Lærke Anette Ellingsgaard Hansen 3. klasse,
Fjordskolen Nykøbing Falster har vundet
Den store Forfatterspire-konkurrence
for 3.-4. klasserne 2011 med denne historie:


Det er ikke altid let at være ensom,
og slet ikke når man er ni år som Maria.
Hun har en meget livlig fantasi,
men ikke noget fornuftigt at bruge den til.
Hun keder sig meget,
især når hun har fri fra skole.
Så er der ingen at lege med,
og lektier gider hun ikke.
Lektier er noget af det mest kedelige, hun ved.
Så vil hun hellere bruge tiden på at fantasere.
Når hun gør det, drømmer hun tit om,
at hun bor i en stor familie, og at hun har mange søskende.
Især en lillebror og en far er noget af det,
hun ønsker sig mest i hele verden.
Men mor siger, at det kan hun godt glemme.
Maria har ingen far.
Han døde nemlig, da hun var en baby.
Hun kan slet ikke huske ham.
Alle de andre børn, hun kender har søskende og en far,
men det har Maria altså ikke.
Hun bor alene sammen med sin mor i et stort gammelt hus,
som er ved at falde fra hinanden.
Det er fordi mor ikke har hænderne skruet ordentlig på, som hun siger.
Det undrer Maria sig meget over,
for når hun kigger på mors hænder,
ser de helt normale ud.
Mor siger også, at hun har ti tommelfingre,
men så vidt Maria ved, passer det heller ikke.
Man skal ikke altid stole på det, de voksne siger, det ved Maria godt.

Det er sommer og solen skinner udenfor.
Maria har sommerferie, men hun keder sig,
så hun er helt syg indeni.
Alle vennerne fra skolen er ude at rejse,
men mor siger, at det har de ikke råd til.
Mor er nødt til at arbejde på plejehjemmet hele ferien,
så Maria må passe sig selv.
Det er ikke spor sjovt at være så meget alene.
Maria har brugt hele dagen på at prøve alt mors tøj og hendes sminke,
men alligevel keder hun sig altså.
Maria kigger sig i spejlet.
Hun ligner næsten en klovn i ansigtet på grund af al sminken.
Hendes kinder er næsten lige så røde som hendes mund.
Hendes lange brune hår har hun sat op på hovedet med alle mors hårspænder.
Selvom hun ser sjov ud er hun trist indeni.
Der er længe til mor kommer hjem.
Maria får lyst til at klæde sig rigtigt ud.
Mors tøj er ikke sjovt længere.
Så vidt hun husker står der en gammel kasse med klædeudtøj oppe på loftet.
Maria smiler.
Pludselig ved hun, hvad hun skal få tiden til at gå med,
selvom hun ikke helt ved, om hun tør gå op på loftet alene.
Loftstrappen knirker så uhyggeligt.
Der er masser af edderkopper og spindelvæv.
Måske er der endda spøgelser, tænker hun og gyser.
Alligevel går hun derop.
Det er lidt spændende, og det kilder i maven.
Hun åbner døren forsigtigt og kigger ind.
Der er meget mørkt og lugter gammelt.
Hun tør ikke gå ind, men løber ned ad trappen og ind på sit værelse.
Hun roder i et par kasser med legetøj,
indtil hun finder sin lommelygte.
Så lister hun op ad trappen igen og lyser ind.
Hun går ind ad døren med små forsigtige skridt.
Hun kan kun se gamle møbler og spindelvæv.
Ulækkert tænker Maria, men fortsætter alligevel.
Hun vil altså finde den kasse med tøj,
men hun kan ikke se den nogen som helst steder.
Pludselig får hun øje på nogle gamle frakker og en masse hatte.
De hænger på et højt stativ.
Maria kan ikke nå.
Hun tager en skammel og kravler op på den,
men hun kan stadig ikke nå.
Hun hopper så højt, hun kan og får fat i en frakke,
men stativet ryger med, da hun hiver til.
Frakker og hatte falder ned over hende.
Hun ryster tøjet af sig og kravler ned af skamlen.
Hun er helt fortumlet og lidt rundt på gulvet,
men så opdager hun pludselig,
at der hvor stativet har stået, er der en dør.
Det må være en hemmelig dør, tænker hun.
Hun har i hvert fald aldrig set den før.
Døren er brun og slidt og lidt uhyggelig ud.
Hun står lidt og kigger på døren,
mens hun overvejer, om hun skal gå ind.
Måske er der noget farligt bag døren.
Hun trykker forsigtigt håndtaget ned og er helt oppe at køre.

Hendes hjerte banker meget hurtigt,
og hun er bange.
Til sidst tager hun mod til sig og åbner stille døren et par millimeter.
Der strømmer lys ud, kan hun se.
Det er et stærkt lys.
Hun bliver nærmest blændet af det.
Hun kniber øjnene sammen og går ind.
Rummet bag døren er ikke ret stort og helt tomt.
Pludselig får hun øje på en lille fe oppe i loftet.
Det er den, der lyser så kraftigt.
Maria stirrer bare, men så svæver feen ned til hende.
Maria bliver stående.
Hun har aldrig set en fe før.
Kun i film.
– Hej lille pige, siger feen.
– Velkommen til. Jeg har ventet længe på dig.
Alle børn, som finder den hemmelige dør, får et ønske opfyldt af mig.
Du kan ønske lige, hvad du vil, men du har kun ét ønske,
så du skal tænke dig godt om.
Du kan ikke fortryde.
Hvis du fortryder, sker der noget skrækkeligt.

Maria synes, at det hele er lidt for mærkeligt.
Men fordi feen smiler så sødt, slapper hun lidt af og er ikke bange.
Hun synes, feen er smuk.
Feen har langt lyst hår og helt røde læber.
Hendes øjne er store og blå, og hendes lille krop glinser som guld.
Feen flyver helt hen foran til Maria.
– Nu skal du fortælle mig dit ønske, siger hun.
Maria bliver glad.
Endelig kan hun få opfyldt sit højeste ønske.
– JEG ØNSKER MIG EN NY FAMILIE MED EN FAR OG EN LILLEBROR,
siger Maria højt og tydeligt, så feen ikke kan misforstå hende.
– Er du sikker? spørger feen. – Hvad så med din mor?
– Hun arbejder hele tiden, og hun er alligevel aldrig hjemme, siger Maria.
Hun kan kun tænke på alle de dårlige ting i sit liv med mor lige nu.
– Okay! Ja, men så får du en ny familie, siger feen og svinger med sin tryllestav.
Maria er allerede ved at fortryde.
Hun ønsker sig alligevel ikke en ny familie sådan rigtigt.
Hun savner pludselig mor, så det gør helt ondt i maven.
– STOP! Jeg vil alligevel ikke ønske noget, skynder Maria sig at råbe.
Feen får et ondt udtryk i ansigtet, da hun hører, at Maria fortryder.
For det kan man jo ikke, har hun sagt.
Maria bliver bange.
Inden hun kan nå at blinke, er feen blevet forvandlet til en grim, stor heks,
der er større end Maria.
Heksen fylder næsten hele det lille rum.
Rummet er pludselig forvandlet til en rigtig heksehytte.
Maria går forskrækket et skridt tilbage.
Heksen svinger igen sin tryllestav og låser døren.
Nu kan Maria ikke komme ud.
Maria skriger, så højt hun kan.
Måske er mor kommet hjem og kan høre hende, tænker hun.
Heksen tryller et bur frem - og vupti! Så er Maria låst inde i buret.
Det hele går så stærkt.
Maria begynder at græde.
Hun er meget ked af det.
Nu kan hun pludselig godt se, at det liv, hun havde før, var perfekt,
og at hun er heldig.
Hun skulle aldrig have ønsket sig en ny familie.
Hun kigger lidt på heksen, men ved ikke, hvad hun skal gøre.
Heksen sidder i en gammel lænestol og læser i en bog med trylleremser.
Måske vil hun trylle Maria om til en frø og spise hende til aftensmad,
tænker Maria forskrækket.
Hun må se at komme væk.
Pludselig får Maria en idé.
Hun vil synge en godnatsang, så heksen falder i søvn.
Maria er nemlig rigtig dygtig til at synge, siger mor.
Maria synger længe selvom heksen siger surt,
at hun skal lade være.
Endelig falder heksen i søvn.
Godt, tænker Maria og prøver at få fat i tryllestaven,
som ligger i heksens lomme.
Men hun kan ikke nå. Hendes arme er ikke lange nok.
Pludselig får hun øje på en lille pind i hjørnet af buret.
Hun bruger pinden til at få fat i tryllestaven.
Maria svinger med staven, som hun lige har set heksen gøre,
mens hun tænker på, at buret skal væk.
Så opdager hun, at hun kan trylle.
Buret er væk.
- Jubii, tænker hun og skynder sig at trylle døren åben.
Heksen grynter.
Hun er lige ved at vågne, kan Maria se.
Maria løber ud af rummet og lukker døren efter sig.
Så hører hun en bil i indkørslen.
Mor er endelig hjemme.
Maria gemmer hurtigt tryllestaven i en kasse med gammelt legetøj.
Hun tænker, at hun hellere må sætte stativet på plads foran døren,
så den er skjult.
Ingen må vide noget om den hemmelige dør.
Heller ikke mor.
Det er Marias hemmelighed.
Hun kyler tøjet op på stativet, så godt hun kan, og løber ned ad trappen.
Mor sidder inde i stuen.
Maria hopper op i favnen på mor og krammer hende.
Hun har lige opdaget, hvor meget hun elsker hende.
Mor krammer Maria hårdt tilbage og fortæller,
at hun har fået et nyt arbejde, hvor hun kan arbejde hjemmefra.
Så skal Maria ikke være så meget alene hjemme mere.
Mor vil også spare sammen, så de kan komme ud og rejse.
Maria bliver meget lykkelig.
Hun fortryder, at hun var så utilfreds med alting.
I virkeligheden har hun det jo godt.
Maria vil aldrig mere ønske sig et andet liv.
Det lover hun sig selv.
Alligevel er det stadig lidt spændende med den hemmelige dør.
Måske går Maria derind en anden dag og ønsker sig noget helt andet.
Det kan man aldrig vide.
Det kilder helt i Marias mave ved tanken.