Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

De bedste venner, næsten

side 1
/ 12

- Vel har jeg da ej neglet noget fra dig!
Din kiksede ko! hvæser jeg lavt til Dea.
Først nu går det op for mig, hvad vi har
gjort. Jeg gisper af rædsel og rykker mig
lidt væk fra hende.

Dea er også blevet bange, det kan jeg se.
Til alt held er der igen fuld drøn på
"Kimer i Klokker".
Ingen har vist hørt os sige de grimme ting.
Altså, resten af året ville ingen have sagt
noget. Men i december måned er al
den slags jo strengt forbudt.

- Kære kønne Dea, siger jeg og smiler sødt.

side 2
/ 12

- Hvordan kan du dog tro, at jeg skulle have
neglet noget som helst fra dig?
- Åh, min bedste ven Julia, svarer Dea og
smiler også sødt til mig.
- Det tror jeg, fordi at min gave til Niklas
er væk! I går aftes lå den under min seng.
Men i morges var den væk! Og jeg havde
en sær drøm i nat. Du var med i den,
og det var nogle fra Sommerland også.
Nu tror jeg, at det måske slet ikke var
nogen drøm. Eller jo, det med dem
fra Sommerland må vel have været
en drøm. Men jeg tror altså, at du har listet
dig ind til mig i nat og taget min gave
til Niklas. Har jeg ret i det, smukke Julia?

side 3
/ 12

Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige.
Jeg smiler og smiler, så det næsten gør
ondt.
- Men smukke og søde Dea, siger jeg.
- Jeg har altså ikke gjort det.
Det må have været drillenissen!

Dea ryster på sit hovedet.
- Niks! For mor og far siger, at drillenissen
slet ikke har været hos os endnu!

Jeg kommer til at blinke, fordi jeg får sne
i øjnene hele tiden. Så siger jeg dæmpet:

- Men jeg har været udsat for det samme.

side 4
/ 12

I løbet af natten har jeg selv haft en sær
drøm. Jeg har selv mistet en gave,
som jeg var ved at lave til en særlig person.
Den lå også under min seng!

- Og denne person er måske også Niklas?
siger Dea. Hun er holdt op med at smile,
og hendes øjne skyder lyn. Jeg kan heller
ikke selv holde ud at smile mere.
- Bare bland dig udenom, hvæser jeg.
Jeg har lyst til at sige, at hun lige så godt
kan opgive. For det er jo mig, Niklas er vild
med. Men i det samme kommer vores lærer
fru Juul hen mod os. Hun ser fra den ene
til den anden.

side 5
/ 12

- Piger, hvad sker der her?
Det lyder jo, som om I står og skændes?
- Ih nej, fru Juul, slet ikke. Det må man jo
ikke i december, svarer jeg og tager straks
Dea i hånden.
- Bestemt ikke, fru Juul. Vi er de bedste
venner, påstår Dea og tager min anden
hånd.

Der er stadig masser af folk på torvet.
Derfor lykkes det Dea at sparke mig
over benet, uden at nogen ser det.
Der er til alt held heller ingen, der ser mig
sparke tilbage.

side 6
/ 12

Men nu ringer klokken, og så skal vi gå
hen til skolen. De voksne har også alle
deres at se til.
- Hav nu en rigtig dejlig dag! Husk at hygge
for vildt, siger alle.

Henne på skolen har nisserne i løbet af
natten pyntet fint op. Fru Juul giver os lov
til at gå rundt og se på det hele.
Men jeg holder mest øje med Niklas,
som går rundt og ser totalt sej ud.
Dea glor også på ham hele tiden.
Vores øjne mødes flere gange.

side 7
/ 12

Så siger fru Juul, at nu skal vi hygge os med
at lære noget. Vi skal høre om "Jul i gamle
dage" i første time. Fru Juul tænder et lys,
inden hun giver sig til at fortælle.

Jeg ved godt, det er dårlig stil. Men jeg
hører ikke efter. Jeg tænker på, om andre
end Dea og mig har mistet gaver i løbet
af natten.
I december skal alle døre være ulåste,
for vi skal jo stole på hinanden.
Og hvad ville der være sket, hvis nogen
havde hørt os skændes på torvet?
Det er jo forbudt!

side 8
/ 12

Fru Juul runder sit lange foredrag af:
- Og på den måde blev den skønne jul
til det, vi kender og elsker.
Har I noget at spørge om, søde børn?

Min højre hånd ryger i vejret som en raket.
- Jeg vil gerne spørge om noget.
Hvad sker der, hvis nogen kommer til
at bryde juleloven?

Det giver et lille spjæt i fru Juul.
- Jamen, Julia dog, sikke noget at spørge om.
Det er der vel heller ingen, der kan
finde på at gøre. Men … Jeg tror, I er store
nok til at høre den grumme sandhed.

side 9
/ 12

Men I må love mig ikke at blive bange
eller kede af det.
Så vidt jeg ved, er loven aldrig blevet brudt.
Men hvis man gør det, kan man blive sendt
til Sommerland et helt år!
Alle i vores klasse gisper.
Dea gisper meget højt, og det gør jeg vist
også selv.

Fru Juul hvisker det sidste med lav stemme:

- Og det helt slemme ved den straf er,
at i Sommerland fejrer de ikke jul!
Tænk jer, en december måned uden jul,
det er jo lige som …

side 10
/ 12

- Risen-grød uden smørklat og kanel!
siger Niklas.
- Eller gaver uden sløjfer eller æbleskiver
uden sukker eller …
- Stop, stop, stop, siger fru Juul.
- Jeg kan mærke, at julestemningen daler.
Det går jo slet, slet ikke. Nu skal vi øve os
i at danse lystigt rundt om juletræet!

***

Derhjemme får vi flæskesteg med sprød
svær til aften. Mens vi spiser, taler vi om,
at det har været en vildt hyggelig dag.

side 11
/ 12

Da jeg ligger i min seng, tænker jeg på
min gave til Niklas. Hvor pokker kan
den være henne? Kassen under min seng
er stadig tom.

Mor og far er gået i seng. Jeg kan høre
dem snorke. Derfor lister jeg op og give
mig til at lede efter gaven til Niklas.
Stille som en mus sniger jeg mig ned
ad trappen. Men da jeg kan se ned i
vores køkken, får jeg et enormt chok.
For der er nogen dernede, og de er alt
for store til at være nisser.
De har vist også set mig, for nu ser jeg dem
smutte væk som to ækle, mørke skygger…

side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat