Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Er det nisser?

side 1
/ 10

Der lyder et helt forfærdeligt skingert skrig, mens de to mørke
skygger forsvinder fra vores køkken.
Den slags skrigeri hører ellers på ingen måde til i december måned.
Det er faktisk lige før, at skriget overdøver julemusikken,
som konstant bliver spillet over hele Juleland i den her måned.
Lige nu er det "Et barn er født i Betlehem".
Det varer et sekund, før det går op for mig, at skriget er mit eget.
Det er mig, der er tæt på at ødelægge julehyggen med mit skrigeri.
Jeg skynder mig at klappe i.
Men helt ærligt, jeg blev virkelig forskrækket!

side 2
/ 10

- Julia, Julia, hvad er der dog galt?
- Søde julepige, hvad skriger du dog sådan for?
Det er min mor og far, der kommer drønende.
De ser totalt bekymrede ud.

- Hvorfor ligger du ikke i din seng? spørger min mor.
- Ja, hvad laver du her på trappen midt om natten?
Du burde jo ligge i din seng og sove sødt, så du er frisk
til at nyde endnu en vidunderlig decemberdag i morgen?
spørger min far.
- Der var nogen nede i køkkenet, siger jeg og presser
min ene hånd mod brystet, fordi mit hjerte hamrer helt vildt.
Mor ser glad ud og klapper lidt i hænderne.
- Åh, hvor godt. Det må have været den søde nisse,
som plejer at hænge uroen med juleenglene op, siger hun.

side 3
/ 10

- Jeg er ikke meget for at indrømme det i denne søde juletid,
men jeg har altså været en lille bitte smule bekymret for,
om der var noget galt med nissen eller med uroen.
- Det var altså ikke nogen nisse. Det var to voksne,
det er jeg helt sikker på, siger jeg.
- Og de så enormt uhyggelige ud!
- Uhyggelige? gentager min mor og far i kor.
- Men søde Julia, den slags ord bruger vi jo ikke i december, vel?
Jeg kigger lidt flov ned på mine fødder i de røde sokker.
Jeg ved godt, de har ret, men de to skygger var altså uhyggelige.
Lige nu kan jeg bare ikke rigtig forklare, hvorfor de skræmte mig sådan.
Men det gjorde de altså. Der var noget helt, helt forkert ved dem.
Men hvad?
Min mor slår hånden for munden:

side 4
/ 10

- Du er vel ikke stået op af din seng for at snuse rundt
efter vores julegaver til dig? For det må man virkelig ikke!
Spændingen skal for enhver pris bevares lige til d. 24. december.
Det står ganske vist ikke i juleloven, men det er en uskreven regel!
Min far tager mig straks i forsvar:
- Det kunne vores søde Julia da aldrig finde på.
Mon ikke snarere hun listede sig ned i køkkenet for at gøre
noget helt utroligt sødt og sjovt som at stjæle en vaniljekrans?
Nu bliver jeg helt lækkersulten. Lad os alle tre gå ned i køkkenet
og spise lidt hyggelig natmad!
Så går vi alle tre helt ned ad trappen og kommer ind i køkkenet.
Jeg holder øje med min mor, og hun kigger straks hen mod komfuret.
Og der er stadig ingen uro med juleengle.
Det er altså ret mærkeligt, men hun siger ikke noget om det.

side 5
/ 10

I stedet tager hun den store kagekasse med vaniljekranse
og byder os af den, mens hun sludrer løs om, at hun glæder
sig til at koge klejner i morgen.
- Klejner skal jo ikke bages, næ nej, de skal koges i fedt,
sludrer hun løs, mens hun gnider sig i panden.
Det er garanteret for at holde den bekymrede rynke væk.
- Ja, det er en god, gammel og hyggelig tradition, nikker far
og børster et par krummer væk fra sin hage.
- Først skal dejen rulles ud med en kagerulle, og så skal man
køre klejnesporen hen over den udrullede dej.
Derefter skal man vride klejnerne, altså forsigtigt trække
den ene spids gennem hullet i midten, og så ellers ned i
kogende fedtstof med klejnen!
De er virkelig gode til at snakke udenom, men jeg har ikke tænkt
mig at lade dem slippe.

side 6
/ 10

Jeg siger: - Hvis det ikke var nisser, og det var det altså ikke,
hvad var det så for nogle skygger, jeg så for lidt siden?
Mor og far synker omgående deres vaniljekranse.
Far giver sig til at synge med på julemusikken udefra.
Mor lægger hovedet på skrå og smiler og smiler og siger til mig
i en tone, der ærlig talt er lidt for hård til december:
- Nu taler vi ikke mere om det, for det ødelægger julestemningen.
Kan du ikke mærke det, søde Julia? Kom, vi går i seng igen
og sover vores søde julesøvn!
Vi går ovenpå igen. Mor og far står i døren ind til mit værelse
og holder øje med, at jeg kryber i seng og trækker dynen helt op til næsen.
Men jeg kan ikke sove. Jeg ligger og tænker.
Hvor er min gave til Niklas? Og hvor er Deas gave til Niklas?
Hvorfor er uroen med engle ikke hængt op i vores køkken?
Hvorfor har drillenissen ikke været her endnu?

side 7
/ 10

Og hvad var det, der gjorde de to skikkelser i køkkenet så uhyggelige?
Lige inden jeg falder i søvn, går det pludselig op for mig.
Jeg er lige ved at skrige igen. De to skygger, jeg så forsvinde
ud fra vores køkken, var ikke klædt i julerødt tøj,
som alle indbyggere i Juleland ellers skal være hele december måned.
De var i mørkt tøj! Det var lige præcis det, der skræmte mig sådan,
for det så jo helt forkert ud.
Resten af året kan man godt gå rundt i den slags tøj,
men absolut ikke i december. Det må være nogle fremmede.
Men hvilke fremmede? Eller måske er det nogle fra Juleland,
som er ved at gøre oprør? Tanken er nærmest utænkelig
og i hvert fald meget farlig og alt for stor at gå alene med
for en pige på 11 år.
Mit hjerte hamrer løs igen, og jeg ligger og spekulerer på,
om jeg skal stå op og sige det til mor og far.

side 8
/ 10

Men jeg bestemmer mig for at lade være. Jeg er ret sikker på,
at de ikke vil tro mig. Jeg ser pludselig Dea for mig og tænker,
at jeg ville ønske, vi stadig var tiptop veninder.
For så kunne jeg fortælle det hele til hende, og jeg er 100 på,
at hun ville tro mig. Faktisk er det ret dumt, at alt det med Niklas
er kommet imellem os.

Jeg må være faldet i søvn på et tidspunkt. For jeg vågner ved,
at min mor kalder på mig nede fra køkkenet.
- Søde Julia, er du vågen? For vi skal jo rigtig julehygge os,
inden du skal i skole, ikke?
- Jeg er vågen, svarer jeg og prøver at blive det.
Julemusikken ude fra er ret høj. I vinduet kan jeg se fine, kridhvide
snefnug sejle gennem luften. Duften af kanel trænger ind på mit værelse.
Jeg klæder mig på, fletter mit hår og binder de kønne røde silkebånd i.

side 9
/ 10

Endnu en gang tjekker jeg kassen under sengen.
Gaven til Niklas er der stadig ikke.
Mor står ved komfuret med ryggen mod mig og rører i gryden
med risengrød. Uroen med juleengle er ikke hængt op endnu.
Far er ikke at se, men jeg kan også høre, at han flækker brænde udenfor.
- God julemorgen, siger jeg og sætter mig ved køkkenbordet,
hvor lyset i den store dekoration er tændt.
- Mor, jeg …
Jeg vil alligevel fortælle hende det med, at de to skikkelser fra i nat
ikke havde rødt tøj på. Men da mor vender sig om for at sætte gryden
med risengrød på bordet, glemmer jeg det.
Min mor ser nemlig højst mærkelig ud. Lige midt i panden har hun
et stort klistermærke, som forestiller en julestjerne.

side 10
/ 10
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat