Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

Fangenskab

side 1
/ 11

På vej hjem fra turneringen red Cedric og hans selskab gennem
tætte skove. Cedric var alvorlig og stille, og Rowena trist og
bekymret for Ivanhoe. Hen ad eftermiddagen hørte de pludselig
høje råb om hjælp. De red efter lyden og så en båre stå på jorden.
En ung jødisk kvinde sad ved båren, og en gammel jødisk mand gik
hvileløs rundt. Det var Rebecca og Isac af York. Han fortalte,
at han havde lejet nogle mænd til at føre dem hjem,
men mændene var stukket af, fordi de var bange for fredløse.

"Må vi rejse sammen med jer?" spurgte Isac.
"Lad os hjælpe dem. Selv om de er jøder, kan vi kristne ikke
forlade dem i nødens stund!" bad Rowena.

De red samlet videre, og ganske kort tid efter blev de overfaldet
og fanget af en gruppe røvere, men narren Wamba undslap.
Lidt efter mødte han sin ven, svinehyrden Gurth, som også skjulte
sig i skoven.

side 2
/ 11

"Åh min ven, hvor godt at se dig på denne elendige dag!" græd
Wamba. Han fortalte hurtigt, hvad der var sket.
"Vi må redde vores herre!" sagde Gurth - men netop da de skulle
til at gå videre, sprang en grønklædt mand frem fra buskene.
"Jeg vil gerne hjælpe jer. Jeg sniger mig efter røverne og finde ud
af, hvem de er," sagde manden.

Han præsenterede sig som Locksley. Gurth kendte ham en smule,
og han vidste, at manden var en fremragende bueskytte.
Locksley forsvandt mellem træerne og kom snart tilbage.

"Jeg ved, hvem de er, og hvor de fører fangerne hen. Men vi må
være flere, hvis vi skal befri dem. Kom med mig," sagde han.

De tre mænd gik rask afsted gennem skoven. Efter godt tre timers
vandring kom de til en lysning, hvor der var mange andre mænd i
grønne klædedragter.

side 3
/ 11

"Hvor er munken?" spurgte Locksley.
"I sin hytte," lød svaret.
"Jeg henter ham, og vi mødes her ved morgengry," råbte Locksley
og løb videre ind i skoven med Gurth og Wamba lige i hælene.

Måneskinnet lyste klart, da de kom til en hytte i skoven,
hvorfra man kunne høre en gammel drikkevise.
Locksley bankede hårdt på døren.

"Ved min rosenkrans, der kommer fremmede. Væk med
flaskerne!" sagde munken.
"Og jeg tager min hjelm på. Det er ikke alle i England, der skal se
mit ansigt," sagde ridderen.
"Luk så op, det er Locksley," lød det udefra.
"Nå, så er der ingen fare," sagde munken lettet og åbnede døren.

side 4
/ 11

"Det er den flinke skovfoged, jeg fortalte om," forklarede han sin
gæst.
"Læg rosenkransen væk og find din kampstok, munk," udbrød
Locksley. "Men hvem er det? Lukker du folk ind, du ikke kender?
Er du blevet gal?" Han pegede på den sortklædte ridder.
"Tag det roligt, han er en trofast ven," sagde munken.
"Du er jo den ridder, der hjalp Arveløs under turneringen.
Jeg kan godt bruge din hjælp, men kun hvis du er en god
englænder!" sagde Locksley.
"Du finder ingen, som elsker England mere end jeg gør!" svarede
ridderen.
"Godt. Hør så efter. En bande slyngler har bortført sakseren Cedric
og hans plejedatter Rowena og flere andre uskyldige folk. De har
ført dem til en borg, som kaldes Torquilstone. Vil du hjælpe med
at befri dem?" spurgte Locksley.
"Det vil være en ære," svarede ridderen.

side 5
/ 11

***
Imens dette skete, var Cedric og hans selskab blevet ført gennem
skoven til Torquilstone.

Røverne var klædt i grønt tøj, men i virkeligheden var det ridderen
Brian, hans ven Bracy og deres hjælpere. Planen var, at Bracy
skulle ride væk og så vende tilbage i sit ridderudstyr og "befri"
lady Rowena. Bracy var blevet forelsket i Rowena, og han ville
vinde hendes kærlighed ved at udføre en modig handling.

"Jeg har skiftet mening. Jeg vil bare fortælle hende, at jeg
bortførte hende, fordi jeg elsker hende!" sagde Bracy pludselig til
Brian.
"Ja, det må du naturligvis selv om, jeg har til gengæld fået øje på
en sortøjet skønhed," sagde Brian og kastede et begærligt blik på
Rebecca.

side 6
/ 11

De ankom til borgen Torquilstone, og fangerne blev ført ind.
Cedric blev ført ind i en slags vagtstue, mens Isac af York blev
slæbt ned i borgens dybeste og sorteste fangehul, hvor rustne
jernkæder raslede fra væggene. Lidt efter kom borgherren
derned. Han hed Reginald Front-de-Bæuf og var kendt som
en hård og ondskabsfuld mand.

"Giv mig tusind pund sølv!" sagde Front-de-Bæuf.
"Det har jeg ikke," sagde Isac.
"Så giv mig tusind pund guld, jeg er ikke urimelig," sagde han og lo
ondskabsfuldt. "Hvis ikke du skaffer de penge, så bliver du ristet."

Han pegede på et ildsted, hvor to af hans tjenestefolk var i gang
med at tænde op i kullene.

"Så må du riste mig, for jeg har ikke pengene," sagde Isac.

side 7
/ 11

De to mænd greb ham, men i det samme skreg Isac:

"Stop! Jeg kan bede mine venner i synagogen om pengene,
men så skal du også lade min datter og de andre gå."
"Din datter! Det skulle jeg have vidst," lo Front-de-Bæuf.
"Gør med mig, hvad I vil. Bare I lader hende gå og ikke gør hende
fortræd!" hulkede Isac.
"Dit svin! Skal du sige, at en tempelridder, som jeg, gør unge piger
fortræd. Riv klæderne af ham og læg ham over kullene," skreg
Front-de-Bæuf.

Mændene havde taget næsten al Isacs tøj af, da lyden af et horn
trængte helt ned i kælderen. Front-de-Bæuf gav straks sine mænd
ordre til at slippe Isac og komme med. Så løb de op i borggården.

***

side 8
/ 11

Lady Rowena stod i et værelse, da Bracy dukkede op. Han havde
taget sit bedste tøj på og redt håret omhyggeligt. Han bad hende
tage plads i værelsets bedste stol.

"Nej tak. Du er min fangevogter, og jeg må stå her og høre min
dom," svarede Rowena koldt.
"Ak, min skønne Rowena, det er mig, der er DIN fange. Hvis jeg
har krænket dig, er det din skønhed, der er skyld deri," svarede
Bracy.
"Hold op med at tale til mig, som om du er en trubadur. Du har
bortført et par gamle mænd og en uskyldig pige, det er ikke noget
at være stolt af," svarede Rowena.
"Du kommer ikke til at forlade denne borg, hvis ikke det sker som
min ægtehustru. Og glem Ivanhoe, han er i min magt!" sagde
Bracy vredt.

side 9
/ 11

"Ivanhoe? Er han her?" udbrød Rowena.
"Ja, vidste du ikke, at han er den sårede mand på båren?" svarede
Bracy. "Hvis du vil gifte dig med mig, skal jeg sørge for, at han får
den behandling, han har brug for."

Rowena begyndte fortvivlet at græde, for hvad skulle hun gøre?
Gifte sig med Bracy og redde Ivanhoe, eller nægte og lade Ivanhoe
dø?

***

Rebecca sad i et tårnværelse, og sammen med hende var en
gammel, underlig kone. Den gamle fortalte Rebecca, at hendes
familie var blevet dræbt af Front-de-Bæufs fader, da hun selv var
en ganske ung pige.

side 10
/ 11

Den gamle kone forlod Rebecca, og Brian kom ind i rummet.

Rebecca rakte ham et armbånd og en halskæde.
"Tag mine juveler, bare du slipper os fri," tiggede hun.
"Smukke, sortøjede pige fra Palæstina. Du skal være min
elskerinde," sagde Brian.

Rebecca sprang hen til vinduet.

"Træd nærmere, og du skal få at se, at en jødinde vil dø før
vanære!"

Imponeret over Rebeccas vilje forlod Brian værelset.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat