Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Der er da noget helt galt

side 1
/ 11

Der er opstået et helt vildt postyr for foden af kælkebakken.
Det skyldes dels, at Niklas bliver ved at ligge der i sneen
og råbe "alarm", dels at hans kælk er røget ind i nogle af dem
fra de små klasser. Nu står de og tuder, og vores lærer fru Juul
prøver at trøste dem og tørre deres tårer med kvasten på sin hue,
mens hun samtidig prøver at finde ud af,
hvorfor Niklas bliver ved at råbe sådan op.

- Hvad er der dog galt, søde Niklas? spørger hun og ser faktisk ud,
som om hun er lige ved at blive lidt irriteret.

side 2
/ 11

Men det kan vel ikke passe, det er jo trods alt december.

- Tyveri! Alarm! Hent politiet! Pas på de små børn og husdyrene!
Der er stjålet mindst tyve vognlæs sne, og der er bare et
kæmpestort enormt hul tilbage! skriger Niklas.

Dea står ved siden af mig, hun giver sig til at hoppe og ned
i sneen på en helt vildt belastende måde.

- Er han ikke bare modig? råber hun højt.
- Kaster sig bare på kælken uden tanke for sin egen sikkerhed
og suser herned for at advare os alle sammen! Åh, Niklas, min helt!

Dea skal altid overdrive helt vildt. Jeg har lyst til at himle
med øjnene, men behersker mig.

side 3
/ 11

- I bliver her alle sammen, søde børn, siger fru Juul hurtigt.
- Det lyder frygtelig farligt med sådan et stort hul!

Men hun er for sent ude, for alle eleverne er selvfølgelig allerede
på vej op ad kælkebakken i vild spurt. Jeg er selv med.
Jeg kan slet ikke forestille mig, at der skulle være sådan
et kæmpestort hul i sneen. Og hvor skulle sneen være blevet af?

Da jeg kommer op på toppen af kælkebakken og kigger ned
på den modsatte side, kan jeg se, at Niklas har ret.
Det ser helt totalt mærkeligt ud. I hele december er alle tage, veje,
fortove, pladser, plæner og marker dækket af sne. Alt er hvidt.
Men på den anden side er kælkebakken er sneen fuldstændig væk.
Der er et kæmpe hul, og på bunden af hullet er der bare jord.
Brun jord. Jeg snapper efter vejret, det samme gør alle andre omkring mig.

side 4
/ 11

- Det var jo det, jeg sagde! råber Niklas, for nu er han også
kommet herop. Tilfældigvis står han lige ved siden af mig.
Eller det er selvfølgelig ikke noget tilfælde.
Det er, fordi han er vild med mig. Jeg smiler ekstra sødt til ham,
men fordi hans venner er i nærheden, lader han,
som om han ikke bemærker det.

Fru Juul er også kommet op til os nu, hun puster og stønner.
Da hun ser hullet, slår hun hænderne for munden
og glemmer åbenbart fuldstændig at være juleglad.

- Jamen, du milde kanelstang, udbryder hun forfærdet.
- Al sneen er jo væk! Hvad er der sket? Hvordan er det gået til?
Er det smeltet? Eller er det stjålet? Der er kun én ting at gøre:
Vi må have fat i politiet! Niklas, du løber så hurtigt.

side 5
/ 11

Vil du hente dem og bede dem om at komme med det samme?

Niklas er allerede styrtet af sted, men ordet "politi" bliver hængende
i luften som en usynlig guirlande. For i Juleland er det nemlig sådan,
at politiet holder ferie i hele december måned.
Det kan de lige så godt gøre, for de har jo ikke noget at lave.
Alle opfører sig jo sødt og godt og kærligt i hele julemåneden.

Men noget tyder på, at den her julemåned ikke er som alle andre.
For da Niklas kommer tilbage med to betjente, viser det sig,
at de er på arbejde. De to betjente puster og stønner
efter at være løbet op af bakken. Som alle andre i Juleland er de
klædt i rødt tøj, men de har trykket deres politikasketter
ned over deres røde huer.

side 6
/ 11

- Men hvad er det dog for noget alt sammen? siger den ene af dem.
- Det her er tredje udrykning i dag!

- Jamen dog, i december? siger fru Juul og spærrer øjnene op.

- Vi har fået anmeldelse om to tyverier, stønner den anden betjent.
- Det ene drejede sig om en juleklokke af sølv, som hang udenfor
et hus, men som nu er væk. Det andet drejede sig om en opskrift
på julekonfekt! Og drillenissen kan det ikke være,
for han har overhovedet ikke vist sig endnu i år!

- Og nu det her, mumler den første betjent og kigger ned
på det store, brune hul i sneen.
- Vi må tilkalde en tekniker.

side 7
/ 11

Vi skal alle sammen blive på kælkebakken og afgive forklaring,
fordi vi er vidner. Imens vi bliver afhørt én for én, får politiet fat i en tekniker.
Han bliver hejst helt ned i hullet, og her måler han temperaturen
flere forskellige steder.

- Sneen kan ikke være smeltet, siger han, da han kommer
op på bakken igen.
- For der er præcis tre graders frost i bunden af hullet,
som der skal være. Det tyder på, at sneen er blevet stjålet!

Selvom mine støvler er ret varme, er jeg efterhånden ved
at få kolde fødder. Det samme er flere af de andre.
Nu er vi alle sammen blevet afhørt, men der er ikke nogen, der har set noget.
Fru Juul bestemmer, at vi skal gå tilbage til skolen i samlet flok.

side 8
/ 11

Hun siger, at vi skal synge med på "Sikken voldsom trængsel og alarm,"
som flyder ud fra de store højttalere. Men selvom fru Juul gør sit
bedste for at muntre os op, er det svært at skjule sandheden:
Julestemningen er simpelthen ikke i top. Jeg går og tænker på,
om jeg skulle have fortalt politiet om de to mørke skygger i vores køkken.
Det skulle jeg nok have gjort, men de spurgte jo kun,
om jeg havde set noget mystisk på kælkebakken.

Da vi kommer ind i byen, vinker og smiler folk til os, som de plejer.
Men der er noget i luften. Noget forkert. Foran skolen samler fru Juul
os og siger, at nu skal vi gå hjem og hygge os med vores familier
og overhovedet ikke tænke mere på det med al sneen, som er forsvundet.

Men da jeg kommer hjem til mor og far, kan jeg slet ikke
holde min mund.

side 9
/ 11

Vi sidder alle tre ved køkkenbordet og taler dæmpet om det.
Mine forældre er naturligvis ret rystede.
Mor har opgivet at skjule rynken i panden. Uroen med juleengle
er stadig ikke kommet op over komfuret.

- Jeg burde nok ikke nævne det, hvisker min far.
- Men jeg har hørt, at en familie har mistet deres juletræstæppe,
og at de direkte mistænker en anden familie for at have stjålet det.
Tænk sig, at folk går rundt og mistænker hinanden her i julemåneden!

- Ja, det er skammeligt, siger mor dæmpet.
- Hvad skal det ikke ende med? Så vidt jeg ved, er det første
gang nogensinde, at politiet er på arbejde i december!

Men så er det, som om min far tager sig sammen.

side 10
/ 11

Han snupper en håndfuld nødder og gumler dem i sig, og så siger han:
- Der skal nu nok vise sig at være en naturlig forklaring på det hele.
Det er jeg sikker på. Måske er det hele et led i julemandens store plan.
I kan godt huske, hvad kongen sagde, ikke? At julemanden lige
netop i år vil komme med et særligt budskab til os indbyggere
i Juleland på selveste juleaften. Og nu er det vist på tide,
at Julia får læst en lille julehistorie og kommer i seng!

Mor og far bliver ved at smile og smile, til de har sagt godnat
og puttet mig. De tror sikkert, jeg falder i søvn med det samme,
fordi jeg har oplevet så meget i dag. Men det gør jeg ikke.
Jeg kan høre, at de taler sammen nede i køkkenet, og da der pludselig
kommer en af de meget sjældne pauser i julemusikken,
kan jeg høre, hvad de siger:

- Hvordan skal det dog nogensinde blive jul i år?

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat