Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

Det der jul

side 1
/ 15

Er jeg i Sommerland? Jeg er helt paf.
Jeg kender ingen, som har været i
Sommerland. Os fra Juleland har ikke
noget med dem fra Sommerland at gøre.
Jeg har altid fået at vide, at vi er helt
forskellige.
Men de har da også har to arme, to ben,
to øjne, en næse og hår på hovedet.
Så er der det med den brune hudfarve.
Men jeg er ved at vænne mig til det.

Hvad Karl angår, har jeg vænnet mig helt til
det. Han er på en måde ret sød med det
lyse hår og de blå øjne.

side 2
/ 15

Det hele svirrer rundt i mit hoved.
Men det er ærlig talt svært at samle sig,
fordi drille-nissen bliver ved at hyle op.
- Det var mig, mig, mig! Slå mig ikke!
Niv mig ikke! Jeg tåler det ikke! vræler han.
- Det var mig, der tissede i sneen!
Det var mig, der hældte salt i sukker-skålen!
Det var mig, der stjal smør og smurte det på
ruderne!

Rundt omkring hans bur står en del folk
i hvide kitler, og de ser alle urolige ud.
Vera nikker hen mod drille-nissen.
- Søde Julia, vi har helt akut brug for din
hjælp.

side 3
/ 15

- Det er helt slemt, nikker professor Warme.
- Vi har igen og igen sagt til det lille væsen
der, at vi ikke vil gøre han ondt.
Vi vil bare spørge ham om nogle ting.
Men han er slet ikke til at styre, derfor er
han i bur. Hvad skal vi gøre ved ham?
Hvad er han i det hele taget for et væsen?

- Åh, det er drille-nissen, svarer jeg.
- Sådan er han bare. Slip ham fri eller sæt
ham ind i et lydtæt rum. I kan i hvert fald
godt opgive at få fornuft ud af ham.

Professor Warme og Vera sukker lidt.

side 4
/ 15

Så giver professoren besked om, at drille-
nissen skal flyttes ind i et andet rum.
Nu er det til at få ørenlyd.

De beder mig om at sætte mig på en hvid
stol ved et hvidt bord. På den anden side af
bordet skal professor Warme, Vera og Karl
sidde. Men det er kun Karl, der sætter sig
med det samme.
Professor Warme og Vera er ved at hente
noget i den anden ende af rummet.

- Du er ellers køn, siger Karl lavt til mig over
bordet.
- Men hvorfor er du så bleg?

side 5
/ 15

- Hvorfor er du så brun? siger jeg lige så
lavt.
- Du har jo næsten samme farve som
en brunet kartoffel?
- Hvad er en brunet kartoffel? siger Karl
og rører ved sin ene kind.
- Jeg er jo bare solbrændt.

Solbrændt? Jeg fatter det ikke helt, men nu
kommer de to voksne hen til os.
Vera sætter en skål foran mig med tre
kugler. En lyserød, en brun og en hvid.
Hun giver mig en ske og siger, at jeg skal
smage på isen.

side 6
/ 15

Det gør jeg, og det er sødt og koldt og
minder ikke om den is, som dækker vejene
i Juleland og får os til at glide. Jeg får også
noget koldt at drikke, og det kalder de for
limonade. Det smager ret godt. Jeg spiser
og drikker det hele, mens de kigger på mig.

Så ånder professor Warme dybt ind og siger:
- Du må undre dig meget over, hvorfor vi
har … hm, lånt dig. Men sagen er den,
at alle os i Sommerland ikke aner, hvad det
der "jul" er for noget. Vi vil bare så gerne
lære det.

side 7
/ 15

Derfor har vores agenter …. hm, lånt nogle
ting, som lader til at have med jul at gøre.
Men vi fatter det stadig ikke. Nu er det så,
vi vil spørge, om du kan hjælpe?

- Øh, hvordan? siger jeg.
- Det er jo jul lige om lidt!
- Vi ved det, sukker Vera.
- Der er ingen tid at spilde, så kan vi starte?
Vi har tusind ting at spørge om.
- Fyr løs, svarer jeg og prøver at lade være
med at kigge på Karl hele tiden.
Det er svært.

Så starter det helt store forhør.

side 8
/ 15

Først vil de vide alt om min mors
klejnespore. Jeg siger, at der skal bruges
noget kagedej. Det får de skaffet.
Men da dejen er rullet ud, er den alt for
klistret.

- Klejner skal vrides og koges i fedt, siger jeg.
De gisper alle tre.
- Gør det ondt på dem? siger Vera nervøst.
Jeg skynder mig at sige nej.

Så bliver jeg spurgt om brugen af vores
nabos æbleskive-pande. Jeg forklarer,
så godt jeg kan.

side 9
/ 15

Men helt godt er det jo ikke, fordi vi ikke
har noget dej at bage æbleskiver med.
Så går det bedre med den opskrift på
konfekt, som de har lånt. Vera sætter
to kokke i gang. Det bliver så lækkert,
at alle er lige ved at besvime over det.

- Måske skulle jeg flytte til Juleland,
smiler Karl og blinker igen.
Og jeg tror altså ikke, han har fået noget
i øjet.

De spørger mig om sølv-klokken og
juletræs-tæppet, og jeg forklarer.

side 10
/ 15

Jeg taler også om drille-nissen, som bare
laver numre og halløj hele december.
Så når vi frem til den nisse, som hører til
i vores køkken. Han ligger stadig bare og
sover på det bløde tæppe.

- Hvad med ham her?
Hvad gør han? vil Vera vide.
- Han hænger en uro med engle op i vores
køkken, siger jeg.
- Men det er vel ikke godt med uro?
siger professor Warme og rynker panden.
- Hos os er en uro bare noget pynt,
svarer jeg.
- Det er kun kønt og hyggeligt!

side 11
/ 15

Nu vil de vide en masse om det med at
hygge. Jeg svarer, så godt jeg kan.
De har også taget min buket med mistelten
ned fra skiltet. Den viser de for mig og vil
vide, hvad den skal gøre godt for.
Jeg forklarer om vores skik med, at det er
tilladt at kysse enhver under en mistelten.

- Der er også alt det med musik og sang,
sukker professor Warme.
- Bare dog ikke tiden var så knap. Der er
især én titel på en sang, vi har undret os
over. Det er "En rose så jeg skyde".
Er det noget med våben?

side 12
/ 15

Jeg synger sangen for dem og siger, at det
intet har med våben at gøre.
Nu er vi nået frem til de to julegaver,
som bliver lagt frem på bordet foran os.
Jeg kan mærke, at mine kinder bliver røde.
Tænk, Dea har lavet præcis den samme
gave til Niklas som jeg.
Har jeg for resten sagt, hvad min gave til
Niklas er? Det er et smukt broderi,
der forestiller mig.

- Er dette julegaver? vil professor Warme
vide.
- Vi har hørt, at julegaver vækker meget stor
glæde.

side 13
/ 15

Hvordan går det til? Hvor sidder glæden
i denne gave? Vil du vise det?

Jeg tøver lidt med mit svar:
- Glæden sidder ikke i gaven, men i hjertet.
Og nogle gange er glæden størst hos den,
der giver gaven.

Jeg ved det. Nogle gange er jeg bare helt
genial. Mine ord ser også ud til at gøre
indtryk på dem.

- Nu har vi kun to ting tilbage at spørge dig
om, siger professor Warme.
- Karl, vil du spille det lille lydklip?

side 14
/ 15

Karl trykker på en knap på en sort kasse,
og et sekund efter lyder der noget knasen.
Så flyder Niklas’ stemme ud i rummet til os.

… de er totalt vildt for meget begge to,
både Julia og Dea. J
eg er ved at få spat af, at de render
i røven på mig hele tiden …

side 15
/ 15
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat