Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Uro over en uro

side 1
/ 11

Man må ikke være i dårligt humør i december.
Man må ikke være sur, gnaven, vrisse eller snerre eller noget,
der bare minder om det. Man skal smile i hele december måned.
Man skal helst også nynne med på den julemusik,
der bliver spillet døgnet rundt.
Det er faktisk forbudt at være andet end juleglad.
Men lige i dette sekund er jeg meget tæt på at bryde loven.
Jeg har lyst til at skrige og råbe og kaste rundt
med alting på mit værelse.
For hvor er den julegave, jeg er ved at lave til Niklas?

side 2
/ 11

Gaven, som én gang for alle vil få ham til at indse,
at han er vild med mig? Lige inden jeg lagde mig til at sove
i går aftes, hev jeg kassen under min seng ud og nød synet
af den skønne gave. Og nu er den væk! Kassen er tom!
Det er en katastrofe. Men i sidste sekund får jeg behersket mig.
Jeg bider mig i læben og sluger mit skrig, og jeg skubber kassen
ind under sengen igen. Der må jo være en forklaring.
En forklaring, som er sød og god og kærlig,
som alting skal være i julemåneden. Lige nu kan jeg bare ikke
rigtig komme på, hvordan den forklaring skulle lyde.

- Søde Julia, er du vågen? lyder min mors stemme nede fra køkkenet.
- For vi skal jo rigtig julehygge os, inden du skal i skole, ikke?

- Jeg er oppe, svarer jeg.

side 3
/ 11

- Jeg er lige ved at klæde mig på.

- Åh, det er jeg så juleglad for at høre, min egen lille juleskat, siger hun.

I en fart får jeg hevet min grå og kedelige natkjole af
og tager i stedet min kønne, julerøde kjole på.
I spejlet kan jeg se, at den klæder mig. Jeg tvinger mig til at smile,
som jeg ved, jeg skal. Det er bare lidt svært, fordi jeg tænker
på det med den forsvundne julegave.
Jeg har brugt helt enormt meget tid på at lave den
og endnu mere tid på at finde ud af, hvad det skulle være.

Jeg børster mit hår og fletter det i to tykke fletninger.
Dem binder jeg julerøde sløjfer i. Så tager jeg min røde hue på,
der er kantet med hvidt ligesom kjolen.

side 4
/ 11

Nu mangler jeg bare støvlerne.
De er blanke og passer mig perfekt.

Da jeg åbner døren og kommer ud på trappen,
strømmer alle mulige skønne juledufte mig i møde.
Nu er det "Det kimer nu til julefest", som bliver spillet i
de store højttalere. Min mor synger med, mens hun dækker bord
til os i køkkenet. Der er selvfølgelig en juledug på.
På køkkenbordet står en smuk, smuk dekoration med et tændt lys i.
Det har allerede sneet så meget, at sneen har samlet sig
i køkkenvinduet på en helt vildt hyggelig måde.

- Godmorgen, mors egen julepige, smiler mor og klapper
mig på kinden. Min far kommer i det samme ind i køkkenet.
Han børster lidt sne af sin hue.

side 5
/ 11

- Godmorgen, fars egen julepige, smiler far og klapper mig
også på kinden.

- Er det ikke skønt, at det endelig er blevet december? siger de i kor.
Jeg nikker og smiler, så jeg er ved at få helt ondt i kinderne.
Sådan ville det jo ikke have været, hvis ikke gaven til Niklas
var blevet væk. Men jeg gør mit bedste for at skjule min vrede over det.

Vi sætter os ved bordet. Midt på det står en stor gryde
med lækker risengrød. Der er sukker og kanel og en smørklat
til at komme over grøden. Vores tallerkener har det sødeste
mønster af hjerter og gran, og vi får juleøl at drikke til grøden.
Jeg spiser og drikker og gør mit bedste for at ligne en glad julegris.
Det lykkes vist, for hverken mor eller far aner uråd.
Til gengæld opdager jeg lige med ét en lille bitte rynke i min mors pande.

side 6
/ 11

Jeg kigger efter flere gange, for det kan da næsten ikke passe.
Rynker i panden er højst upassende i december,
men den er god nok: Min mor har en rynke i panden.

- Mor, spørger jeg meget lavt.
- Mor, er der noget galt med dit julehumør?
Du har en lille rynke i panden.

- Åh nej, udbryder mor og prøver straks at gnide rynken væk.
- Åh nej, åh nej!

- Jamen dog, min søde julekone, Julia har jo ret, siger min far
og blinker mod min mor.
- Du har jo en rynke i panden!

side 7
/ 11

Den dårlige samvittighed lyser ud af mor, og hun giver sig
til at forklare:
- I må ikke tro, der er noget galt med mit julehumør.
Det må I altså ikke! Jeg er bare en lille bitte smule urolig over noget,
det er derfor.

Far ser forskrækket på hende:
- Man kan da ikke være urolig i december!

- Det ved jeg godt, og jeg prøver også at lade være, svarer mor.
- Men sagen er den, at der altid har været en nisse her i vores køkken.
Hvert år på den første morgen i december har nissen hængt
den sødeste uro med juleengle op over komfuret.
Men i år er uroen der ikke. Nu tænker jeg jo på,
om der er sket noget med nissen!

side 8
/ 11

Både far og jeg drejer straks hovedet og ser hen mod komfuret.
Mor har ret. Uroen med engle er der ikke. Jeg undrer mig over,
at jeg ikke selv har opdaget det. Hele mit liv har den uro jo
hængt det samme sted over komfuret fra 1. december. Men ikke i år.

- Vær ikke nervøs. Uroen kommer sikkert op, så snart vi
vender ryggen til, siger min far.
- Og husk på, hvor travlt nisserne har i december.

Pludselig kommer jeg i tanke om noget: Drillenissen.
Drillenissen er den eneste, som gerne må drille eller lave
ballade i december. Det har han en helt speciel tilladelse til.
Men selvfølgelig må det kun være sødt og kærligt drilleri.
Måske er det drillenissen, der har hugget min gave til Niklas
og gemt den et eller andet sted for at lave sjov med mig?

side 9
/ 11

Det er en god forklaring. Meget bedre end den ikke særligt
julede forklaring, jeg ellers havde tænkt på.

- Mor og far, siger jeg hurtigt.
- Er der nogen af jer, der har set drillenissen i år?

De kigger begge to på mig og ryster på hovedet.
- Jeg er ret sikker på, at drillenissen ikke har været her endnu, siger far.
- Men nu må vi vist hellere skynde os at spise op.
Vi skal være på torvet om ti minutter!

- Og måske er det glat, siger mor.
- Men vi må ikke spise så hurtigt, at vi glemmer at hygge os!

Nå ja, det lovede jeg jo at fortælle noget om.

side 10
/ 11

Hvert år skal alle beboere i hele Juleland samles på torvet
om morgenen den første dag i december.
Så bliver juleloven og eventuelle særlige meddelelser
fra julemanden læst op. I de ti år, jeg har levet, har der aldrig
været særlige meddelelser fra julemanden.
Så det er ikke derfor, jeg får sådan en spændt følelse i maven.
Det skyldes, at jeg skal se Niklas henne på torvet lige om lidt.
Og Dea …

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat