Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Hele syv ord

side 1
/ 12

- Julia? Vågn op til en ny dag fuld af hygge!
Det er min mors stemme, der kommer ind
i min drøm. I min drøm danser jeg rundt
om et smukt juletræ sammen med Niklas,
som holder mig i hånden. Jeg har ikke lyst
til at blive revet ud af den drøm, så jeg
prøver at sove videre. Men det er for sent.
Drømmen er væk.
- Men søde julepige, hvad er nu det for
en opførsel? ler min mor.
- Vi må alle gøre vores bedste for at bevare
den gode jule-stemning. Grøden er klar.

Far sidder ved bordet og glæder sig som
et lille barn til juleaften.

side 2
/ 12

Og når vi har hygget os ned grøden, skal vi
hen på det store torv. Kongen skal holde
tale! Jeg sætter mig op i sengen og ser paf
på min mor. Hun smiler, mens hun prøver
at glatte rynken i sin pande.

- Men kongen taler ellers kun til os den
første dag i december? siger jeg.
- Vær nu positiv, smiler mor.
- Det er jo bare ren hygge med endnu
en tale. Hun smiler og går ud.

Jeg klæder mig på i min røde kjole, fletter
mit hår og binder de røde bånd i.

side 3
/ 12

Da vi har spist, tager vi jakker på og går ud.
Alle er på vej hen mod torvet.
Nogle synger med på "Glade jul, dejlige jul."

På torvet er der et mylder af folk.
Vi når lige at finde en plads, inden kongen
træder op på podiet. Kronen af guld er
trykket ned over hans røde hue og skinner
flot. På kongens signal stopper
julemusikken. Han rømmer sig og giver sig
til at tale:
- Godmorgen og glædelig jul til alle!
- Godmorgen og glædelig jul, svarer alle.
- Efter min mening skal alt være som alle
andre år, siger kongen.

side 4
/ 12

- Men i dag vælger jeg at gøre noget nyt ved
at tale til jer. Jeg har nemlig hørt, at der har
været en vis uro. Men I skal vide, at alt er
under fuld kontrol. Mange er nervøse for
drille-nissen, fordi ingen har set ham endnu.
Men drille-nissens opgave er jo at drille,
ikke sandt? Og i år driller han os ved
at holde sig væk. Det er helt klart, og han
skal nok komme!

Der bliver jubel og råb. Mange kaster deres
huer op i luften og griber dem igen.
Kongen løfter begge hænder for at få
tavshed igen.

side 5
/ 12

- Der skete også noget i går. Jeg tænker på
det store hul i sneen på den anden side af
kælke-bakken. Men det hul kan mine
dygtige folk nu give en god forklaring på!
Kongen holder en lille pause, og alle lytter
spændt.
- Sagen er den, at jule-stjernen har været
faldet ned.
Jule-stjernens fald fra himlen må være sket
om natten, og den må have smeltet sneen.
Dette er sket, mens hele Juleland sov sødt.
Men julemanden må have set det.
Vi tror, at han har hentet jule-stjernen
på sin kane og sat den godt fast på himlen
igen.

side 6
/ 12

Fordi julemanden har så travlt, har han nok
ikke haft tid til at dække hullet til igen.
I løbet af dagen bliver det ordnet.
Med disse ord vil jeg ønske alle en skøn
og frem for alt hyggelig december!

Bifald brager imod kongen, som smiler
og vinker. Julemusikken lyder igen.
Mor kysser mig på den ene kind, far kysser
mig på den anden. De ønsker mig en rigtig
hyggelig dag i skolen.

Jeg følger med alle de andre børn, der går
hen mod skolen. Med ét ser jeg, at Dea er
kommet op på siden af mig.

side 7
/ 12

Hun smiler og siger:
- God julemorgen, søde veninde.
Ved du godt, hvad det er for en dag i dag?
- En dejlig dag i december, svarer jeg
og smiler sødt tilbage.

Hun ryster på sit hoved.
- Nej, i dag bliver misteltenen hængt op.
Skal vi vædde om, hvem der først får et kys
af Niklas under den?

Jeg bliver stum. Er det i dag? Misteltenen er
en særlig plante, som snylter på træer.
Den har en smuk, grøn farve og røde bær.

side 8
/ 12

Hvis man står under en buket af mistelten,
må man ikke sige nej til at få et kys.
- Det kan vi godt vædde om, svarer jeg.
- Godt, siger Dea.
- Når du taber, skal du give mig min gave
til Niklas tilbage!

Inden jeg når at sige et ord, er hun væk
igen. Jeg har jo ikke stjålet den gave!
Det er frækt af hende, at hun bliver ved
at påstå det.
Men jeg vil bare vinde det væddemål.

I skolen lærer fru Juul os i dag i at pakke
gaver smukt ind. Men jeg får ikke ros i dag.

side 9
/ 12

Jeg tænker kun på, hvordan jeg skal få
Niklas til at kysse mig. Eller hvordan jeg skal
komme til at kysse ham. Det er nok sådan,
det bliver.

Alle elever pakker ind, skriver kort og binder
sløjfer. Det gør Niklas også. Jeg kan se ham
fra min plads.
Nu kommer han til at trykke for hårdt på
limen, så det sprøjter ud over hans bord.
Han går hen til vasken for at tage en klud.
Jeg spæner også derhen og stiller mig ved
siden af ham.
- Skrid, hvæser han lavt. Men han smiler
mens.

side 10
/ 12

- Jeg har noget helt vildt uhyre og enormt
vigtigt at tale med dig om, siger jeg lavt.
Han ser på mig.
- Er det noget med de der spioner? mumler
han.

Jeg er lige ved at bryde ud i vild jubel.
Det er første gang, Niklas har sagt så meget
til mig. Hele syv ord!
- Nemlig, svarer jeg.
- Mød mig præcis til midnat under vejskiltet
udenfor byen!
- Ses, siger Niklas på en sej måde.

side 11
/ 12

Det er helt vildt, det her. Han har talt til
mig. Vi skal mødes. Midt om natten.

Jeg svæver hen til min plads igen.
Først nu kommer jeg til at tænke på det,
han sagde.
Spioner? Hvad mente han med det?

side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat