Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

En mystisk pilgrim

side 1
/ 11

Solen var ved at gå ned over en frodig græsslette i det nordlige
England. To mænd sad midt på sletten, den ene var svinehyrden
Gurth, den anden var narren Wamba. De var begge trælle
og tilhørte den samme herremand, Cedric af Rotherwood.
Pludselig hørte Wamba en flok ryttere nærme sig.

Der var ti ryttere i alt, hvoraf de to forreste så ud til at være mænd
af høj rang og de andre deres tjenere. Den ene havde en meget
dyr og fin munkedragt på, og han var en smule tyk.
Wamba genkendte ham straks. Det var prioren for et kloster i
området. Hans ledsager, som var høj og så stærk ud, bar en
skarlagensrød kutte med et hvidt kors på skulderen.

"Kære børn, hvor kan vi få ly for natten?" spurgte prioren.
"Der er et kloster i Brinxworth," svarede Wamba.
"Nej tak! Vi overnatter hellere hos sakseren Cedric!"
gav prioren igen.

side 2
/ 11

Wamba forklarede så, hvordan flokken af mænd skulle nå frem til
Cedrics herregård. Men i virkeligheden sendte han dem ud på en
stor omvej. Rytterne red videre, og den stærke mand med den
skarlagensrøde kutte skældte ud over de to trælle.

"Jeg er vant til at give den slags folk tæsk!" sagde han.
Hans navn var Brian de Bois-Guilbert, og han var tempelridder.

"Tag det nu roligt. Hvis du havde slået trællen, så var vi bare
blevet uvenner med Cedric. Han er ikke til at spøge med,"
sagde prioren.
"Cedrics datter Rowena skal være meget smuk, for at jeg kan
holde ud at være sammen med hendes fader, sådan en
bondeknold," knurrede Brian.
"Cedric er skam ikke Rowenas fader, han er kun hendes
plejefader," svarede prioren.

side 3
/ 11

De opdagede nu, at der lå en mand og sov nær stien. De vækkede
ham og spurgte ham om vej, for de mente, at de var kommet væk
fra ruten. De blev enige om at følges ad, han skulle nemlig samme
sted hen. Han fortalte dem også, at han var en pilgrim, der netop
var vendt hjem fra det hellige land.

Snart efter pegede pilgrimmen på en herregård et stykke fremme.
Mændene red derhen og gjorde holdt foran vindebroen, der førte
over voldgraven til Rotherwood.
Indenfor i hallen sad Cedric af Rotherwood ved højbordet.
Cedric var en kraftig mand på knap 60 år med langt gult hår.
Ved hans fødder lå store jagthunde.

Da en tjener fortalte, at der var folk, som søgte husly, bød Cedric
dem straks velkommen.

side 4
/ 11

"Prior Aymer og Brian de Bois-Guilbert!
De er normanner begge to, men de er velkomne," sagde han højt.

De fremmede gæster kom ind i hallen, og Cedric gik dem i møde.

"Jeg må bede jer undskylde, at jeg taler mit modersmål saksisk
til jer. Kan I ikke tale saksisk, kan jeg forstå normannisk godt nok
til, at jeg kan opfatte, hvad I siger," sagde Cedric.
"Jeg taler skam saksisk," svarede prioren venligt.
"Jeg taler altid fransk som kong Richard, men jeg forstår engelsk
godt nok til at forhandle med de indfødte her," sagde Brian.

Maden blev bragt ind. Der var svinekød, fjerkræ, vildt, geder
og fisk samt brød, kager og drikkevarer. Men lige da de skulle
begynde at spise, kom lady Rowena ind i hallen. Alle rejste sig for
at vise hende respekt.

side 5
/ 11

Rowena var meget smuk. Øjnene var blå, og det krøllede hår
havde en farve mellem hørgyldent og brunt. Med en ædel
holdning bar hun en søgrøn silkedragt på og en rød uldkåbe.

Brian stirrede på hende.

I det samme kom en tjener og meldte, at en fremmed bad om
husly for natten.

"Lad ham endelig komme ind," svarede Cedric.
"Det er en jøde, han hedder Isac fra York. Må han komme ind i
hallen?" spurgte tjeneren.
"Hellige Maria! En vantro jøde her!" udbrød prioren og slog
korsets tegn for sig.
"En hund af en jøde!" sagde Brian i samme tone.

side 6
/ 11

"Tilgiv mig, men jeres mishag skal ikke lægge bånd på min
gæstfrihed," sagde Cedric og gjorde tegn til, at Isac af York måtte
komme ind.

En gammel tynd mand kom ind. Hans ansigtstræk var skarpe.
Han havde en ørnelignende næse og helt sorte øjne. Hans skæg
og hår var langt og gråt.
Hans race blev forfulgt og var hadet af både almindelige folk
og af adelen. Derfor var Isac blevet nervøs og lidt uvenlig.

Ingen ville give plads for ham. Men så rejste pilgrimmen,
som havde vist rytterne vej til Rotherwood, sig op og gav ham sin
plads. Han fandt også en skål suppe og noget gedekød til ham.
Snakken faldt nu på kampene i Palæstina, og hvem der var bedst
til at kæmpe.

side 7
/ 11

"Det må være os, tempelridderne!" sagde Brian.
"Hvad med de engelske riddere?" spurgte lady Rowena.
"Ædle frøken. Kong Richard af England bragte en flok riddere
med sig til Palæstina. De stod ikke tilbage for andre end os
tempelriddere!" svarede Brian.
"De stod ikke tilbage for NOGEN," svarede pilgrimmen.
"Jeg oplevede selv en turnering, hvor engelske riddere kastede
alle deres modstandere til jorden. Syv af disse modstandere var
tempelriddere!"
"Det var Ivanhoe, som fik mig til jorden," sagde Brian meget vredt.
"Men hvis han var i England nu, så skulle jeg nok give ham
chancen for at prøve kræfter med mig igen. Der er snart en ny
turnering!"

side 8
/ 11

Cedric så ud til at være ved at sprænges af følelser blandet af
vrede, stolthed og forvirring, men han sad tavs og stille.
Ivanhoe var Cedrics søn, og de to var blevet uvenner,
da Ivanhoe rejste til Palæstina med kong Richard.

"Tillad os at gå i seng. Jeres vin er stærk, og vi er trætte,"
sagde prioren. Gæsterne sagde godnat og rejste sig.
"Vantro hund. Skal du også til turneringen?" sagde Brian til jøden
Isac, da han gik forbi ham.
"Ja, det skal jeg," svarede Isac med et ydmygt buk.
"For at snyde og rive penge fra folk!" sagde Brian hånligt.

***

Pilgrimmen blev i al stilhed inviteret til at tale med lady Rowena.
Han nikkede, gik til hendes kammer og bukkede for hende.

side 9
/ 11

"Pilgrim, fortæl mig mere om Ivanhoe. Jeg har hørt, at hans
helbred er dårligt," sagde Rowena.
"Jeg ved ikke så meget om ham, men jeg har hørt, at han er på vej
hjem til England," svarede pilgrimmen.
"Åh gid han var hjemme. Gid han deltog i turneringen, så vi kunne
vise, hvor stærke vores riddere er!" sagde Rowena med et suk.

Pilgrimmen bukkede igen og gik ud. Han spurgte en tjener,
hvor jøden Isac sov og listede stille derind.
Jøden sprang op: "Spar mit liv, for Abrahams Guds skyld!"

"Du bør rejse straks. Jeg hørte i aftes Brian de Bois-Guilbert tale
om at kidnappe dig. Han taler tyrkisk, men det sprog forstår jeg.
Jeg vil føre dig sikkert gennem skoven," lovede pilgrimmen.

side 10
/ 11

Han fik svinehyrden Gurth til at lukke dem ud af bagporten.
De red stille afsted på nogle muldyr, og i skoven forklarede
pilgrimmen, at de nu var tæt på byen Sheffield.

"Der kan du søge tilflugt hos nogen fra dit eget folk."
"Jeg kan ikke takke dig nok. Jeg vil skaffe dig en hest og våben.
I aftes sagde du ting, som lod mig forstå, at du selv er ridder,"
sagde Isac.

Han skrev et par ord på et stykke papir og rakte det til pilgrimmen.

"Giv denne seddel til en jøde ved navn Kirjath. Så vil han give dig
en hest og en rustning," sagde Isac. "Og pas godt på dig selv,
unge mand!"

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat