Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

En stjerne i panden

side 1
/ 13

Jeg glemmer helt det, jeg ville sige til min
mor. Hun har nemlig en stjerne i panden,
og det ser ret sært ud.
Først tænker jeg, at hun ikke ved det.
Hun må have sat stjerner på et eller andet
sted, og ved en fejl er en af dem så kommet
til at sidde lige mellem hendes øjne.
Men sådan er det slet ikke, for nu rører mor
selv ved klister-mærket. Det virker faktisk,
som om hun trykker det endnu bedre fast.

- Ser det her ikke bare smart ud, søde Julia?
siger hun.
Men jeg når ikke at svare, før min far
kommer ind udefra.

side 2
/ 13

Han har snefnug på huen, og hans kinder
er røde.
- God julemorgen, søde Julia, siger han.
- Nu skal vi rigtig hygge os med grøden,
inden du skal i skole, ikke? siger han.

Så får han øje på stjernen i mors pande.
- Men søde kone, der sidder en stjerne i
din pande!
Mor smiler og smiler, mens hun trykker
på klister-mærket.
- Jeg har sat det der med vilje, siger hun.
- Ser det ikke bare rigtig sødt og julet ud?
- Du plejer jo ikke at have et klister-mærke
i panden, vel? siger far.

side 3
/ 13

Mor øser grød op til os og siger:
- Men alting behøver vel heller ikke at være,
som det plejer!
- Jo, det gør det, siger far.
- I december måned skal alting være lige
nøjagtig præcis, som det plejer at være.
Derfor synes jeg, du skal fjerne det klister-
mærke.

Så dumper min mor ned på sin stol.
Hun siger en lyd, der næsten lyder som
et hulk. Hun river mærket væk, og far og jeg
gisper begge to. Mor har en dyb rynke
i panden. Og det er jo helt slemt og meget
forkert at have den slags i panden i december.

side 4
/ 13

- Hvad skal jeg gøre? hulker mor.
- Jeg er så flov over det! Rynken kom i går,
men da kunne jeg gnide den væk.
Det kan jeg ikke mere, nu sidder den fast.
Derfor ville jeg skjule den med et klister-mærke!

Min far ser sig urolig rundt.
Han er vist bange for, at nogen skal høre os.
- Er rynken kommet på grund af det med
uroen over komfuret? siger han lavt.

Nissen har nemlig stadig ikke hængt uroen
med engle op over vores komfur.
- Ja. Men det er ikke kun det, sukker mor.

side 5
/ 13

- Der er også noget andet.
Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sige det.
Hun bøjer sig ind over bordet, og det
samme gør far og jeg.
- Min klejnespore er blevet væk,
hvisker mor.
- Det er sket i løbet af natten.
Jeg ved, at den lå i skuffen i går aftes!
Nu er den væk! Og det kan jo ikke være
drille-nissen, for han har ikke været
her endnu!

Først er der ingen, der siger noget.
Jeg tænker på de to skygger, som jeg
så i nat.

side 6
/ 13

Det er jo ret oplagt at tro, at de har taget
den. Men det er ikke spor pænt at tale
om tyveri og den slags i december.

- Måske har du lagt den et nyt sted og glemt
det? siger far så.
- Du har jo så meget at lave her i december.
Åh nej, du er vel ikke ved at blive ramt
af jule-stress?
- Du kan selv have jule-stress, siger mor.
Der er smil om hendes mund, men der er is
i hendes stemme.

Jeg er lidt rystet over min mors og fars
opførsel.

side 7
/ 13

For er det her ikke ret tæt på et skænderi?
Men det er jo ikke bare helt forkert at
skændes i december. Det er også forbudt!
Det samme kommer mor og far vist også til
at tænke på, for nu smiler de sødt.

Det er et held, for nu kommer vores nabo
hr. Gran ind i vores køkken.
- God julemorgen, hilser han.
- Ih, hvor I hygger jer. Jeg vil bare spørge,
om I har set drille-nissen? Vi kan nemlig
ikke finde vores æbleskive-panden.
Men måske er det ham, der har gemt
den for sjov?

side 8
/ 13

- Vi har slet ikke set drille-nissen i år, svarer
far.
- Men I kan låne vores æbleskive-pande, siger mor.

***

Mens jeg går hen til skolen, bliver der spillet
"På loftet sidder nissen". Men jeg nynner
ikke med, for jeg går og tænker.
Så vidt jeg ved, har ingen endnu set drille-
nissen. Det er i sig selv sært. Men udover
det har mor mistet sin klejnespore.
Og jeg har set to skygger i mørkt tøj i vores
køkken midt om natten.

side 9
/ 13

Vores naboer kan ikke finde deres
æbleskive-pande. Uroen med engle er ikke
kommet op. Min gave til Niklas er væk,
og det samme er Deas gave til ham.
Der må da være noget helt galt?

Nu kan jeg se skolen. Taget er dækket
af sne, og der er tændt lys i alle vinduer.
Elever i rødt tøj og med huer på haster hen
mod den. Foran skolen er der et stort
juletræ med lys på. Det bruger vi, når vi
øver os i at danse lystigt rundt.
Vores lærer fru Juul står foran træet
og klapper i sine hænder.

side 10
/ 13

Jeg kan se, at Dea og Niklas også er
kommet. Niklas står sammen med sine
venner, og Dea glor på ham.
Han lader, som om hun er luft.

- God julemorgen, siger fru Juul.
- I dag skal vi øve os i at kælke på kælke-
bakken. Bliver det ikke bare hyggeligt?

Vi går derud i samlet flok, mens vi synger
med på julemusikken.
Når vi kommer frem, vil der være kælke
til alle. Så øver vi os i to timer, inden vi
holder pause og spiser andelår og rødkål.
Til sidst øver vi to timer igen.

side 11
/ 13

Af sted, af sted, søde børn!
Vi giver os til at gå, mens vi synger.
Dea skråler helt vildt højt for at vise sig over
for Niklas. Når hun og jeg ser på hinanden,
smiler vi sødt.

Nogle af drengene bliver trætte af at gå
i den lange række. De løber hen mod kælke-
bakken, og de kaster med snebolde.
Niklas er også med til det.
Åh, bare han vil tyre en snebold mod mig.
Det vil gøre Dea så jaloux.

- Drenge dog, ler fru Juul.
- Hvor er det muntert!

side 12
/ 13

Niklas og hans venner er helt henne ved
kælke-bakken nu. De tager hver en kælk
fra den store stak og blæser op ad bakken.
Jeg glæder mig til at se Niklas suse ned igen
på sin kælk. Men da de er nået op på
toppen af bakken, sker der noget sært.

I stedet for at glide ned på deres kælke,
står de i en klump og kigger ned på den
anden side af kælke-bakken.
Så kaster Niklas sig på maven på sin kælk
og suser ned mod resten af os. Han har så
meget fart på, at han ikke kan bremse.
Derfor må han kaste sig af. Mens han ligger
og roder rundt i sneen, råber han:
- Alarm! Alarm! Alarm!

side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat