Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Sødt med sødt på

side 1
/ 10

Det er ikke så godt at skynde sig med noget i december måned,
for det kan give stress og dårlig stemning, og det må bare
ikke forekomme. Men mor og far og jeg har faktisk lidt travlt,
mens vi er på vej hen mod torvet. Der er også andre end os,
som har været lidt for længe om at spise julegrøden her til morgen,
for der er temmelig mange mennesker på fortovet.
Alle smiler og vinker.
- Glædelig jul, bliver der råbt.
- Ha’ en rigtig dejlig december, siger andre.
- Nyd det nu, det er jo den bedste tid på hele året!

side 2
/ 10

Julemusikken lyder fra alle højttalerne og svøber hele Juleland i blide,
smukke toner. Mens vi haster hen mod torvet, bliver der spillet
"Julen har englelyd." Jeg kan se på min mor, at hendes rynke
i panden er lige ved at komme igen. Hun tænker nok på det med,
at nissen ikke har hængt uroen med englene op,
som den ellers altid plejer at gøre. Det er altså også lidt sært.

Det er ikke længere helt mørkt, men det er heller ikke helt lyst.
Det bliver det faktisk slet ikke i december måned.
I alle dagtimer i hele december er det lige præcis så tilpas mørkt,
at alle de tændte julelys fremtræder så kønt som muligt.
Lige inden vi drejer ind på det store torv, kigger jeg op mod de høje,
forrevne bjerge, der omgiver dalen.
Helt deroppe er der evig sne.
Bag bjergene ser det ud, som om der er mere lys.

side 3
/ 10

Jeg tænker, at det må have noget med Sommerlandet at gøre,
for det ligger et sted på den anden side af bjergene.

Så kommer vi ind på torvet, som er en stor, åben plads med høje,
gamle huse hele vejen rundt.
Her er smukt, at alle er nødt til at sige "Åh … åh …. "

Midt på pladsen står et enormt juletræ. Det er grønnere end grønt
og kønnere end kønt. Der er mindst tusind lys på det,
som alle stråler og blinker. På toppen er der en stjerne,
der sender lysstråler i alle retninger.
Alle vinduer i de huse, der vender ud mod torvet,
er pyntet op til jul med hjerter, kugler, gran og klokker.

Der er en helt ustyrlig vrimmel af folk.

side 4
/ 10

Alle indbyggere i Juleland er nemlig forpligtet til at møde op.
Mor og far og jeg finder en plads, hvor vi ikke bliver mast alt for meget.
Men selvom vi bliver klemt, og nogle træder os over tæerne,
griner vi bare af det. For det er jo kun hyggeligt, som mor og far siger.
Jeg stiller mig op på tå for at kigge efter Niklas og efter Dea,
mens julemusikken bliver lavere.
For nu træder selveste vores konge op på podiet.
Han har en rød hue på ligesom alle os andre, men ovenpå huen
har han en krone af guld. Da han rømmer sig, bliver alle stille.

- God morgen og glædelig jul til alle, begynder han.
- God morgen og glædelig jul, svarer vi alle i kor.

- Som hvert eneste år på den første dag i december vil jeg nu
læse vores lands julelove op, begynder kongen.

side 5
/ 10

- Den første og vigtigste lov er:
I december måned skal der hygges, hygges, hygges og hygges.
For det andet må der kun spises julemad,
og der skal spises masser af den. For det tredje skal alle være
gode og kærlige ved hinanden.
For det fjerde skal alle glæde hinanden med søde og skønne gaver.

- Hurra, hurra, hurra! råber folk og kaster deres huer op i luften.

- Nu kommer jeg til alt det, der er forbudt, fortsætter kongen.
- For det første er der forbud mod at sige, at man er træt af jul,
af brune kager, af risengrød, af sne, gran, julehjerter eller lignende.
For det andet er det er strengt forbudt at skændes, snerre, vrisse
eller være uvenner. For det tredje er det strengt forbudt at ødelægge
den gode julestemning på nogen måde.

side 6
/ 10

- Hurra, hurra, hurra! råber folk, og igen ryger huerne op i luften.
- Der er noget mere, siger kongen.

Han holder en lille pause, og der bliver så stille,
at man ville kunne høre en vaniljekrans falde ned på sneen.

- Jeg har hørt fra julemanden, kommer det så fra kongen.
- Han har forsikret mig om, at han atter i år vil komme på besøg juleaften.
Han vil komme flyvende på sin slæde med alle sine rensdyr.
Men i år har julemanden en helt særlig meddelelse til alle os
lykkelige beboere i Juleland.

- Hvad? Hvad? Hvad er det? vil alle vide.

Men kongen ryster på hovedet.

side 7
/ 10

- Jeg kan ikke afsløre det, for jeg ved det ikke. Julemanden fortalte
mig blot, at juleaften i år vil blive noget helt særligt,
fordi han har dette særlige at fortælle os.
Og jeg er helt sikker på, at det er noget fantastisk!

Nu udbryder der en vild jubel. Jeg jubler med, for det er første gang
i mit liv, at der vil være en særlig meddelelse fra julemanden juleaften.

Midt i det hele får jeg pludselig øje på Niklas.
Han står et godt stykke til venstre for os, og han er sammen med
sin mor og far og sine to brødre. Niklas ser så smart og flot
ud i sit røde juletøj, at jeg glemmer alt andet omkring mig.
Hans røde hue er trukket helt ned i panden, og det ser sejt ud.
Hans røde bukser hænger så langt nede, at der er hængerøv i dem.
Jeg kan slet ikke få nok af at se på ham.

side 8
/ 10

Niklas kigger ikke i min retning, men det er i orden.
Jeg er helt sikker på, at han for længst har opdaget mig.
Han har sikkert stået og set på mig og tænkt, at jeg ser vildt sød
ud med mine fletninger. Men nu kigger han væk, fordi han er genert
og bange for at blive afsløret i at glo forelsket på mig.

Den tanke er netop faret gennem mit hoved, da jeg opdager
en anden, der står og kigger på Niklas. Og det er Dea.
Selvfølgelig er det hende. Hun stirrer så heftigt på ham,
at man skulle tro, hun prøver at stirre ham ihjel.
Helt ærligt, hvad bilder hun sig ind? Jeg er lige ved at blive vred.
Men så husker jeg, at det jo er december.
Så er alle den slags grimme følelser jo forbudt. Også selvom jeg
inderst inde har en rigtig grim mistanke om, at hun ved noget om,
hvor min gave til Niklas er blevet af.

side 9
/ 10

For hvem skulle det ellers være, hvis ikke drillenissen har været hos os endnu?
På trods af det lykkes det mig at smile sødt, da vores øjne mødes.
Jeg går over mod Dea. Kongen er færdig med at tale,
og der er blevet skruet op for julemusikken igen.

- Glædelig jul, søde Dea, siger jeg og smiler og giver hende et knus.
Dea har rigtig majet sig ud, og hun har åbenbart fået plaget
sig til en ny, rød hue. Hendes mørke hår er nemlig børstet
skinnende blankt og sat op i en hestehale, som er trukket ud
gennem spidsen af huen lige som en kvast.

- Glædelig jul, søde Julia, svarer hun og smiler så sødt,
at det må hvine i hendes tænder. Men hendes mund er ud for mit øre,
og hun hvæser vredt: - Det er dig, der har stjålet den gave,
jeg er ved at lave til Niklas, ikke? Din dumme tøs!

side 10
/ 10
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat