Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Er det nisser?

side 1
/ 11

Der lyder et hyl, mens de to mørke skygger
løber ud fra vores køkken. Sådan et hyl
hører ellers på ingen måde til i december
måned. Det er lige før, at hylet overdøver
jule-musikken udefra.
Lige nu er det "Et barn er født i Betlehem".
Et sekund senere går det op for mig,
at hylet er mit eget. Jeg klapper hurtigt i.
Men helt ærligt, jeg blev altså bange!

- Julia, Julia, hvad er der dog galt?
- Søde julepige, hvad sker der?

Det er min mor og far, der løber ned til mig.
De ser meget urolige ud.

side 2
/ 11

- Hvorfor ligger du ikke i din seng?
siger min mor.
- Ja, hvad laver du her på trappen midt om
natten? Du burde jo ligge i din seng og sove
sødt, siger min far.
- Der var nogen, svarer jeg.

Mit hjerte hamrer helt vildt. Mor ser glad ud.
- Åh, hvor godt. Det må have været
den søde nisse, som plejer at hænge uroen
med engle op!
- Det var altså ikke nogen nisse.
Det var to voksne, siger jeg.
- Og de så enormt uhyggelige ud!
- Uhyggelige? siger min mor og far i kor.

side 3
/ 11

- Den slags ord bruger vi jo ikke i december.

Jeg kigger lidt flov ned på mine fødder i
de røde sokker. Jeg ved godt, de har ret.
Men de to skygger var altså uhyggelige.
Der var noget helt, helt forkert ved dem.
Men hvad?

Min mor slår hånden for munden:
- Du er vel ikke stået op for at snuse rundt
efter dine julegaver? For det må man ikke!
Der skal være spænding lige til den
24. december!

Min far tager mig straks i forsvar:

side 4
/ 11

- Det kunne vores søde Julia da ikke finde på.
Mon ikke hun listede ned for at gøre noget
sødt og sjovt som at stjæle en kage?
Nu bliver jeg sulten. Lad os alle tre spise
lidt hyggelig natmad!

Så går vi alle tre helt ned ad trappen
og kommer ind i vores køkken.
Jeg holder øje med min mor. Hun kigger
straks hen mod komfuret. Og der er stadig
ingen uro med engle. Det er altså ret sært,
men hun siger ikke noget om det.
I stedet tager hun den store kasse med
vaniljekranse og taler om, at hun glæder
sig til at koge klejner i morgen.

side 5
/ 11

- Klejner skal jo ikke bages, næ nej.
De skal koges i fedt, siger hun og gnider sig
i panden. Det er nok for at holde rynken væk.
- Sådan skal det være, nikker far.
- Først skal dejen rulles ud, og klejnesporen
køres hen over dejen. Så skal klejnerne
vrides ved, at den ene spids hives gennem
hullet i midten. Til sidst skal de koges i fedt.

De er bare rigtig gode til at tale udenom.
Men de får ikke lov at slippe.
Jeg siger: - Det var altså ikke nisser!
Men hvad var det så?

Mor og far synker deres vaniljekranse.

side 6
/ 11

Far giver sig til at synge med på
julemusikken udefra.
Mor smiler og smiler og siger til mig i
en tone, der ærlig talt er lidt for hård
til december:
- Nu taler vi ikke mere om det!
Det går ud over den gode julestemning.
Kan du ikke mærke det, søde Julia?
Kom, vi går i seng igen og sover vores
søde julesøvn!

Vi går ovenpå igen. Mor og far står i min
dør og holder øje med, at jeg kryber i seng
og trækker dynen helt op til næsen.
Men jeg kan ikke sove. Jeg ligger og tænker.

side 7
/ 11

Hvor er min gave til Niklas?
Og hvor er Deas gave til Niklas?
Hvorfor er uroen med engle ikke hængt op
i vores køkken? Hvorfor har drille-nissen
ikke været her endnu?
Og hvad var det, der gjorde mig så bange
ved de to skygger?

Lige inden jeg falder i søvn, går det op for
mig. Jeg er lige ved at skrige igen.
De var i mørkt tøj! Men i december skal
alle i Juleland gå klædt i rødt!
Det må være nogle fremmede.
Men hvilke fremmede?
Eller måske er det nogle fra Juleland,
som er ved at gøre oprør?

side 8
/ 11

Tanken virker helt skør og i hvert fald meget
farlig og alt for stor at gå alene med for
en pige på 11 år. Mit hjerte hamrer løs igen.
Jeg ligger og tænker på, om jeg skal stå op
og sige det til mor og far. Men jeg vælger
at lade være. Jeg er ret sikker på, at de ikke
vil tro mig.
Med ét ser jeg Dea for mig og ønsker,
at vi stadig var tiptop venner.
For så kunne jeg fortælle det hele til hende.
Jeg er 100 på, at hun ville tro mig.
På en måde er det ret dumt, at alt det med
Niklas er kommet mellem os.

***

side 9
/ 11

Jeg må være faldet i søvn ud på natten.
For jeg vågner ved, at min mor kalder
på mig.
- Søde Julia, er du vågen? For vi skal jo
rigtig julehygge os, inden du skal i skole!
- Jeg er vågen, svarer jeg og prøver
at blive det.

Julemusikken ude fra er ret høj.
I mit vindue kan jeg se fine, hvide snefnug
sejle gennem luften. Duften af kanel når
min næse. Jeg klæder mig på, fletter mit hår
og binder de kønne røde bånd i.
Endnu en gang tjekker jeg kassen under
sengen. Gaven til Niklas er der stadig ikke.

side 10
/ 11

Mor står ved komfuret med ryggen mod
mig og rører i gryden med grød.
Uroen med engle er ikke hængt op endnu.
Far er ikke at se. Men jeg kan også høre
ham flække brænde udenfor.

- God julemorgen, siger jeg.
Så vender mor sig om og ser på mig.
Hun ser meget mystisk ud. Lige midt
i panden har hun nemlig et stort
klister-mærke, som forestiller en stjerne.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat