Gurth sprang op, helt vild af glæde.
"Men hvad med dig Wamba? Vil du ikke også
være fri?" spurgte Cedric sin nar.
"Nej tak, trællen kan sidde ved ildstedet, når den
fri mand må ud på slagmarken!" lo Wamba.

I det samme kom Rowena hen til mændene.
Ridder Bracy bad hende tilgive ham.
"Jeg gjorde det kun af kærlighed," sagde han.
"Jeg tilgiver dig som en sand kristen," svarede
Rowena.

Locksley vendte sig mod Den Sorte Ridder:
"Hvilken del af byttet vil du have?"

"Jeg vil gerne have ridderen Bracy, og jeg vil sætte
ham fri. Men pas på i fremtiden!" sagde Den Sorte
Ridder.

Bracy bukkede. Så satte han sig op på sin hest og
red bort.

Munken kom hen til de andre mænd, og han
havde to fangere med. Den ene var Isac af York,
den anden var den tykke prior.

"Disse fangere kan vel give os gode løsepenge,"
råbte munken glad.
"Næ nej, ikke den gode jøde.

"Hans datter passede mig engang, hvor jeg var
såret. Og da jeg var rask, gav han mig en mønt
med på vejen. Du var god mod mig," sagde
Locksley.
"Er din datter sorthåret og har et fint silkeslør?"
spurgte en af de fredløse.

Isac af York nikkede.

"Så var det hende, jeg så blive bortført af ridderen
Brian," sagde den fredløse. "Han har nok taget
hende med til tempelriddernes borg,
Templestowe."
Isac gav sig til at græde, men Locksley trøstede
ham.

"Prioren må hjælpe os. Prior, skriv et brev til Brian,
så vil Isac af York give dig 100 sølvmark til dit
kloster. Ikke sandt, Isac?" sagde Locksley.

Sådan blev det, og prioren skrev et brev, som Isac
af York skulle give til Brian.

***

Imens dette skete, havde prins Johan samlet
en flok mænd omkring sig på slottet i York.
Men han manglede Brian, Bracy og Front-de-
Bæuf. Uden dem kunne han ikke gennemføre
sine planer om at blive konge.

Døren blev revet op, og Bracy trådte ind, beskidt
og plettet af blod.

"Tal ud, Bracy! Hvor er de andre?" råbte prins
Johan.
"Brian er flygtet, og Front-de-Bæuf er død,"
svarede Bracy træt. "Men det er ikke det værste.
Richard Løvehjerte er i England. Jeg har selv set
ham og talt med ham."
"Vi må kæmpe, vi må vinde over ham," hvæsede
prins Johan.
"Det bliver uden mig, for han viste mig nåde,"
sagde Bracy.

***

Isac af York rejste mod Templestowe, som var
tempelriddernes særlige borg. Han var bange,
men nu gjaldt det om at redde Rebecca.
Han bankede på porten og bad om at tale med
tempelridderen Brian. Han blev ført ind, men ikke
til Brian, men til tempelriddernes stormester.

"Jøde, hvad vil du med Brian?" spurgte
stormesteren vredt.
"Jeg vil give ham et brev fra prioren fra et kloster,"
svarede Isac.
"Giv mig det brev, din vantro hund!" sagde
stormesteren.

Han læste brevet. Her blev Brian advaret imod
at tage Rebecca med sig.
"Stormesteren vil ikke kunne lide, at du er
sammen med en smuk, jødisk heks," stod der
i brevet.

"Er denne Rebecca din datter? Og har hun
helbredt folk ved hjælp af hekseri?" spurgte
stormesteren.
"Hun er min datter, men hun er ingen heks,"
svarede Isac skræmt.
"Ti stille, jødehund. Hun er en heks, og den slags
brænder vi på bålet. Gå eller du bliver skudt!"
råbte stormesteren.

Inden der var gået en time, var alle ridderne
samlet i borgens hal. Rebecca gik alene ind
imellem dem. Men netop da fik hun en seddel
stukket i hånden. Det gav hende et lille glimt
af håb.

Stormesteren tog ordet: "Jøde, du er anklaget
for at have forhekset Brian og lavet hekseri
mod mange andre."

En fattig saksisk bonde blev ført frem. Han sagde,
at han havde haft smerter og været lam. Rebecca
havde givet ham en salve, der skulle hjælpe.

"Hun mente ikke noget ondt med det, og jeg har
fået det lidt bedre," sagde han.
"Ti stille, bonde!" sagde stormesteren.
"Jøde, tag sløret væk og lad os se dig," sagde han
til Rebecca.

Rebecca tog sit slør væk. Mændene så på hende.
Alle tænkte, at det nok var pigens skønhed,
der havde fortryllet Brian. Det var ikke hekseri.

Til sidst spurgte stormesteren Rebecca, om hun
havde noget at sige.

"Gud kan ikke være imod, at man plejer de syge.
Men I kan spørge Brian, om alt dette er sandt."

"Er jeg en heks?" spurgte hun.

Brian var rød i hovedet og kunne næsten ikke tale.
Så hviskede han: "Sedlen! Sedlen!"

Rebecca så på sedlen, der lå i hendes hånd.
Der stod: "Kræv en forkæmper!"

Stormesteren sagde: "Vi kan alle se, at Brian
er forhekset. Har du andet at sige?"
Rebecca sagde: "Jeg er uskyldig. Jeg kræver min
sag afgjort ved en tvekamp. En ridder skal føre
min sag. Gud vil sende mig en ridder!"