Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

Stormen på borgen

side 1
/ 11

Ridderne Brian, Bracy og Front-de-Bæuf mødtes i borgens store
hal. Front-de-Bæuf viftede med et brev, som var blevet afleveret
til borgen. Det var derfor, hornsignalet havde lydt kort forinden.
Den eneste af de tre, som kunne læse, var Brian, så han læste
brevet højt:

"Jeg Wamba, som er nar og Gurth, som er svinehyrde samt
Den Sorte Ridder og Locksley kræver, at I sætter Cedric og hans
medfangere på fri fod. Sæt dem fri indenfor en time, eller vi
angriber jer."

Brian og Bracy så forbløffede på hinanden, så begyndte de at
grine. Front-de-Bæuf tog ikke del i morskaben.

"De ville ikke skrive sådan, medmindre de har en stærk bande
fredløse bag sig!" sagde han vredt.

side 2
/ 11

Han vendte sig om mod en af sine folk.
"Hvor mange gemmer der sig rundt om borgen?" spurgte han.
"Mindst 200 mænd," lød svaret.
"Lad os svare dem med brev," foreslog Brian.

Skrivetøj blev fremskaffet, og Brian skrev følgende brev:
"Vi tager ikke mod udfordringer fra fredløse. Men I kan sende
en præst, som kan berede fangerne til døden, før vi halshugger
dem!"

Brevet blev sendt med sendebud, og Wamba, Gurth og de andre
tog imod beskeden.
"Jeg har en idé. Jeg klæder mig ud som præst, og ser hvad jeg kan
gøre for min herre," foreslog Wamba.

Og sådan blev det. Den modige nar lånte munkens tøj og gik
således ind på borgen.

side 3
/ 11

"Hvor mange fredløse er der, præst?" spurgte Front-de-Bæuf.
"Jeg vil tro 500 mænd," svarede Wamba.

Så fik han lov at gå op til sin herre Cedric. Så snart døren var
lukket, tog han kutten af og viste, hvem han i virkeligheden var.

"Jeg er kommet for at befri dig, herre. Lad os bytte tøj, så kan du
komme ud. De vil henrette jer!" sagde Wamba.
"Det kan jeg ikke gøre mod min trofaste nar." sagde Cedric rørt.
"Jo – du ved meget mere om kamp end jeg. Vi har brug for dig
som fri mand!" sagde Wamba.
"Lad gå da, jeg skal forsøge af al min magt at befri dig," sagde
Cedric.

De skiftede tøj, og Cedric forlod rummet. Men udenfor døren
mødte han den gamle kvinde, som havde delt værelse med
Rebecca.

side 4
/ 11

"Hør på mig præst. Jeg MÅ bekende mine frygtelige synder,"
sagde den gamle.

Cedric gik med, for han turde ikke andet.

"Se på mig, en grim gammel kælling. Men engang var jeg ung og
smuk. Min fader ejede denne borg, men han og mine brødre blev
myrdet af den gamle Front-de-Bæuf. Og jeg har levet sammen
med ham som hans elskerinde! Forstår du nu, hvorfor jeg hader
alle mennesker?" sagde den gamle kvinde. "Tror du Gud kan
tilgive mig?"
"Jeg synes, du skal bede til Gud og gøre bod. Måske kan du gøre
noget for andre end dig selv?" foreslog Cedric.
"Jeg vil prøve at hjælpe hæren udenfor borgen. Når I ser et flag
vaje fra det østre tårn, skal I angribe!" sagde kvinden.

side 5
/ 11

Cedric skyndte sig ud af borgen og fandt hurtigt svinehyrden
Gurth og de andre, som skjulte sig i skoven nær borgen. De gjorde
sig alle klar til kamp. Nogle få var til hest, de fleste var bevæbnede
med buer og pile.

I mellemtiden havde Rebecca taget sig af den sårede Ivanhoe.
Den gamle kvinde havde lukket Rebecca ud af tårnværelset og vist
hende, hvor Ivanhoe lå. Rebecca var dygtig til at pleje sår og
sygdomme, og nu var Ivanhoe ved bevidsthed.

"Hør, hvad er det? Er borgen under belejring?" hviskede Ivanhoe.

Rebecca rejste sig og kiggede ud ad vinduet.
"Ja, en stor hær stormer frem mod borgen. Udkanten af skoven er
tæt besat med bueskytter. En ridder helt i sort lader til at lede
hele angrebet. Åh Gud, nu rykker de frem," sagde Rebecca.

side 6
/ 11

"Hvad sker der nu?" spurgte Ivanhoe.
"Den Sorte Ridder fører en skare af sine mænd ind under
palisaderne. De hugger palisaderne ned. Nu bryder de igennem
og styrter ind. Forsvarerne kæmper imod, Front-de-Bæuf er deres
anfører! Nu kæmper Den Sorte Ridder og Front-de-Bæuf mand
mod mand. Åh nej, han falder!" råbte Rebecca.
"For Guds skyld, hvem falder?" råbte Ivanhoe.
"Nej, nej, han er på benene igen. Han griber en økse og kæmper
med 20 mands styrke. Front-de-Bæuf falder! Hans mænd slæber
ham bort!" råbte Rebecca glad.
"Hvad sker der mere?" spurgte Ivanhoe. Han havde glemt sine
smerter og sad nu halvvejs op.
"Jeg kan se, at den Sorte Ridder hamrer løs på bagporten med sin
økse. Nu splintrer han porten, de stormer ind – de vælter
forsvarerne ned i voldgraven," sagde Rebecca.

side 7
/ 11

***

Så snart palisaderne var brudt ned, stormede Den Sorte Ridder og
Cedric frem over vindebroen og gav sig til at hamre løs på porten
med økser. Imens sørgede Locksleys bueskytter for, at forsvarerne
måtte gemme sig bag murene, for pilene regnede ned over
borgen.
I det samme så Cedric flaget vaje over det østre tårn – sådan som
den gamle kvinde havde sagt.

"Nu stormer vi!" skreg Cedric.

Angriberne mærkede, at der nu var mindre modstand at kæmpe
imod. Først forstod de ikke hvorfor. Så opdagede de sort røg,
som bølgede op fra borgen.

side 8
/ 11

"BORGEN BRÆNDER!"

Den Sorte Ridder og hans mænd fik nu adgang til borggården
og stormede derind. Bracy kæmpede tappert, men overfor
Den Sorte Ridder havde han ikke en chance.

"Overgiv dig!" råbte Den Sorte Ridder.
"Ikke til en modstander, jeg ikke kender navnet på!" råbte Bracy.

Den Sorte Ridder bukkede sig ned og hviskede noget i Bracys øre.
Straks skiftede Bracy fra stædig modstand til dyb underdanighed.

"Jeg overgiver mig. Men hør, Ivanhoe ligger såret i tårnet dér.
Han skal reddes, ellers brænder han inde," sagde Bracy.

Uden at tøve styrtede Den Sorte Ridder hen til tårnet og op ad
vindeltrappen.

side 9
/ 11

I Ivanhoes sygekammer sad Rebecca fortvivlet hos Ivanhoe,
mens røgen sivede ind gennem vinduet.

"Det er ude med mig, flygt og red dig selv," stønnede Ivanhoe.
"Aldrig," svarede Rebecca.

I det samme blev døren revet op, og Brian stormede ind og greb
Rebecca i sine arme.

"Jeg redder dit liv, min sortøjede pige," råbte Brian.

Og uden at tage sig af Ivanhoes trusler eller Rebeccas protester,
løb Brian ud af værelset med pigen. Han styrtede ned ad
vindeltrappen med Rebecca i armene, sprang op på sin store
stridshest og galopperede væk fra borgen sammen med en flok
af sine mænd.

side 10
/ 11

Få øjeblikke senere blev døren atter revet op, og Den Sorte Ridder
kom ind.

"Jeg kunne høre dig råbe!" sagde Den Sorte Ridder.
Han løftede Ivanhoe op og bar ham i sikkerhed udenfor.

"Se der! Oppe i tårnet!" lød det pludseligt.

Ivanhoe og alle andre overlevende kiggede op mod tårnet,
som stod indhyllet i flammer. Øverst i tårnet stod den gamle
kvinde og grinede og sang som en vanvittig. Så styrtede tårnet
sammen omkring hende.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat