Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Panik i Juleland
Læseværktøj

En helt genial idé

side 1
/ 11

de er totalt vildt irriterende begge to, både Julia og Dea,
og jeg er ved at få spat af, at de render i røven på mig hele tiden

Jeg ved snart ikke, om jeg er mest træt af de to tøser eller
af at æde grød med kanel og smørklat!


Det er Niklas’ stemme, jeg er helt stensikker.
Og jeg er lige så sikker på, at det er hans brors stemme,
der afbryder ham:

Sh, ti stille, Niklas! Du ved da godt, det er farlig tale.

side 2
/ 11

Jeg tror også, jeg brækker mig, hvis jeg spiser én eneste
klejne mere. Men jeg holder mund med det!

Så lyder der igen kun noget knasen, og Karl trykker igen
på knappen. De ser alle tre på mig, og professor Warme siger:
- Det er vores agenter, der i al hemmelighed har optaget dette
lille lydklip. Hvad skal det betyde?

Ja, hvad skal det betyde? Mon ikke det skal tolkes i retning af,
at Niklas ikke er nær så vild med mig, som jeg har gået rundt og troet?
Det er ærlig talt lidt af en skuffelse. Den eneste trøst er,
at han åbenbart heller ikke er vild med Dea.
Men det regnede jeg jo heller ikke med. Jeg har endnu ikke
sagt noget, da Vera siger:
- Altså, skal vi forstå det sådan, at folk i Juleland godt kan
blive trætte af jul? Men at de ikke må tale om det?

side 3
/ 11

Nå, det var det, de ville vide noget om - og ikke det med
mig og Dea og Niklas. Så er jeg med. Jeg forklarer alt om juleloven,
som vores konge hvert år læser op på det store torv den første dag
i december måned. Ifølge loven skal der hygges, hygges
og hygges hele måneden.
Der skal spises masser af julemad, og alle skal være gode
og kærlige og glæde hinanden med dejlige gaver.
Men det er forbudt at give udtryk for, at man er træt af jul,
og det er forbudt at skændes, vrisse, snerre, stresse
eller ødelægge den gode julestemning.

- Jamen, er det ikke ret hårdt? spørger Vera.

- Nej, det er bare så hyggeligt alt sammen, for julen er den
bedste tid på hele året, svarer jeg helt automatisk.

side 4
/ 11

Men da jeg får tænkt mig lidt om, tilføjer jeg lavt:
- Jo, måske kan det godt blive lidt for meget med alt det gran
og sne og kager og kogler og gaver og sødhed og julemusik.
Men det er jo godt ment!

- Lad os vise hende det sidste, foreslår Karl, og så rejser vi os
og går ind i et nyt rum. Her er der ikke andet end en kæmpestor
balje med vand.

- Hvad er det? spørger jeg.

- Ja, hvad er det? svarer professor Warme.
- Da vores udsendte agenter …. hm, lånte det, var det hvidt og blødt,
men da de bragte det tilbage, så vi kunne undersøge det,
blev det sådan her!

side 5
/ 11

- I stjal det fra bagsiden af kælkebakken, ikke? siger jeg.

- Nej, vi lånte det bare, svarer Vera.
- Og vi beklager meget, at vi er kommet til at ødelægge det.

- Okay, det er sne, svarer jeg.
- Sne er helt vildt vigtigt til jul. Hele december måned drysser
snefnug ned fra himlen døgnet rundt.
Og det der er smeltet sne. Vi har også sange om sne.

Jeg giver mig til at synge "Sneflokke kommer vrimlende".
Bagefter klapper de alle tre høfligt.

- Vi forstår det ikke helt, siger professor Warme.

side 6
/ 11

- I det hele taget er der flere ting, der ikke rigtig er kommet
klarhed over, selvom du har været ualmindelig flink og dygtig
til at svare på vores spørgsmål, Julia.

Han har ret. Jeg har ikke kunnet vise dem det med at vride klejner,
fordi de ikke kunne skaffe den rigtige dej, og jeg kan jo ikke huske
opskriften. Det samme gælder det med at bage æbleskiver
i æbleskivepanden. Og nu er der så det problem med sneen.

Som jeg indrømmede i sidste afsnit, så er jeg ind imellem helt genial.
Og nu får jeg så endnu en genial idé.

- Hør her, siger jeg. - Jeg synes, nogle af jer skal tage med mig
til Juleland. Så kan I se, hvordan det hele fungerer, ikke?

side 7
/ 11

De kigger alle tre på hinanden.

- Jeg er frisk, siger Karl.

Jeg er helt enig.

- Vent nu lidt, skynder professor Warme sig at sige.
- Hvad nu, hvis vi ikke er velkomne?

- Jamen, det er da klart, at I er velkomne, svarer jeg.
- Jeg fortalte jo lige om juleloven, ikke? Man kan jo ikke både
hygge sig for vildt og være søde ved alle - og så være uvenlige
ved gæster, vel?

- Men, hvisker Vera.

side 8
/ 11

- Der er jo det med de ting, vi … hm, lånte. Der er måske nogle,
som er blevet en lille smule sure over det, selvom vi ikke mente
det grimt på nogen måde.

Den tygger jeg lidt på, for hun har jo ret.

- Bortset fra sneen tager I bare det hele med tilbage
og siger tak for lån, siger jeg. - Og nogle gange synes min far og mor bare,
at det er sødt og sjovt og hyggeligt, hvis jeg stjæler en vaniljekrans
i kagedåsen og sådan, ikke? Seriøst, jeg tror, vi skal skynde os,
for det er juleaften lige om lidt! Og juleaften kommer selveste
julemanden flyvende oppe på himlen på sin kane med rensdyr spændt for.
Sådan er det hver evig eneste juleaften, men i år er der tilmed
noget helt særligt. For da vores konge læste juleloven op
på det store torv den første dag i december, sagde han også,
at julemanden lige netop i år har et helt særligt budskab til os!

side 9
/ 11

Nu kan det ellers nok være, der kommer fart over feltet.
Professor Warme udvælger tyve personer, som skal følge
med til Juleland og opleve julen. De ved godt, at der er koldere hos os,
så de pakker sig ind i mange lag af deres sommertøj i lyse farver.
De pakker også alle de lånte genstande godt ind.
Drillenissen hyler stadig op.

- Min mor sagde altid, det ville gå galt for mig, og nu er det sket! vræler han.
- Vær ikke ond mod mig, for jeg kan ikke gøre for det!
Hjælp! Hjælp!
Hvor er julemanden, når man har brug for ham?
Slå mig ikke, niv mig ikke, jeg bryder sammen og tilstår!

Vi suser ud i samlet flok med alle tingene, og nu er mine øjne
ikke bare ved at trille ud af hovedet på mig.

side 10
/ 11

Jeg er også nødt til at knibe dem sammen til små sprækker,
for lyset er så skarpt. Men jeg når at se knaldblå himmel,
og jeg når at se nogle sære træer og masser af blomster og ting,
jeg ikke kender. Her er enormt varmt. Karl stikker mig noget,
som han kalder for solbriller, og som hjælper mig til at holde øjnene åbne.
Han siger også, at de sære træer kaldes for "palmer",
og at den søde duft i luften skyldes dels sololie, dels blomster.

Det viser sig, at vi skal op i en maskine, som de kalder for en "helikopter".
Den bliver læsset i en fart, og så letter vi. Nu hænger vi højt
oppe i luften, og i løbet af nul komma fem flyver vi over de høje,
forrevne bjerge med evig sne, som skiller vores to lande ad.
Jeg er på vej hjem til jul.

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat