Indhold
Tysk succes
D-dag planlægges
Angrebet begynder
Invasionen
Overraskelsesangreb
Fodfæste i Europa
Kun begyndelsen
Afslutningen
Fagord

Det er natten til den 6. juni 1944. Vejret er dårligt ved den
franske kyst. Det blæser og regner. Soldaterne fra Hitlers tyske
hær søger ly i deres bunkere. Et par fjendtlige fly er fløjet hen
over dem. Det sker nogle gange. Men noget er anderledes.
En faldskærmssoldat bliver taget til fange. Der er flere fly end
normalt. Pludselig er himlen fuld af dem. Og da det bliver
morgen kan de se tusinder af krigsskibe, der nærmer sig på
havet. Virkeligheden begynder at gå op for tyskerne. De er
under angreb. D-dag er i gang.

Tysk succes
Fire år inden D-dag havde Adolf Hitlers Tyskland besat Frankrig.
Det var gået nemt. På bare seks uger havde tyskerne erobret
Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Det skete få måneder
efter, at de havde besat Danmark og Norge. Det var i det hele
taget gået godt for Tyskand i begyndelsen af 2. verdenskrig.
I 1944 sad de på næsten hele Europa.

Men det kunne ikke blive ved. Det vidste tyskerne godt. På den
ene side havde de store problemer med at vinde over Rusland.
På den anden side regnede de med, at USA og England ville
angribe dem. De vidste bare ikke hvor eller hvornår. De forsøgte
at sikre sig. De byggede bunkere på hele kysten mod England.
Også i Danmark. Der ligger stadig bunkere fra 2. verdenskrig
ved Vesterhavet i dag.

D-dag planlægges
I 1943 aftalte USA og England, at de ville angribe tyskerne.
De ville vinde over Hitler og befri Europa. De gik i gang med at
planlægge det store angreb. Det ville kræve mange fly, soldater
og skibe. Der er nemlig et hav mellem England og resten af
Europa. Der blev sejlet meget udstyr og mange mænd fra USA
til England. Her fik soldaterne mere træning og blev gjort klar.

De fleste soldater i D-dag kom fra England, USA og Canada,
men der var mange andre lande med. Tilsammen kalder man
dem de allierede.

Det var vigtigt, at angrebet kom som en overraskelse for
tyskerne. Ellers ville det være let for dem at forberede sig på
det. Derfor lavede England og USA mange falske planer for
angreb. Selvom tyskerne skulle få fat i planerne, kunne de
ikke vide, hvilke der var de rigtige. De lavede også nogle
gange små falske angreb for at narre tyskerne.

Angrebet begynder
D-dag skulle være startet den 5. juni. Men vejret var for dårligt.
Der var for meget vind, for mange skyer og for store bølger.

Dagen efter er vejret stadig dårligt. Men man beslutter, at det
er godt nok til, at angrebet kan begynde. Lidt efter midnat
hopper de første faldskærmssoldater. De skal være med til at
bane vejen for resten af invasionen. De skal blandt andet
erobre broer, ødelægge tyske kanoner og vise de andre
allierede vej.

Lidt senere falder de første bomber. I alt er der næsten 12.000
fly fra de allierede på vingerne i løbet af natten. Mange af dem
er bombefly. De skal ødelægge så meget af det tyske forsvar,
som de kan, inden soldaterne kommer. Samtidig med, at flyene
kaster faldskærmssoldater og bomber ned over Frankrig,
nærmer 6.000 skibe sig. De kaster anker cirka 25 km. fra
kysten. Her ligger de uden for fem forskellige steder og venter
på, at morgenlyset bryder frem.

Invasionen
Lidt efter kl. 5 begynder det engelske skib Orion at skyde mod
tyskerne på kysten. Mange andre skibe følger efter og gør det
samme. Lidt efter sendes mindre skibe fyldt med soldater afsted.
De er beregnet til at sejle helt op på stranden, så soldaterne kan
hoppe ud og kæmpe ansigt til ansigt med tyskerne. Det er
meget farligt. Tyskerne skyder på dem fra deres bunkere. I det
øjeblik skibet åbner porten i stævnen, og soldaterne kan komme
ud, bliver de forreste soldater skudt.

De allierede angriber fem forskellige steder på kysten. Især et af
stederne er kampene meget hårde. Det sted har kodenavnet
Omaha Beach. Her er tyskerne stærkere, end man havde troet.
Samtidig går meget galt. Mange af skibene synker i de store
bølger. Der kæmpes hårdt i mange timer, men ud på
eftermiddagen begynder de allierede at få kontrollen.

Invasionen er en succes. Verdenshistoriens største angreb fra
havet er lykkedes. De allierede er landet i Europa.

Overraskelsesangreb
For tyskerne kom angrebet som en total overraskelse. De havde
regnet med at blive angrebet før eller siden, men ikke nu og ikke
her. De troede, at det ville ske et andet sted. De regnede heller
ikke med at blive angrebet, når vejret var så dårligt. Derfor var
der stor forvirring i de første timer. De allierede havde også gjort,
hvad de kunne for at snyde tyskerne. De havde ladet som om,
de ville angribe andre steder og andre tidspunkter. Derfor troede
nogle tyskere også, at det her bare var snyd.

Tyskerne kunne heller ikke gå til modangreb uden godkendelse
fra Hitler. Og Hitler sov. Da han vågnede i løbet af dagen, var det
for sent at gøre noget. De allierede havde fået kontrol.

Hitler så i første omgang invasionen som gode nyheder. Så længe
de allierede var i England og USA kunne tyskerne ikke ramme
dem. Det kunne de nu. Og Hitler var stadig sikker på, at tyskerne
ville vinde.

Fodfæste i Europa
Da solen går ned den 6. juni 1944 har omtrent 160.000 allierede
soldater krydset havet til Frankrig. Næsten 4.500 af dem er døde.
De fleste er skudt af tyskerne, andre er druknet, når deres båd
er sunket på vej ind. Omkring 5.500 er sårede eller savnede.
Mange af dem er måske også døde. Tyskerne har mistet cirka
ligeså mange soldater. 59 skibe er sunket og 120 har taget
voldsom skade.

Det er ikke alt, der er lykkedes, for de allierede. De havde
planlagt at erobre flere byer og mere land, end de gjorde.
Men de har fået et fodfæste i Europa. De kan nu sejle flere
soldater og tanks til Frankrig uden at blive skudt på af tyskerne.
I løbet af juni bliver næsten en million allierede soldater sejlet til
Frankrig. De skal hjælpe i de næste måneders kampe for at
befri Europa.

Kun begyndelsen
D-dag blev ikke afslutningen på 2. verdenskrig. Men den blev
begyndelsen til, at de allierede kunne besejre Tyskland.
USA, England, Canada og andre lande angreb fra vest.
Først kæmpede de sig gennem Frankrig. Det tog 9 uger.
Herefter kæmpede de hårde kampe mod den tyske hær i Belgien.
I marts 1945 nåede de frem til den tyske grænse.

Samtidig med, at tyskerne skal kæmpe mod vest, blev de
presset fra øst. Her sloges de mod Rusland og resten af
Sovjetunionen. Og også her tabte de. De blev langsomt men
sikkert presset tilbage. Et for et mistede de landene, de havde
besat. Til sidst var de presset helt tilbage til Tyskland. I stedet
for at besætte andre lande, var de nu selv besat.

Afslutningen
Da de allierede først nåede Tyskland, gik det stærkt. De store
tyske byer faldt en for en. Tyskerne havde mistet mange
soldater. Dem der var tilbage, var unge drenge og gamle
mænd. De var ikke ret godt trænet, og kunne ikke stille ret
meget op. Tyskerne havde indset, hvordan det ville ende.
Den 30. april skød Hitler sig selv. 8 dage senere overgav
Tyskland sig. 11 måneder, og to dage efter D-dag var Europa
befriet fra nazisterne.

I dag ved vi godt, at Nazityskland tabte. Men den gang vidste
man ikke, at det ville gå sådan. Man kunne ikke være sikker.
Da de allierede angreb på D-dag, var det et forsøg. Ingen vidste
med sikkerhed, om det ville lykkes. Om man kunne befri Europa,
eller om man ville blive slået tilbage.

Fagord
Allierede
Besætte
Bunker
Erobre
Faldskærmssoldater
Invasion
Sovjetunionen