2. klasse fra Billum Skole er blevet Forfatterspirer 2010
med denne historie:

BANG!
Døren bliver smækket hårdt og låst udefra.
"Ha,ha,ha..."
Hvad var det? Vi er låst inde i Musiklokale2! Åh nej.
"Hey, lås op! Heinz vi er herinde.
Hele 2. klasse er herinde. Hjælp.
Luk os us! Heiiinz! Hjææælp!"
Heinz er skolens pedel.
En rigtig god og sød pedel, som vi alle kan lide.
Hvad var det han grinte ad? Hvad var så sjovt?
Det er jo overhovedet ikke sjovt
at være låst inde i skolens Musiklokale.
Et mørkt musiklokale uden vinduer.
Et musiklokale med kun borde, stole og masser af musikinstrumenter.
Var det Heinz, som låste vores dør?
Nej, det kunne han aldrig finde på.
Vi råber alle 14 i munden på hinanden.
Vi håber på, at nogen kommer og låser døren op,
så vi kan komme ud.
Viktor tager i håndtaget og banker på døren, men der sker ingenting.
"Åh nej, det her er ikke godt for os, hvad skal vi gøre?
Hvordan kommer vi ud herfra?"
Jeg får en idé", siger Nathja
"Lad os tage claves og banke med dem ind i døren".
Vi tager alle to claves og banker og banker,
men døren åbner ikke.
"Jeg vil hjem nu", siger Søren.
"Så, så, vi skal nok komme hjem, Søren... Nu har jeg det.
Bordet dér! Hvad med om vi brugte dét bord?"
"God idé, Mikkel", siger Daniel.
Mikkel, Lukas og Jasper tager tilløb og kaster bordet ind i branddøren,
men branddøren går ikke op.
"Øv, det virker heller ikke".
"Jeg får en idé. Vi prøver med klaveret."
"God idé, Freya", siger Christian.
Freya, Christian og Valdemar tager tilløb med klaveret
og skubber det ind i døren!
"Se... døren er helt ødelagt... men hvad er det?", siger Daniel.
Bag den ødelagte dør er en anden låst dør.
"Vi kommer ALDRIG ud", siger Søren.
"Nej, vi må snart ud, for ellers tisser jeg snart i bukserne,
siger Frederikke, "åhh, jeg kan ikke holde mig mere.
Hjælp os! Nu tisser jeg!"
"Nej, kan du ikke holde dig bare lidt mere, Frederikke
og hjælpe os med at komme ud?
Heinz, hjælp os ud! Nu! Kom hjælp os med at råbe højt."
Viktor og Frederikke råber alt hvad de kan:
"Heiiinz! Hjææælp os, HeiiinZ!"
"Jeg vil hjem", siger Søren.
"NU!"
"Så, så, Søren, vi skal nok komme ud", siger Frederik.
Nu græder Søren og Frederikke og mange af os andre skriger og råber op!
"Hjææælp! Hjææælp!"
"Hvorfor er der ikke nogen, der kan høre os?
Lad os tage instrumenterne og larme helt vildt på dem.
Så MÅ nogen da kunne høre os.
Måske Heinz?, måske A.P.? Kom nu", siger Anders.
A.P. er vores skoleinspektør.
Ikke altid en rar mand. Han kan godt blive sur. Meget sur!
Og så råber han op.
Det er ikke godt, når han er i det dårlige humør.
Vi kalder ham for A.P., selvom hans rigtige navn er Aneken Pedersen.
Men det er der overhovedet ikke nogen på skolen, der tør kalde ham,
for så bliver han meget ond, har vi hørt.
Nogen gange giver han os en eftersidning på hans kontor.
Og DET er ikke rart har vi hørt!
Vi larmer endnu mere på instrumenterne
og pludselig skriger vi alle alt hvad vi kan!
Vi er meget bange og søger dækning,
da masser af flagermus og rotter fylder lokalet.
Se der!", siger Katrine. "Se lyset!
Flagermusene og rotterne må komme fra det lille hul i væggen deroppe!
Kom lad os lave hullet større, så vi kan komme ud".
"Rigtig god idé. Katrine, vi kan bruge pegepinden og trommestikkerne
til at gøre hullet større", siger Valdemar.
Valdemar, Lukas og Nathja skubber et bord hen til væggen
og går straks i gang med at lave hullet større
og snart er hullet stort nok til, at vi alle kan komme ud.
De smider pegepinden og vi begynder alle at kravle ud af hullet.
Ud i friheden! Nu skal det gå meget hurtigt.
Nathja er den første, der nærmer sig friheden,
men så sker der pludselig noget.
A.P. er på vej ind den anden vej og presser Nathja tilbage til os.
Vi presser på den anden vej, men A.P. er al for stærk.
Vi kan ikke klare os.
Han skubber os og tvinger os ind i baglokalet og låser døren!
Vi banker hårdt på døren, skriger og råber op,
men det hjælper os ikke.
A.P. griner bare og vi hører han forlader lokalet!
"Jeg vil hjem", siger Søren.
"Jeg har vist tisset i mine bukser", siger Frederikke.
Vi banker endnu hårdere på døren og på muren.
Vi banker så hårdt, at vi får ondt i hænderne.
"Av, min hånd", siger Christian og Jasper i munden på hinanden.
"Christian og Jasper vi har alle ondt,
men hvis vi vil ud, må vi alle hjælpe hinanden.
Kom, bank på muren!", siger Katrine.
Vi banker alle endnu hårdere end før.
"Kom så! Vi banker alt hvad vi kan, når jeg siger tre", siger Anders. "1, 2, 3! BANK!"
BANG! Muren falder sammen. Det støver rigtigt meget.
Da vi kommer ud af støvet, kan vi alle se den.
Den hemmelige dør. Vi styrter ud af døren og stopper op,
da vi ser lemmen i gulvet.
Vi åbner hurtigt lemmen og løber ned ad trapperne.
Ned i den hemmelige gang nedenunder skolen.
"ARGH... Hjææælp!", skriger vi alle i munden på hinanden
og standser forskrækket op,
da vi pludselig ser, at A.P. nu står foran os.
Vi smider os alle ned på gulvet og er meget bange nu.
Vi holder sammen, men A.P. hiver os alle ind i det mørke fyrrum
i den dybe kælder.
Vi prøver at komme ud, men A.P. lukker flagermus og rotter ind til os, griner og låser døren!
"A.P. hvad laver du? Hvad har du gang i?"
"HA, HA, HA!", griner A.P.
Nu skriger vi alle helt vildt, da vi ser det store dybe hul i gulvet!
"Pas på Daniel! Pas på du ikke falder i hullet."
"Hvis vi falder ned i det store dybe hul, så er vi fortabte",
siger Mikkel.
"Hvad gør vi nu?", siger Frederik.
"Kom vi holder fast i væggen og kravler hen mod værktøjet".
"Ja, god idé," Viktor.
"Her er også en stor stige,
så vi kan komme helt op til værktøjet øverst oppe", siger Freya.
"Åhh, jeg har ondt i mit hovede. AV! Her er så varmt.
Jeg har fået hovedpine", siger Lukas.
"Shhh... jeg kan høre nogen ovenpå", siger Daniel.
"Hjælp! Hjææælp!"
Vi råber alt hvad vi kan, men ingen hører os!
"Shhh... Hør! Det er 7. klasse, vores søde skolevenner!",
siger Anders.
"skynd jer.
Find noget værktøj og begynd at banke hårdt på muren og i loftet."
Vi finder hammer, tagsten, musten, en syl og en sav
og begynder at hamre og save os fri, samtidig med,
at vi skriger og råber op.
Nu hører vi 7. klasse på vej ned ad trapperne.
Vi råber endnu højere.
"Hjælp, vi er hernede. Hjææælp!"
7. klasse kommer styrtende ned ad den lange trappe.
Nu er A.P. rigtig ond.
Han har låst døren op og skubber 7. klasse ind til os.
Han låser døren igen og nu er vi låst inde sammen med 7. klasse
i det varme fyrrum med det kæmpe store, mørke, uendelige, dybe hul i gulvet!
A.P. skubber vores skolevenner så hårdt,
at vi kun når at kramme vores skoleven,
inden vi er ved at miste balancen og vi falder ned i det mørke, uendelige, dybe hul i gulvet.
A.P. kommer farende ind, kigger ned i dybet.
Griner og råber: "HA, HA, HA... NU ER I FÆRDIGE. NU SKAL I DØ.
HA, HA, HA!..."
Halvvejs nede fra dybet begynder vi alle at råbe A.P.´s rigtige navn "ANEKEN PEDERSEN" i kor, men inden vi når at råbe det færdigt,
er vi alle på vej ned i dybet...
"Oliver, vi skal spise". Det er min søde mor, der kalder.
Mit hjerte banker og sveden driver ned ad mig.
Nu kan jeg ikke klare det mere.
Jeg lukker bogen og forsøger at komme op af stolen,
men noget holder mig fast.