Skole i 200 år _
Frilæsning fejrer skolen: I går, i dag, i verden og i fremtiden!
Et tværfagligt undervisningsmateriale for dansk og historie,
der sætter fokus på elevernes forståelse af egen skolegang
ved at sætte den i et historisk og internationalt perspektiv.
I forbindelse med temaet udgiver vi en række fagbøger, og der er udarbejdet en masse forløb og idéer til, hvordan man kan arbejde med emnet og de nye tekster, bl.a. faglig læsning og skrivning, diskussionsoplæg, webquest, elektroniske tidslinjer, interviews og meget mere.
Se også videoen "skolen før og nu", hvor voksne og børn fortæller om deres skoletid forskellige steder i Danmark.
Flyer
Brug vores flyer som inspiration til en indledende snak om ud fra overskriften:
Hvordan og hvorfor lærer vi?
Se på billeder og indhold på flyeren - hvad siger den om emnet "Skole i 200 år"?
Målgruppe og tidsforbrug
Forløb og aktiviteter kan bruges fra 2.-6. klasse.
Under hvert forløb findes en angivelse af målgruppen, men man kan i de fleste tilfælde sagtens tilpasse og plukke aktiviteter ud fra det enkelte forløb, så det også kan benyttes til større eller mindre elever.
Da der netop er mulighed for at vælge aktiviteter til og fra i de enkelte forløb, er der ikke lavet en angivelse af tidsforbrug. Tidsforbruget vil foruden antallet af aktiviteter også afhænge af, hvor meget vægt, man ønsker at lægge på arbejdet med digitale produktioner. Der er fx stor forskel på, om man vælger at arbejde med interview som lydfiler, der skal optages på elevernes telefon, eller om man optager interviews på video og efterfølgende redigerer det på computer.
Læringsmål
Overordnet faglig pointe for temaet
Det er 200 år siden, at skolepligten blev indført i Danmark. Alle børn skal undervises, men der er stor forskel på skoler og undervisning både historisk set og i forskellige lande. Skolens udvikling hænger sammen med udviklingen i samfundet.
Pligt er ofte et negativt ladet ord, men er det egentlig ikke mere et privilegium end en pligt at gå i skole?
Overordnet læringsmål
Eleverne skal opnå viden om, kende til og forstå skolens udvikling og baggrunden for denne i Danmark. Endvidere skal de kende til andre skoleformer og kunne forholde sig til og vurdere disse i sammenligning med deres egen skole. Endelig skal de kunne definere, hvad, de mener, en god skole er.
Specifikke læringsmål
- Arbejde med faglig læsning og notatteknikker: Venn-diagram, tidslinje, to-kolonne-notat og fagordskort (forløb nr 1, 4, 5, 6, 7, 8, 9)
- Arbejde med faglig skrivning
(forløb nr 1, 2, 3, 4, 5) - Indhente viden om skole i gamle dage og/eller i andre lande
(forløb nr 2-10) - Sammenligne andre skoleformer med egen skolegang
(forløb nr 2, 3, 4, 7, 8, 9) - Skrive skønlitterære tekster med udgangspunkt i emnet
(forløb nr 2, 10, 11) - Diskutere fortidens, nutiden og fremtidens skole på baggrund af viden fra tekster
(forløb nr 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9) - Definere og diskutere begreberne pligt og privilegium, samt verdens bedste skole
(forløb nr 3, 5, 7, 8) - Forholde sig til begreberne læring og læsning
(forløb nr 1-10) - Udtrykke og formidle viden i digitale og/eller skriftlige produktioner
(forløb nr 1-11)
Fælles Mål
De nye forenklede Fælles Mål for dansk er delt op i kompetenceområderne læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation, og hvert kompetenceområde har et tilhørende kompetencemål, der igen er inddelt i videns- og færdighedsmål.
Se de overordnede kompetencemål samt videns- og færdighedsmål for dansk her.
De mange forløb i temaet "Skole i 200 år" beskæftiger sig med alle kompetenceområder og overordnede kompetencemål for 2., 4. og 6. klassetrin, men der er for det enkelte forløb forskel på, hvilket kompetencemål, der vægtes højest, ligesom det ikke er alle underordnede videns- og færdighedsmål, der sættes i spil i alle forløb.
Kompetenceområder:
- Læsning: Alle forløb handler om at bruge, finde og navigere i tekster på frilæsning.dk og indsamle viden ved at forberede, gennemføre og forstå egen læsning af disse tekster. Derfor arbejdes der med alle underordnede videns- og færdighedsmål.
Elerverne skal finde deres tekster, forberede læsningen, afkode og forstå, hvad de læser og kunne bruge baggrundsviden og nyerhvervet viden i en samtale om tekstens indhold og budskaber. - Fremstilling: I alle forløb (undtagen nr 7) skal eleverne udtrykke den viden, de har tilegnet sig i produktion af tekster, tale, lyd eller billeder. De skal dermed arbejde med planlægning og layout, konkret fremstilling og præsentation og evaluering, der alle er overskrifter til de videns- og færdighedsmål, der tilhører dette kompetencemål.
- Fortolkning: I alle forløb skal der fortolkes, vurderes og perspektiveres, som er en del af overskrifterne for de videns- og færdighedsmål, der ligger under kompetencemålet fortolkning. I alle forløb lægges der op til at sammenligne og vurdere begreberne læring, skole i fortid og nutid eller skole i Danmark vs. udlandet. I nogle forløb lægges der særligt vægt på at arbejde med elevernes fortolkning og vurdering af hinandens tekster - både i forhold til indhold og brug af sprog samt visuelle og auditive modaliteter.
- Kommunikation: Inden for dette kompetenceområde lægges der stor vægt på videns- og færdighedsmål under overskriften dialog, idet der i langt de fleste forløb lægges op til makker- og gruppearbejde, samt klassedikussioner enten undervejs eller ved præsentation og evaluering. Desuden er der vægt på de videns- og færdighedsmål, der findes under overskriften sproglig bevidsthed, idet eleverne i mange tilfælde skal kommunikere både med klassen og i grupper eller makkerpar om kendetegn ved både skriftlige og digitale produktioner.
Se her et eksempel på hvilke konkrete færdigheds- og vidensmål, der arbejdes med i forløbene til 2. klasse:
Bøger og video
Nye fagbøger:
- Skole i 200 år - en gennemgang af skolens og undervisningens udvikling siden 1814.
- Hvordan lærte man, før skolen blev opfundet? Hvilke kompetencer var nødvendige, før læsning og skrivning blev en del af samfundet, og hvordan “gik man i skole” fra stenalder til middelalder?
- Skole i min, mors og mormors tid - En gennemgang af straf, lærerrolle, teknologiske hjælpemidler og pædagogik i skolen i 1950erne, 1980erne og i dag.
- Skole i Kina - En introduktion til det kinesiske skolesystem
- Skole i Sydafrika - Om en skole for gadebørn i Cape Town
- International skole i Indien - Om at være dansker og gå på international skole i Indien
- Skole i Indien - Om besøg på en offentlig og en privat skole, skrevet af danske børn i Indien
- Min bedste læseoplevelse - Endnu et par erindringer til bogen, der fortæller om store oplevelser i bøgernes verden udkommer på FNs internationale læsedag den 8. september.
Læs også bøger, der tidligere er udkommet på frilæsning:
- Børn i gamle dage - Oldemor og Oldefar fortæller om deres barndom og skolegang.
- Tema - Skole på mange måder: Find fx bøger om skole i Dubai og Ghana oglæs om cirkusskole og balletskole.
Forløb og idéer til undervisningen
Undervisningsforløb
- Fagligt skrivekursus: "Skriv i forskellige teksttyper"
Et komplet fagligt skrivekursus med intromodul, lærervejledning og gennemgang af og opgaver til teksttyperne: Berettende, instruerende, argumenterende, informerende og regulerende tekster.
Kursets moduler kan bruges som baggrundsviden i forhold til arbejdet med nogle af aktiviteterne i dette tema, men det kan også benyttes selvstændigt.
Målgruppe: 3.-6. klasse - Webquest 1: "I dag er det skolens fødselsdag"
Lad eleverne arrangere et brag af en fødselsdagsfest for skolen.
Webquest er en struktureret måde at arbejde med internettets ressourcer. Læs meget mere under den enkelte webquest.
Målgruppe: 4.-6. klasse. - Webquest 2: "Min skole"
Lad eleverne præsentere deres skole og vurdere ligheder og forskelle mellem skolen i Kina og Danmark.
Målgruppe: (2.)3.-6. klasse - Faglig læsning og skrivning: "Skole i 200 år"
Arbejd med teksten “Skole i 200 år” både før, under og efter læsningen.
Målgruppe: 3.-6. klasse - Faglig skrivning i forskellige teksttyper om "Verdens bedste skole"
Skriv en reportage, en opskrift, et læserbrev, en leksikonartikel til Wikipedia eller et regelsæt ud fra overskriften. Man kan med fordel arbejde med det faglige skrivekursus i forbindelse med disse opgaver.
Målgruppe: 4.-6. klasse - Elektronisk tidslinje: "Skolens historie"
Arbejd med elektroniske tidslinjer i programmet Tiki-Toki ud fra de historiske tekster.
Målgruppe: 3.-6. klasse - Diskussionsoplæg: “Pligt eller privilegium”
Med udgangspunkter i tekster og videoer om skole i fortid, nutid og i resten af verden sættes der fokus på ordet skolepligt - for er det egentlig ikke et privilegium at gå i skole?
Målgruppe: 4.-6. klasse - Reklamer: "En god skole"
Læs i temaet "Skole på mange måder". Hvilken skole ville du helst gå i, hvilken ville du IKKE gå i?
Sammenlign og vurder forskellige skoleformer bl.a. ved hjælp af et Venn-diagram. Derefter præsenteres din foretrukne skoleform i en reklame.
Målgruppe 3.-6. klasse - Interviews: "Skole før og nu"
Se video og lav interviews med dine forældre og bedsteforældre og præsentér i video eller lyd. Sammenlign, diskutér og perspektivér.
Målgruppe: 2.-6. klasse - Fokus på læsning: "FNs internationale læsedag"
Læs om læsningen historie, snak om hvorfor det er vigtigt at kunne læse og skriv om din bedste læseoplevelse. Masser af idéer til at fejre Den internationale Læsedag den 8. september - eller bare arbejde med betydningen af bøger og læsning.
Målgruppe: 2.-6. klasse.
