Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Nu er det december!

side 1
/ 10

Jeg ved det i det sekund, jeg vågner:
Det er endelig blevet december. Julemåneden!
For alle os indbyggere i Juleland er det årets højdepunkt.
Det er faktisk kun i den måned, vi for alvor lever.
I resten af årets 11 måneder lever vi selvfølgelig også,
men da er alting ret trist og kedeligt. Vi går i gråt, sort eller hvidt tøj,
vi spiser almindelig mad som cornflakes eller millionbøf,
vi hører almindelig musik og taler om almindelige ting.
Nisserne ser vi ikke noget til. De gemmer sig på deres
hemmelige steder.

side 2
/ 10

Vejret er heller ikke noget at råbe hurra for,
og vi opfører os helt almindeligt.
Det betyder, at vi ind imellem skændes eller driller hinanden.
I skolen har vi fag som matematik og læsning og skrivning
og den slags. Men i julemåneden er alt helt anderledes
og totalt skønt, og i skolen handler det hele også om jul!

Men måske skal jeg lige præsentere mig selv.
Jeg hedder Julia og er 11 år og bor altså sammen med
min mor og far i Juleland. Vores dejlige land ligger i en dal.
Den er hele vejen rundt er omgivet af høje, forrevne bjerge
med evig sne på toppen. På den anden side af bjergene ligger
et andet land, som hedder Sommerland.
Jeg har aldrig været der.
Jeg kender heller ikke nogen, som har besøgt Sommerland.

side 3
/ 10

Os i Juleland ved ikke ret meget om dem fra Sommerland,
og vi er også lidt ligeglade med dem.
Det er ikke, fordi vi er fjender eller noget. Vi ved bare,
at dem fra Sommerland er så forskellige fra os, at det ikke
kan nytte noget at have kontakt med dem.

Den her morgen vågner jeg altså op og ved lige med det samme,
at vi er kommet ind i julemåneden. For det første kan jeg høre
pragtfuld julemusik. I Juleland har vi nogle store højttalere,
som spiller julemusik døgnet rundt hele julemåneden.
Musikken er ret høj om morgenen. Den er faktisk så høj,
at man vågner af den, og det er det, jeg lige har gjort.
Ud på aftenen bliver musikken lidt lavere, så de små kan falde i søvn.
Om natten er den temmelig lav. Men den er der hele tiden.
Lige nu er det "Højt fra træets grønne top", der bliver spillet.

side 4
/ 10

Jeg ligger lidt og lytter til melodien. Det er smukke og skønne toner,
og jeg ved ikke rigtig, hvad der er galt med mig,
siden jeg ikke føler mig i totalt vildt og voldsomt julehumør.
For det gør jeg altså ikke.

Fra min seng kan jeg se, at nisserne er kommet frem i løbet af natten.
Jeg kan altså ikke se nisserne, for dem ser man kun sjældent.
Nisserne er mindre end os.
De er meget sky og bryder sig ikke om, hvis man stirrer på dem.
Desuden har de meget travlt hele december måned.
Det er nemlig dem, der står for det meste af det
store arbejde med at pynte op til jul.

I mit vindue har de i løbet af natten hængt en julestjerne med lys i.
Det ser noget så smukt og hyggeligt ud mod den mørke rude.

side 5
/ 10

Udover julemusikken kan jeg også dufte, at min mor allerede
er i gang med at bage julekager nede i køkkenet.
Uhm, her dufter af kanel og nelliker helt herop på mit værelse.
Jeg bliver så lækkersulten, at min mave giver sig til at rumle.

Når jeg drejer hovedet, kan jeg se, at min mor må have været heroppe,
inden jeg vågnede. Min søde røde julekjole er lagt frem på stolen.
Den er kantet med hvidt pelsværk. Jeg har også en hue, der passer til.
Den ligger ved siden af.
På gulvet står de støvler, jeg kun bruger i julemåneden.

Jeg kan også høre, at min far har travlt med at hugge brænde udenfor.
I julemåneden bliver det nemlig pludselig koldt her i Juleland,
og så er vi nødt til at tænde op i pejsen eller i brændeovnen.
Men det er bare super top hyggeligt.

side 6
/ 10

Alting er simpelthen super top hyggeligt i julemåneden.
Det er ikke kun noget, alle vi indbyggere i Juleland mener.
Det står faktisk i juleloven, som bliver læst op på torvet
den første dag i december måned, så snart alle har spist morgengrød.
Men det lover jeg at fortælle om lidt senere.

Foreløbig ligger jeg bare helt stille og tænker på,
hvorfor jeg ikke er i totalt overgearet julestemning.
Det burde jeg virkelig være.
Har det noget med alt det med Dea at gøre?
Jeg tænker på hende og på Niklas og prøver at mærke efter,
om det er forklaringen på mit manglende julehumør,
hvilket er meget flovt og pinligt. Sagen er den, at Dea og jeg
har været veninder i lang, lang tid. Men siden sidste jul er der
sket det, at vi begge to er blevet forelskede i Niklas fra vores klasse.

side 7
/ 10

Niklas er lige så sød som konfekt og lige så lækker
som sprødt skind på en juleand. Jeg er ret sikker på,
at han bedre kan lide mig end Dea.
Han siger det bare ikke sådan ligeud. Så sent som i forgårs
spændte han fx ben for mig, da vi var på vej hjem fra skole.
Det ville han jo ikke have gjort, hvis han ikke var vild med mig, vel?
Jeg tror bare, han har lidt svært ved at vise det.
Eller også synes han, det er synd for Dea, at han bedst kan lide mig.
Men jeg har en rigtig god juleplan. Egentlig er det sådan,
at vi først starter på alt det med julegaver i december.
Men jeg har snydt lidt og er begyndt på forhånd.
Min julegave til Niklas er bare super, og den er næsten halvfærdig.
Jeg ved bare, at når Niklas juleaften ser gaven fra mig,
vil han blive totalt lykkelig og indse, at jeg er den eneste pige
for ham i hele Juleland.

side 8
/ 10

Nå, men det er altså lige som ikke det, der ødelægger
mit julehumør lidt, kan jeg mærke. Det er noget andet.
Og nu går det op for mig: Det er den sære drøm, jeg havde,
lige inden jeg vågnede af julemusikken.
Hvad pokker var det nu, jeg drømte? Jeg er lige ved at tro,
det var et mareridt. Gad vide, om det mon ikke ifølge Juleloven
er forbudt at have mareridt i december måned?

Nu kan jeg huske det! Det var noget med dem fra Sommerland.
Jeg ved ikke, hvordan de ser ud. I min drøm var de derfor bare
sådan nogle mørke skygger uden ansigter.
Selve drømmens indhold kan jeg ikke komme på.
Men skidt pyt. Nu ved jeg, hvorfor jeg ikke vågnede op
med fuld skrue på julehumøret.
Jeg beslutter at glemme drømmen lige med det samme.

side 9
/ 10

Jeg springer ud af sengen og løber over det kolde gulv hen til
mit vindue. Stjernen lyser så smukt. Jeg kravler op på stolen
under vinduet, kigger ud og sukker af betagelse.
Det er så smukt som et julekort. For selvfølgelig sner det.
Det sner altid i hele december måned. Smukke, hvide snefnug
drysser ned fra den mørke himmel. De sejler gennem luften
og lægger sig over tage og træer, så det ser ud, som om et blødt,
blødt hvidt tæppe er trukket hen over alting.

Der er lidt køligt på mit værelse, præcis som der skal være
i december måned, så jeg bliver nødt til at klæde mig på.
Men inden jeg gør det, vil jeg lige bruge to sekunder på
at gøre noget andet: Jeg vil se på den julegave, jeg er ved at lave til Niklas.
Den ligger gemt i en kasse under min seng, så jeg lægger mig på maven
for at hive kassen frem. Og så ser jeg det: Kassen er tom. Gaven er væk!

side 10
/ 10
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat