Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Det der jul

side 1
/ 12

Er jeg i Sommerland? Jeg er helt paf. Jeg kender ingen,
som har været i Sommerland. Os fra Juleland har ikke noget
med dem fra Sommerland at gøre, fordi vi er så enormt forskellige.
Det er i hvert fald det, jeg altid har fået at vide.
Jeg ved næsten ingenting om Sommerland.
Ikke andet end at det ligger et sted på den anden side af de høje,
forrevne bjerge med evig sne på, som omkranser vores land.
Men nu jeg altså i Sommerland, og jeg kan da se,
at folk fra Sommerland også har to arme, to ben, to øjne,
en næse og mere eller mindre hår på hovedet.

side 2
/ 12

Så er der det med den brune hudfarve, men jeg er allerede
ved at vænne mig til det. Hvad Karl angår, har jeg allerede vænnet
mig helt til det. Han er faktisk ret sød med de lyse krøller og de blå øjne.

Det hele svirrer rundt i mit hoved, men det er ærlig talt svært
at tænke en fornuftig tanke, fordi drillenissen bliver ved og ved
med sit skrigeri.

- Det var mig, mig, mig! Jeg indrømmer alt! Slå mig ikke, niv mig ikke,
jeg tåler det ikke! vræler han konstant.
- Det var mig, der tissede i sneen! Det var mig, der hældte salt i sukkerskålen!
Det var mig, der stjal smør og smurte det på ruderne!

Rundt omkring hans bur står en del personer i hvide kitler,
og de ser alle sammen meget urolige ud.

side 3
/ 12

- Søde Julia, vi har helt akut brug for din hjælp lige med det samme,
som du nok kan høre, siger Vera og nikker hen mod drillenissen i fugleburet.

- Ja, det er helt slemt, stemmer professor Warme i.
- Vi har igen og igen forsikret det lille væsen der om, at vi ikke vil
gøre ham det mindste ondt, kun tale med ham og spørge ham
ud om forskellige ting. Men han er helt ustyrlig og lader til at tro,
vi vil være onde mod ham. Hvad skal vi gøre ved ham?
Hvad er han i det hele taget for et væsen?

- Åh, det er drillenissen, svarer jeg.
- Sådan er han bare. Hvis jeg var jer, ville jeg slippe ham fri
eller sætte ham ind i et lydtæt rum. I kan i hvert fald godt opgive
at få fornuft ud af ham.

side 4
/ 12

Professor Warme og Vera kigger på hinanden og sukker lidt.
Så giver professoren besked om, at drillenissen skal flyttes
ind i et andet rum, og endelig er det til at få ørenlyd.
De beder mig om at sætte mig på en hvid stol ved et stort, hvidt bord.
På den anden side af bordet skal professor Warme, Vera og Karl sidde,
men foreløbig er det kun Karl, der sætter sig.
Professor Warme og Vera er ved at hente noget i den anden ende af rummet.

- Du er ellers køn, hvisker Karl til mig over bordet.
- Men hvorfor er du så bleg?

- Hvorfor er du så brun? hvisker jeg tilbage.
- Du har jo næsten samme farve i hovedet som en brunet kartoffel?
- Hvad er en brunet kartoffel? gentager Karl og rører ved sin ene kind.
- Jeg er jo bare solbrændt.

side 5
/ 12

Solbrændt? Jeg fatter det ikke helt, men nu kommer de to voksne tilbage.
Vera sætter en skål foran mig med tre kugler.
En lyserød, en brun og en hvid. Hun giver mig en ske og siger,
at jeg skal smage på isen. Det gør jeg, og det er sødt og meget koldt
og har ikke det mindste at gøre med den is, som dækker fortovene
i Juleland og får os til at glide. Jeg får også noget iskoldt at drikke,
og det kalder de for limonade. Det smager ret godt,
og jeg spiser og drikker det hele, mens de kigger på mig.
Så tager professor Warme en dyb indånding og siger:
- Søde Julia, du må undre dig meget over, hvorfor vi har … hm, lånt dig.
Men sagen er den, at alle vi indbyggere i Sommerland ikke aner,
hvad det meget omtalte fænomen "jul" er for noget.
Vi vil bare gerne lære det, og derfor har vores udsendte agenter …
hm, lånt forskellige genstande, som lader til at have noget med
det der jul at gøre.

side 6
/ 12

Men vi fatter det stadig ikke, og nu er det så,
vi vil spørge, om du kan hjælpe?

- Øh, hvordan? siger jeg.
- Det er jo jul lige om lidt!

- Vi ved det, vi ved det, sukker Vera.
- Der er ingen tid at spilde, så kan vi starte?
Vi har tusind ting at spørge om.

- Fyr løs, svarer jeg og prøver at lade være med at kigge
på Karl hele tiden. Det er svært.

Så starter det helt store forhør. Først vil de have forklaret,
hvordan min mors klejnespore virker.

side 7
/ 12

Jeg forklarer, at der skal bruges noget kagedej, og det får de skaffet.
Det dur bare ikke helt, for da dejen er rullet ud, er den alt for klistret.

- Klejnerne skal vrides og koges i fedt, siger jeg.

De gisper alle tre.
- Gør det ondt på dem? spørger Vera forskrækket.
Jeg skynder mig at sige nej. Så bliver jeg spurgt om brugen
af vores nabos æbleskivepande, og jeg forklarer, så godt jeg kan.
Men helt godt er det jo ikke, fordi vi ikke har noget dej at bage
æbleskiverne med. Så går det bedre med den opskrift på konfekt,
som de har lånt. Vera sætter to kokke i gang, og det bliver så lækkert,
at alle er lige ved at besvime over det.

- Jeg tror, jeg flytter til Juleland, smiler Karl og blinker igen.

side 8
/ 12

Og jeg tror altså ikke, det er, fordi han har fået noget i øjet.

De spørger mig om sølvklokken og juletræstæppet, og jeg forklarer.
Jeg fortæller også om drillenissen, som bare laver numre og halløj
hele december måned. Så når vi frem til den nisse, som hører til
i vores køkken, men som stadig bare ligger og sover på det bløde tæppe.

- Hvad med ham her? Hvilken funktion har han? vil Vera vide.

- Han hænger en uro med engle op i min mors køkken, forklarer jeg.
- Hun har heller ikke kunnet forstå, hvorfor den ikke kom op i år.

- Uro? Men det er vel ikke godt med uro? spørger professor Warme
og rynker panden.

side 9
/ 12

- I den her betydning er det bare noget, der hænger over komfuret
og bevæger sig i varmen, svarer jeg.
- Det er kun kønt og hyggeligt!

Mit svar betyder, at jeg får cirka tusind spørgsmål om "hygge".
Jeg svarer, så godt jeg kan. De har også taget min buket
med mistelten ned fra skiltet, for den viser de for mig og spørger,
hvad den skal gøre godt for. Jeg fortæller om vores skik med,
at det er tilladt at kysse enhver, der står under en mistelten.

- Der er også alt det med musik og sang, sukker professor Warme.
- Bare dog ikke tiden var så knap. Der er især én titel på en sang,
vi har undret os over. Det er "En rose så jeg skyde". Er det noget med våben?

Jeg synger sangen for dem og siger, at det intet har med våben at gøre.

side 10
/ 12

Nu er vi nået frem til de to julegaver, som bliver lagt frem på bordet foran os.
Jeg kan mærke, at mine kinder bliver rigtig julerøde.
Tænk, Dea har lavet præcis den samme gave til Niklas, som jeg har.
Og tænk, at hun havde mig under mistanke for at have stjålet
hendes hemmelige gave til Niklas. Nå ja, jeg troede selvfølgelig også,
det var hende, der havde stjålet min gave til Niklas fra kassen
under sengen på mit værelse. Vi er blevet uvenner helt uden grund.
For resten har jeg måske glemt at fortælle, hvad min gave til Niklas er?
Det er et smukt broderi, der forestiller mig.
Dea har åbenbart fået samme, gode idé.

- Er dette julegaver? vil professor Warme vide.
- Vi har forstået, at julegaver vækker meget stor glæde.
Hvordan går det til? Hvor sidder glæden i denne gave?
Vil du vise det?

side 11
/ 12

Jeg tøver lidt med mit svar.
- Glæden sidder ikke i gaven, men i hjertet.
Og nogle gange er glæden størst hos den, der giver gaven.

Jeg ved det, nogle gange er jeg bare helt genial.
Mine ord ser også ud til at gøre indtryk hos alle tre personer overfor mig.

- Nu har vi kun to ting tilbage at spørge dig om, siger professor Warme.
- Karl, vil du spille det lille lydklip?

Karl trykker på en knap på et sort apparat, og et sekund efter
lyder der noget knasen. Så flyder Niklas’ stemme ud i rummet til os.
… de er totalt vildt irriterende begge to, både Julia og Dea,
og jeg er ved at få spat af, at de render i røven på mig hele tiden …

side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat