.
Se lix-listen her

Om Lix-tal
LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks, som er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed, altså hvor let teksten er at læse.

Dette opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, hvilket er ord med mere end seks bogstaver. Udregningen tager altså udgangspunkt i antallet af lange ord og længden af sætningerne, men tager bl.a. ikke hensyn til sætningskonstruktion, fremmedord og billedstøtte.

For den enkelte læser vil vedkommendes baggrundsviden, motivation og interesse dog også have stor indvirkning på opfattelsen af tekstens sværhedsgrad. Lix-tallene er altså som tidligere nævnt kun vejledende i forhold til tekstens sværhedsgrad.

Herunder ses en oversigt over lix-tal, klassetrin og læsehastighed. Også i dette tilfælde er lix-tallene kun vejledende for de enkelte klassetrin. Læsehastigheden efter 2., 4., 6. og 9. klasse refererer til kravene i Fælles Mål i Dansk 2009. Læsehastigheden i 3., 5., 7. og 8. klasser er omtrentlige værdier, beregnet ud fra ovennævnte trinmål.

Teksternes sværhedsgrad og læsehastighed:

  • Bh. Klasse: Lix 2-5
  • 1. klassetrin: Lix5-10
  • 2. klassetrin: Lix 10-15 Efter 2.klasse: 100 ord i minuttet
  • 3. klassetrin: Lix 15-20 3. klasse: 100-120 ord i minuttet
  • 4. klassetrin: Lix 20-25 Efter 4. klasse: 150 ord i minuttet
  • 5. klassetrin: Lix 25-30 5. klasse: 150-170 ord i minuttet
  • 6. klassetrin: Lix 30-35 Efter 6. klasse: 200 ord i minuttet
  • 7. klassetrin: Lix > 35 7. klasse: 200-225 ord i minuttet
  • 8. klassetrin: Lix > 35 8. klasse: 225-250 ord i minuttet
  • 9. klassetrin: Lix > 35 Efter 9. klasse: 250 ord i minuttet


Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Som skrevet i teksten ovenfor findes der altså et decideret mål for, hvor svær teksten er, denne formel vil se således ud:

LIX=O:P + (L x 100):O

O = antal ord i teksten
P = antal punktummer i teksten
L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange)

Formlen kan forstås som antal ord pr. punktumlængde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten.

Følgende skala bruges til at vurdere lix-tallet i tekster, der ikke er didaktiserede:

  • >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.

Oplæsningsstøtte


Der er indbygget oplæsningsstøtte og dermed mulighed for at få alle bøger på frilæsning.dk læst op. Det betyder, at alle elever, uanset læseniveau, har adgang til det store universes af gode skønlitterære historier og al den viden, der findes i fagbøgerne.

Oplæsningsstøtten er primært henvendt til svage læsere. Oplæsningsstøtten kan dog også anvendes, hvis man arbejder med en tekst, der ligger lige over de fleste elevers læseniveau. Man kan i sådanne tilfælde bede eleverne starte med at få læst teksten højt, inden de selv prøver kræfter med læsningen.

Oplæsningsstøtten er en del af det indbyggede læse- og notatværktøj, der findes på frilæsning.dk.

Hvis man bruger frilæsning.dk på sin iPad, skal man anvende frilæsnings oplæsningsstøtte. Hvis man kommer til at aktivere Ipad'ens oplæsningsfunktionen, vil den læse den bagvedliggende menu op - og ikke historien.

Oplæsningsstøtte fra CDord og adgangforalle.dk virker på frilæsning.dk.

Læse- og notatværktøj


Læse- og notatværktøjet er udviklet specielt til frilæsning.dk og giver mulighed for at:

  • Få oplæsningsstøtte: Altså få læst hele teksten eller dele af teksten op - læs mere om oplæsningsstøtte herunder.
  • Udskrive teksten.
  • At vælge om teksten skal være sideinddelt eller komme ud i en køre. På det letteste niveau er teksterne som udgangspunkt sideinddelt, mens de på det sværeste niveau kommer på én lang side, hvor der skal scrolles ned i stedet for at skifte side.
  • Sætte bogmærke i teksten så man kan huske, hvor man er nået til. Bogmærkerne findes efterfølgende på "Mine sider" i kassen "Bogmærker", hvilket gør det nemt og hurtigt at finde den bog, man er i gang med at læse. Når man klikker på bogmærker, kommer man automatisk til det sted i bogen, hvor bogmærket er indsat.
  • Ændre baggrundsfarven med læsefolie fra hvid til en anden valgfri farve. Nogle børn synes, at teksten er lettere at læse, hvis baggrunden er en anden farve end hvid.
  • Markere vigtige passager og skrive en tilhørende noter og gemme det på ”Mine sider.”
  • Gøre teksten større/mindre.


Notattfunktionen kan bruges på mange forskellige måder, og den fungerer rent praktisk som en slags marginnotater, en notatform der ellers er umulig i elektroniske tekster.

Notatfunktionen kan fx bruges til at:

  • Markere svære ord og notere tilhørende ordforklaringer. Dermed kan man lave en lille ordbog til teksten, som gemmes på mine sider.
  • Skrive stikord til et særligt vigtigt sted i teksten.
  • Skrive spørgsmål ned, hvis der er noget, man undrer sig over eller vil undersøge nærmere – en slags læselog.