Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Under en buket af mistelten

side 1
/ 11

Okay, nu får jeg virkelig travlt.
Der er masser af ting, jeg skal have styr på inden i aften.
Jeg skal have købt en buket af mistelten, og jeg skal have
hængt den op i vejskiltet udenfor byen.
Jeg skal også sørge for, at min mor og far sover tungt inden midnat,
så jeg kanliste mig ud af huset, uden at de opdager det.
Og hvad skal jeg have på?
Jeg vil jo gerne se fin ud for Niklas.
I mit skab hænger den flotte, røde kjole, som jeg skal have
på til juleaften. Den vil jeg gerne have på i aften.

side 2
/ 11

Og så skal jeg have fundet på et eller andet, som jeg kan
sige til Niklas, når han kommer.
Jeg har jo sagt til ham, at jeg har noget helt vildt uhyre og enormt
vigtigt noget, jeg må tale med ham om. Måske kan jeg fortælle ham
om de mørke skygger, jeg så i vores køkken den nat?

Så er der lige det med de der spioner. Hvad mente Niklas med det?

- Men søde Julia, hvordan er det dog, din julegave ser ud?
lyder fru Juuls stemme lige pludselig ved siden af mig.
- Der er jo gået hul i julepapiret, og sløjfen kan du da vist gøre
meget bedre, ikke?

Jeg har faktisk bare stået og pakket ind uden at tænke
det mindste på, hvad jeg laver.

side 3
/ 11

Nu kan jeg godt se, at indpakningen ser temmelig rodet og tilfældig ud.
Pludselig kigger hele skolen på mig. Niklas kigger. Dea kigger også.

Fru Juul klapper mig på kinden og siger:
- Jeg tror sørme, vores søde Julia står og dagdrømmer om,
hvad hun får i julegave af sin mor og far juleaften.
Men der er stadig lang tid til juleaften. Begynd forfra og vis mig så,
at du godt ved, hvordan man pakker en fin gave ind.
Koncentrer dig, Julia, så skal det nok gå!

Endelig får vi fri fra skole. Jeg suser hjem i sådan en fart, at hele tre
forskellige personer standser mig på gaden og minder mig om,
at jeg endelig ikke må julestresse. Jeg takker for deres omsorg
og prøver at gå roligt, men mine ben vil altså løbe.
Derhjemme er mor ved at stikker nelliker ind i appelsiner.

side 4
/ 11

De skal hænges op i røde silkebånd. Det dufter dejligt,
og mor siger, at hun vil hænge dem op over komfuret.

- Jeg er nemlig godt træt af at vente på, at nissen tager sig sammen
til at få hængt den uro med juleengle op, siger hun.
- Og i øvrigt er jeg også allerede dødtræt af at spise risengrød
til morgenmad, og jeg gider ikke at bage brune kager.
Der er noget galt med julen i år, så er det sagt!

Jeg ser forbløffet på mor. Hun smiler ikke engang.

- Men det var da noget skrækkeligt og ikke mindst ulovligt noget at sige,
kommer det bebrejdende fra min far,
som i det samme træder ind i køkkenet.
- Og så mens Julia hører på det!

side 5
/ 11

- Ja, jeg ved da heller ikke, hvad der går af mig, siger mor
og slår den ene hånd for munden.
- Selvfølgelig har nissen andet at lave, og selvfølgelig vil jeg bage
brune kager. Jeg vil gå i gang med dejen med det samme!

Mor begynder meget højt at synge med på julemusikken udefra.
Det er "Dejlig er den himmel blå," og far snupper en pebernød
og smiler beroligende til mig.
Jeg benytter mig af chancen til at bede ham om tyve kroner.

- Til hvad, søde Julia? spørger han.
- Til en sød hemmelighed, søde far, svarer jeg, og det er jo
ikke engang løgn.

Med mønten knuget i hånden drøner jeg ud igen og sætter kurs mod torvet.

side 6
/ 11

Lige ud for det kæmpestore juletræ står der en mand med en vogn.
På ladet ligger en stor stak buketter af mistelten. Der er masser af folk,
der gerne vil købe, så jeg må vente, til det bliver min tur.

- Rolig nu, rolig nu, der er nok til alle, siger manden.

Foran mig står to damer og hvisker sammen.
- Man ved jo aldrig, for alting er da helt af lave denne jul,
selvom man jo ikke tør sige det højt, hvisker den ene.

- Jeg er helt enig, hvisker den anden.
- Ikke mine ord igen, men jeg skulle koge karameller i går,
og de brændte på! Det er aldrig sket før!

Den første dame gisper:

side 7
/ 11

- Grusomt! Så tør jeg også godt indrømme, at jeg slet ikke kunne
få min dej til finskbrød til at hænge sammen!

Så bliver det deres tur, og de smiler og smiler og ønsker
glædelig jul til alle. Og nu er det min tur, og jeg bytter mønten
for en buket mistelten. Med den i hånden går jeg ud af byen
og i retning mod skiltet. Der er faktisk kun det ene skilt i hele Juleland.
Skiltet består af to pile. På den ene pil står der "Mod byen",
på den anden står der "Ud af byen". Det er ret enkelt. Jeg har valgt stedet,
fordi jeg synes, det er et godt sted at hænge misteltenen op.

Mens jeg er på vej derhen, kigger jeg op på de høje, forrevne bjerge,
der omkranser dalen, som vores land ligger i.
Der er evig sne på toppen, og det ser smukt ud.
Som altid i december måned er det lige tilpas så halvmørkt,
at julebelysningen tager sig smukt ud.

side 8
/ 11

Sådan er det hele dagen, men om natten er det mørkt.
Oppe over bjergene er der ligesom mere lys, og jeg kommer til
at tænke på Sommerland, som ligger et sted omme bag bjergene.

Nu kan jeg se skiltet, og jeg kommer til at tænke på,
hvorfor der ikke står "Sommerland" i stedet for "Ud af byen".
Men det må jo nok være, fordi ingen af os fra Juleland kunne drømme
om at tage til Sommerland frivilligt.

Jeg kan ikke helt nå op til skiltet og binde buketten fast,
så den hænger nedad, som den skal. Jeg bliver nødt til at skrabe
en bunke sne sammen til at stå på, før det lykkes.
Så skynder jeg mig hjem igen. Inden vi skal spise, kan jeg lige nå
at slå ordet "spion" op i vores store, røde ordbog.
Under "spion" står der:

side 9
/ 11

Hvorfor vil du vide det? Det har jo ikke rigtig noget med jul at gøre, vel?

Så blev jeg så klog. Men nu gælder det om at få kørt mor og far
godt trætte. Vi skal have ribbensteg med brunede kartofler,
og mor og far drikker juleøl til. Hver gang de ikke ser det,
hælder jeg mere op i deres glas. Bagefter foreslår jeg dem,
at vi skal lege "Nu er det jul igen, og nu er det jul igen"
og løbe hele huset rundt med hinanden i hånden, lige til vi ikke kan mere.
Det virker faktisk ikke rigtig, som om de har lyst, men da jeg sødt
minder dem om, at det er december og alting, går de med til det.

Vi løber og løber og skråler og skråler, og til sidst er de helt færdige.
De dratter omkuld i deres senge og snorker begge to,
da klokken er halv elleve. Godt så. Jeg tager min fine julekjole på,
børster mit hår, sætter huen smart og lister helt, helt stille ud af huset.

side 10
/ 11

Udenfor er det helt mørkt nu. Snefnug sejler stille gennem himlen.
Jeg får et sug i maven, når jeg tænker på, at jeg skal mødes med Niklas.
I alt for god tid når jeg frem til vejskiltet og stiller mig under det.
I mørket kan man næsten ikke se buketten af mistelten,
som dingler over mit hoved.

Lige med ét dukker en skikkelse ud af mørket.
Nej, der er to.
Jeg har ikke set dem, fordi de ikke har rødt tøj på.
Det hele går meget hurtigt.
Det ene sekund får jeg øje på dem, det næste sekund har de
kastet en sæk over hovedet på mig, og så bliver alt sort.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat