Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Jule-hygge-huggerne
Læseværktøj

Juletræthed

side 1
/ 6

Der gik nogle dage, før der skete en forandring.
Efterhånden som julen kom nærmere, var det bare som om,
den gode julestemning havde forladt Jullerød.
Det var Bob og Rob, der først opdagede, at der var noget galt.
Det føltes bare lidt som om, at julen ikke længere var så varm og hyggelig.

"Rob," sagde Bob, mens han gjorde bordene i Kaffemøllen
klar til en ny åbningsdag.
"Jeg ved altså ikke rigtig, om jeg gider alt det juleræs i år.
Er det ikke ved at tage overhånd?"

side 2
/ 6

"Well, jeg har tænkt det samme," indrømmede Bob.
"Måske skulle vi…"
Han blev afbrudt, da Julie og Mikkel dukkede op.

"Hej venner," sagde Julie. "Mikkel og jeg har snakket
om alt det der julehalløj. Det virker en smule corny.
Jeg ved ikke… jeg synes ikke rigtig, jeg glæder mig mere.
Jeg tænker, at den der skiderik fra Christmas World
han kan da bare løbe med den fjollede titel, hvis han vil. Who cares?"

"Skægt nok," sagde Bob. "Vi har snakket om det samme.
Og Slagter Frandsen var herinde i går. Han sagde,
at han ikke gad lave flere kilometer julemedister igen i år.
Han sagde også, at flæskestege var usunde.
Og bageren sagde, at han mente at pebernødder var kedelige. Og…"

side 3
/ 6

"Hej, stop nu lige lidt," sagde Mikkel. "Har I egentlig tænkt over,
hvordan vi alle sammen lyder?"

"Vi lyder lidt juletrætte," sagde Bob.

"Vi har mistet den gode julestemning," sagde Mikkel

"Well, det er nok rigtigt," indrømmede Rob.

"Hvad forsøger du at sige Mikkel?" Julie lød irriteret.

"Hvad nu," sagde Mikkel langsomt, "hvis min smarte plan
ikke var så smart alligevel?"

"Hvad mener du?" sagde Julie.

side 4
/ 6

"Hvis vi rent faktisk lod julecheferne stjæle den gode stemning."
Mikkel rynkede panden.

"Kisten," sagde Bob.

"Hvor længe har den været her i byen." Nu havde Rob også
regnet ud, hvor Mikkel var på vej hen.

"Øh… 5 år," sagde Julie.

"Ja," nikkede Mikkel ivrigt. "Og hvor mange gange
har Jullerød været årets hyggeligste juleby?"

"Øh… 4… nej, 5 år," sagde Julie. "Mikkel, du kan da ikke tro,
at den kiksede kiste kan…"

side 5
/ 6

"Vi må stjæle den tilbage," sagde Mikkel.

"Absolut," sagde Bob.

"Jeg er med," sagde Rob.

"Jamen." Julie så skeptisk ud. "Det er jo helt ude i hampen."

"Bestemt," indrømmede Mikkel.

"Jeg gør slæden klar i til aften," sagde Bob.

"Så slår vi til i nat," sagde Rob. "Det bliver fedt."

"Ok," sagde Julie. "I er skøre, men jeg er med."

side 6
/ 6
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat