Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

Tab og vind

side 1
/ 11

Ved morgengry den næste dag samlede de fredløse sig i skoven
omkring deres leder, Locksley. Den Sorte Ridder sad ved Locksleys
ene side, Cedric sad ved hans anden side. Locksley ville gerne dele
byttet, som de havde taget fra borgen, med alle mændene,
der havde været med. Cedric sagde nej, for han var rig nok til selv
at belønne sine mænd. Han havde dog særligt én, som han
ønskede at belønne.

"Wamba, min kære nar, du var parat til at dø for min skyld.
Hvordan kan jeg takke dig?" spurgte Cedric.
"Du kan frigive min ven, svinehyrden Gurth," svarede Wamba
glad.
"Det skal jeg gøre, og jeg vil også belønne ham med en lille gård,
som skal være hans egen!" råbte Cedric.

Gurth sprang op, hans øjne strålede af glæde.

side 2
/ 11

"Men hvad med dig Wamba? Vil du ikke også være fri?" spurgte
Cedric sin trofaste nar.
"Nej ellers tak, trællen kan sidde ved ildstedet, når den fri mand
må ud på slagmarken!" grinede Wamba.

I det samme kom Rowena hen til mændene og nejede dybt og
takkede for redningen. Ridder Bracy bad hende inderligt tilgive
ham for alt, hvad han havde gjort mod hende.

"Jeg gjorde det kun af kærlighed," sagde han skamfuldt.
"Jeg tilgiver dig som en sand kristen," svarede Rowena.

Locskley vendte sig mod Den Sorte Ridder og spurgte ham,
hvilken del af byttet, han ønskede sig.

side 3
/ 11

"Jeg vil gerne have ridderen Bracy – og jeg vil sætte ham fri.
Men pas på i fremtiden Bracy!" sagde Den Sorte Ridder fast.

Bracy bukkede og få øjeblikke efter svang han sig i sadlen og
galopperede bort.
Nu dukkede pludselig munken op, og han medbragte to fangere.
Den ene var Isac af York, den anden var den tykke prior.

"Disse fornemme fangere kan vel nok indbringe os gode
løsepenge," råbte munken glad.
"Næ nej, ikke den gode jøde. Hans datter passede mig engang,
hvor jeg var såret og elendig. Og da jeg endelig var rask, gav han
mig et pengestykke med på vejen. Jeg vil aldrig glemme din
godhed," sagde Locksley venligt.
"Er din datter sorthåret og har et silkeslør indvævet med sølv?"
spurgte en af de fredløse.

side 4
/ 11

Isac af York nikkede.

"Så var det hende, jeg så blive bortført af ridderen Brian,"
sagde den fredløse. "Han har sikkert taget hende med til
tempelriddernes borg, Templestowe."

Isac begyndte at græde, men Locksley trøstede ham.

"Prioren må hjælpe os. Prior, skriv et brev til tempelridderen
Brian, så vil Isac af York give dig 100 sølvmark til dit kloster.
Ikke sandt, Isac?" sagde Locksley bestemt.
Sådan blev det, og prioren skrev et brev, som Isac af York skulle
overbringe Brian.

***

side 5
/ 11

Imens dette skete, havde prins Johan samlet en flok adelsmænd
omkring sig på slottet i York. Men han manglede Brian, Bracy og
Front-de-Bæuf. Uden dem kunne han ikke gennemføre sine planer
om at erobre kongetronen.

Døren blev revet op, og Bracy trådte ind, beskidt og dækket af
blodpletter.

"Tal ud, Bracy! Hvor er de andre?" råbte prins Johan.
"Tempelherren Brian er flygtet, og Front-de-Bæuf har fundet sin
grav i ruinerne af sin egen borg," svarede Bracy træt.
"Men det er ikke det værste. Richard Løvehjerte er i England.
Jeg har set ham og talt med ham," sagde Bracy.

"Vi må kæmpe, vi må overvinde ham," hvæsede prins Johan.
"Det bliver uden mig, for han viste mig nåde," svarede Bracy.

***

side 6
/ 11

Isac af York rejste mod Templestowe, som var tempelriddernes
særlige borg. Han var bange, men nu gjaldt det om at redde
Rebecca.
Han bankede på porten og bad om at tale med tempelridderen
Brian. Han blev ført ind, men ikke til Brian, men til
tempelriddernes stormester, Beaumanoir.

"Jøde, hvad vil du med Brian?" sagde stormesteren vredt.
"Blot give ham et brev fra prioren fra et kloster," svarede Isac.
"Giv mig det brev, din vantro hund!" sagde stormesteren.

Han læste brevet, hvori Brian blev advaret imod at tage Rebecca
med sig.

"Stormesteren vil ikke kunne lide, at du er sammen med en smuk,
jødisk troldkvinde," stod der i brevet.

side 7
/ 11

"Er denne Rebecca din datter? Og har hun helbredt folk ved hjælp
af trolddom?" spurgte stormesteren.
"Hun er min datter, men hun er ingen troldkvinde," svarede Isac
skræmt.
"Ti stille, jødehund. Hun er en troldkvinde, og den slags brænder
vi på bålet. Forsvind eller du bliver skudt!" råbte stormesteren.

Inden der var gået en time, var tempelridderne og deres
stormester samlet i borgens hal. Brian stod sammen med de
andre riddere, Rebecca gik alene ind imellem dem. Men netop
da fik hun en seddel stukket i hånden. Det gav hende et lille glimt
af håb og en følelse af at have en ven på dette frygtelige sted.

Stormesteren tog ordet: "Jøde, du er anklaget for at have
forhekset ridderen Brian og øvet trolddom mod folk, der har søgt
din hjælp. Træd nærmere, folk, og aflæg vidnesbyrd!"

side 8
/ 11

En fattig saksisk bonde blev trukket frem. Han fortalte, at han
havde lidt af store smerter og lammelse, og at Rebecca havde
behandlet ham med en salve, der havde hjulpet ham.

"Hun mente ikke noget ondt med det, og jeg har fået det lidt
bedre," sagde bonden.
"Ti stille, bonde," sagde stormesteren med foragt.
"Jøde, tag sløret væk og lad os se dig - eller min vagt skal rive
det af dig," befalede han Rebecca.

Rebecca løftede nu sløret op, mens hun sagde, at det ikke var skik
hos hendes folk, at kvinderne blottede deres ansigt blandt
fremmede.
Ridderne så på Rebecca og derpå på hinanden. Alle tænkte, at det
nok var pigens skønhed, der havde fortryllet Brian – og ikke
trolddom.

side 9
/ 11

Der kom flere eksempler frem på Rebeccas trolddom, og til sidst
spurgte stormesteren Rebecca, om hun havde noget at sige.

"Jeg kan ikke tro, at Gud er imod, at man plejer de syge. Men I kan
spørge Brian, om alt dette er sandt. Er jeg en troldkvinde?"
spurgte Rebecca.

Brian var rød i hovedet og kunne næsten ikke tale. Så hviskede
han: "Sedlen! Sedlen!"

Rebecca kiggede på sedlen, der lå i hendes hånd. Der stod:
"Forlang en forkæmper!"

Stormesteren sagde: "Vi kan alle se, at ridder Brian er under din
trolddoms magt. Har du andet at sige?"

side 10
/ 11

Rebecca svarede: "Der er kun én mulighed for at frelse mit liv.
Jeg er uskyldig og jeg forlanger min sag afgjort ved en tvekamp.
En ridder skal føre min sag. Gud vil sende mig en ridder!"

"Godt – så skal Brian kæmpe imod Rebeccas forkæmper om tre
dage!" råbte stormesteren.
"Hvis din forkæmper taber, skal du brændes som heks. Og hvis der
IKKE kommer en forkæmper, skal du også brændes som heks!"

Bonden, som var blevet behandlet af Rebecca, gik hen til hende.
"Jeg skal nok bringe bud for dig," sagde han.
"Åh tak, giv besked til Isac af York. Måske vil Ivanhoe kæmpe for
mig," sagde Rebecca.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat