Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

Kampen om tronen

side 1
/ 13

Tusmørket var ved at falde på, da der blev banket på døren
til Rebeccas fængsel. Brian trådte ind, og Rebecca trak sig tilbage
til værelsets fjerneste krog.

"Du skal ikke være bange for mig. Hvem tror du måske gav dig
den seddel? Det var mig. Min plan var, at JEG skulle være din
forkæmper," sagde Brian.
"Åh, hvor du snakker. Det er alt sammen din skyld," sagde
Rebecca vredt.
"Hør nu, Rebecca, jeg vil ofre alt for dig – min ære som ridder –
hvis bare du vil være min elskerinde!" sagde Brian.
"Hold op, det vil aldrig ske," svarede Rebecca, og Brian drejede
rundt og forlod værelset.

***

side 2
/ 13

Den Sorte Ridder var i mellemtiden på vej gennem skoven
sammen med Wamba. Wamba underholdt som sædvanlig
med spøg og pjat. Men pludselig blev han alvorlig:

"Jeg er sikker på, at jeg har set blinket af våben mellem træerne!"

I det samme kom tre pile flyvende imod Den Sorte Ridder.
Seks-syv mænd stormede nu frem imod ham, men han fældede
dem alle med sit sværd. Sejren så ud til at være sikker, da endnu
en mand red frem og dræbte Den Sorte Ridders hest.
I det samme blæste Wamba i et horn, som han havde fået af
Locksley, og mændene flygtede.

"Skam jer, I feje slyngler!" råbte Den Sorte Ridder.

side 3
/ 13

Den eneste, som blev tilbage, var ridderen, der havde dræbt
Den Sorte Ridders hest. Pludselig susede et par pile gennem
luften, og Locksleys mænd stormede frem og afvæbnede
den sidste overfaldsmand.

"Tag hans hjelm af, Wamba. Jeg vil vide, hvem mine fjender er,"
sagde Den Sorte Ridder.

Wamba rev hjelmen af manden, og det var én af prins Johans
nærmeste mænd.

"Sig mig sandheden. Hvem står bag dette her?" spurgte
Den Sorte Ridder.
"Jeres fars søn, prins Johan," indrømmede manden.

side 4
/ 13

"Forsvind ud af mit kongerige, eller jeg skal sørge for, at du bliver
henrettet," sagde Den Sorte Ridder.
"Locksley, kom herhen," tilføjede han.
Locksley kom straks løbende.
"Der banker et tappert engelsk hjerte i dit bryst. Og derfor må du
adlyde mig – jeg er Richard af England!"

Ved disse ord faldt alle på knæ.

"I er alle tilgivet for alt, hvad I har gjort. Og du, Locksley…"
"Kald mig ikke Locksley, kald mig Robin Hood, det er mit sande
navn," sagde Locksley.
"Tak for al din hjælp, Robin Hood," smilede kongen.

***

side 5
/ 13

På kamppladsen ved Templestowe var der masser af mennesker,
der snakkede og lo. Man skulle tro, at de kom for at overvære
en fest og ikke en kamp.

I den ene ende af kamppladsen var en slags trone til
stormesteren. I den anden ende af kamppladsen var der bygget
et bål af brænde rundt om en pæl.

Pludselig begyndte en klokke at ringe, tempelridderne red frem
og til sidst kom Rebecca til fods. Hun var klædt helt i hvidt
og hendes lange sorte hår hang løst. Hun blev ført hen til en stol
ved siden af bålet.

Stormesteren råbte: "Her er den ædle ridder Brian. Han skal
kæmpe mod Rebeccas forkæmper, hvis der da kommer én."

side 6
/ 13

Der blev ganske stille. Der var ikke kommet nogen, som ville
kæmpe for Rebecca.

"Lad os vente et par timer. Det skal ikke være sådan, at man kan
beskylde os for uretfærdighed!" sagde stormesteren.

Rebecca sad stille og ydmygt i sin stol, og intet skete. Hun græd
af angst, men pludselig, efter to timer, kom en ridder i fuld galop
hen over sletten.

"En forkæmper, en forkæmper!" råbte folk.

Ridderen red ind på pladsen, hans hest svedte voldsomt,
og manden selv kunne næppe holde sig i sadlen.

side 7
/ 13

"Jeg er Ivanhoe, og jeg er kommet for at kæmpe for Rebecca fra
York. Jeg vil bevise, at dommen mod hende er falsk," råbte han.

"Jeg vil ikke kæmpe mod en såret mand," sagde Brian.
"Din kryster. Jeg har kastet dig til jorden før, og nu gør jeg det
igen. Vær klar over det, tempelridder!" råbte Ivanhoe.

Kampen gik i gang. De to riddere galopperede løs mod hinanden,
og Ivanhoe og hans udmattede hest styrtede til jorden ved
sammenstødet. Det havde alle ventet. Men ingen havde ventet,
at Brian også væltede af sadlen og faldt ned i græsset.
Ivanhoe fik rejst sig og rettede sit sværd mod Brians hals.

"Overgiv dig eller dø!"

Brian svarede ikke.

side 8
/ 13

Stormesteren løb derhen og rev hjelmen af Brian. Hans ansigt blev
blegt, for han var død. Han var blevet offer for sine egne
voldsomme følelser.

"Det er Guds dom. Rebecca er uskyldig!" råbte stormesteren.

Stilheden, som havde sænket sig over pladsen, blev afbrudt
af hestetrampen, og Richard Løvehjerte og en hær af mænd
red ind på pladsen.

"Ivanhoe, var det nu klogt af dig? Du kan jo knap nok holde dig
i sadlen?" spurgte kongen.
"Himlen selv afgjorde kampen, herre konge," svarede Ivanhoe.

En ridder trådte frem og arresterede Templestowes herremand
for forræderi.

side 9
/ 13

"Hvis I protesterer, vil I alle sammen blive sat i fængsel. Jeg råder
jer til at rejse langt bort!" råbte Richard Løvehjerte.

"Vi rejser. Riddere, væbnere, gør jer klar til at følge vores banner!"
skreg stormesteren.

Tempelridderne red op i ordnede rækker, og langsomt og værdigt
red de væk fra kamppladsen.
Imens ridderne drog bort, lå Rebecca og græd i sin fars arme.
Han var kommet ridende efter Ivanhoe og var lykkelig over
at være hos sin datter.

"Lad os takke den unge mand for at redde dit liv. Lad os takke
Ivanhoe," sagde Isac.
"Åh far, hjælp mig væk herfra. Jeg kan ikke tale med nogen nu,"
sagde Rebecca.

side 10
/ 13

Isac forstod hende ikke, men hjalp hende væk fra kamppladsen.

Richard Løvehjerte valgte at henrette Templestowes herremand,
mens de andre forrædere slap med livet i behold. Selv prins Johan
blev tilgivet.

Richard Løvehjerte sørgede for, at Cedric igen blev gode venner
med sin søn Ivanhoe. Og få dage efter tvekampen ved
Templestowe blev Ivanhoe og Rowena gift med hinanden.
Dagen efter brylluppet kom Rowenas stuepige og sagde,
at en kvinde ville tale med Rowena. Rowena bad straks om,
at hun skulle føres ind.
Den fremmede kom ind, hun var dækket af et langt hvidt slør,
og hun knælede for Rowena og kyssede sømmen på Rowenas
kjole.

side 11
/ 13

"Jeg er den jødinde, som Ivanhoe kæmpede for ved
Templestowe," sagde Rebecca.
"Ivanhoe gjorde kun gengæld for den pleje, du havde givet ham,"
sagde Rowena. "Kan jeg gøre noget for dig?"
"Du kan blot give ham min tak og mit farvel. Jeg rejser væk fra
England. Og en ting til. Brudesløret dækker dit ansigt, må jeg få lov
at se dig?" spurgte Rebecca.
"Hvis jeg også må se dig," svarede Rowena.

De så på hinanden, og Rebeccas øjne blev fulde af tårer.
"Hvor er det godt, at min tapre befrier er blevet gift med en smuk
og god kvinde," sagde Rebecca.

side 12
/ 13

Hun gav nu Rowena et skrin med fine smykker.
"Jeg vil aldrig gå med dem mere. Jeg vil bruge resten af mit liv på
at pleje de syge. Farvel," sagde Rebecca.

***

Ivanhoe kæmpede i flere år i Richard Løvehjertes tjeneste som en
tapper og dygtig ridder, og landet blomstrede under Richard
Løvehjertes styre.

side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat