Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ivanhoe
Læseværktøj

Fangenskab

side 1
/ 12

På vej hjem fra turneringen red Cedric og hans folk
gennem tætte skove. Cedric var tavs, Rowena var
trist og bekymret for Ivanhoe.

På rejsens anden dag hørte de med ét høje råb
om hjælp. De red efter lyden og så en båre stå
på jorden. En ung kvinde sad ved båren, og en
gammel jødisk mand gik uroligt rundt. Det var
Rebecca og Isac af York. Han havde lejet nogle
mænd til at føre dem hjem, men de var løbet væk,
fordi de var bange for fredløse.

"Må vi rejse sammen med jer?" spurgte Isac.
"Lad os hjælpe dem. Selv om de er jøder, skal vi
hjælpe dem!" bad Rowena.

side 2
/ 12

De red videre, men der gik kun kort tid, før de blev
fanget af en gruppe røvere. Narren Wamba var
den eneste, som slap væk. Lidt efter mødte han
sin ven, svinehyrden Gurth. Han skjulte sig også
i skoven.

"Hvor er det godt at se dig!" græd Wamba
og fortalte, hvad der var sket.
"Vi må redde vores herre!" sagde Gurth.

Men netop da sprang en mand i grønt tøj frem.

"Jeg vil hjælpe jer. Jeg sniger mig efter røverne
og finder ud af, hvem de er," sagde manden.
Han sagde, at han hed Locksley.

side 3
/ 12

Locksley løb afsted, men kom snart tilbage.
"Nu ved jeg, hvem de er, og hvor de fører
fangerne hen. Men vi må være flere, hvis vi skal
befri dem. Kom med mig," sagde han.

De tre mænd gik rask gennem skoven. Efter godt
tre timer kom de til en lysning i skoven, hvor der
var mange andre mænd i grønt tøj.

"Hvor er munken?" spurgte Locksley.
"I sin hytte," lød svaret.
"Jeg henter ham, og vi mødes her ved daggry,"
sagde Locksley.

Han løb afsted med Gurth og Wamba i hælene.

side 4
/ 12

Månen lyste klart, da de kom til en hytte i skoven.
Indefra hytten lød en gammel vise.
Locksley slog hårdt på døren.

"Ved Gud, der kommer nogen. Væk med vinen!"
sagde munken.
"Og jeg tager min hjelm på. Det er ikke alle i
England, der skal se mit ansigt," sagde ridderen.
"Luk så op, det er Locksley," lød det udefra.
"Nå, så er der ingen fare," sagde munken og
åbnede døren. "Det er den flinke skovfoged,
jeg fortalte om," sagde han til sin gæst.
"Gør klar til kamp, munk," udbrød Locksley.
"Men hør nu, lukker du folk ind, du ikke kender?
Er du blevet gal?" Han pegede på den sorte ridder.

side 5
/ 12

"Tag det roligt, han er en ven," sagde munken.
"Du er jo den ridder, der hjalp Arveløs. Vil du også
hjælpe mig?" sagde Locksley.
"Det vil jeg," sagde ridderen.
"Godt. Hør så efter. En bande har taget Cedric og
Rowena og flere andre. De har ført dem til en borg
som kaldes Torquilstone. Vil du hjælpe med at
befri dem?" spurgte Locksley.
"Det vil være en ære," sagde ridderen.

***

Imens dette skete, var Cedric og hans folk blevet
ført gennem skoven til Torquilstone.

side 6
/ 12

Røverne var klædt i grønt tøj, men i virkeligheden
var det Brian, hans ven Bracy og deres folk.
Planen var, at Bracy skulle ride væk og så vende
tilbage som ridder og "befri" lady Rowena.
Han ville prøve at vinde hende ved at virke modig.

"Jeg har skiftet mening. Jeg siger til hende, at jeg
bortførte hende, fordi jeg elsker hende!" sagde
Bracy til Brian.
"Gør som du vil. Jeg kan lide pigen med de sorte
øjne," sagde Brian og så på Rebecca.

De ankom nu til borgen Torquilstone. Cedric blev
ført ind i en stue, mens Isac af York blev slæbt ned
i et fangehul. På væggen hang rustne kæder.

side 7
/ 12

Lidt efter kom borgens herre derned. Han hed
Front-de-Bæuf. Han var en hård og ond mand.

"Giv mig tusind pund sølv!" sagde Front-de-Bæuf.
"Det har jeg ikke," sagde Isac.
"Så giv mig tusind pund guld," sagde han og lo
ondt. "Hvis jeg ikke får penge, så bliver du ristet."

Han pegede på et ildsted, hvor to af hans folk var
i gang med at tænde op.

"Så må du riste mig, for jeg har ikke pengene,"
sagde Isac.

side 8
/ 12

De to mænd greb ham, men i det samme skreg
Isac: "Stop! Jeg kan bede mine venner i synagogen
om penge. Men så skal du også lade min datter
og de andre gå."
"Din datter! Det skulle jeg have vidst," lo
Front-de-Bæuf.
"Gør med mig, hvad I vil. Bare I lader hende gå
og ikke gør hende ondt!" græd Isac.
"Dit svin, skal du sige, at en ridder som jeg gør
unge piger ondt? Riv tøjet af ham og læg ham over
ilden," skreg Front-de-Beæf.

Så hørte de pludselig lyden af et horn.
"Slip jøden og kom med!" råbte Front-de-Bæuf.

side 9
/ 12

***

Lady Rowena stod i et værelse, da Bracy kom ind.
Han havde taget fint tøj på og redt håret. Han bad
hende sætte sig ned.

"Nej tak. Du er min vogter, og jeg må stå her
og høre min dom," svarede Rowena koldt.
"Ak, min skønne, det er mig, der er DIN fange.
Du er så smuk, at jeg ikke kan styre mig."
"Hold op med at tale til mig, som om du er en
digter. Du har bortført et par gamle mænd og
en pige. Det er ikke noget at være stolt af," sagde
Rowena.

side 10
/ 12

"Du kommer kun ud af denne borg, hvis du gifter
dig med mig. Og glem Ivanhoe, han er i min
magt!" sagde Bracy vredt.
"Ivanhoe? Er han her?" udbrød Rowena.
"Ja, vidste du ikke, at han er den sårede mand
på båren?" sagde Bracy.
"Gift dig med mig, så skal jeg sørge for, at han får
den pleje, han har brug for!"

Rowena græd, for hvad skulle hun gøre? Gifte sig
med Bracy og redde Ivanhoe, eller nægte og lade
ham dø?

***

side 11
/ 12

Rebecca sad i et højt tårn. Der var også en
gammel, sær kone. Hendes familie var blevet
dræbt af Front-de-Bæufs far, da hun selv var
en ung pige.
Så gik hun, og Brian kom ind. Rebecca rakte ham
en halskæde.

"Tag mine juveler, bare du slipper os fri," bad hun.
"Smukke pige, du skal være min," sagde Brian.
Rebecca sprang hen til vinduet.
"Du skal få at se, at en jødisk pige vil dø, før hun
mister sin ære!"
Brian gik ud igen. Nu kunne han lide hende endnu
mere!

side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat