Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
D-dag
Læseværktøj

D-dag

Midgley
side 1
/ 11

Indhold

D-dag s. 3
Tysk succes s. 4
Planer s. 5
Angrebet s. 6
Invasion s.7
Overraskelse s. 8
Fodfæste i Europa s. 9
Begyndelsen på enden s. 10
Fagord s. 11



side 2
/ 11

D-dag

Det er natten til den 6. juni 1944.
Vejret er dårligt ved den franske kyst.
Det blæser og regner.
Soldaterne fra Hitlers tyske hær søger ly.
De ligger i deres bunkere.
Et par fly er fløjet hen over dem.
Det sker nogle gange. Men noget er ikke,
som det plejer. Der er flere fly end normalt.
Pludselig er himlen fuld af dem. Og da det
bliver morgen, kan de se masser af krigsskibe,
der nærmer sig på havet.
Det går op for tyskerne, hvad der er ved at ske.
De er under angreb. D-dag er i gang.

Carl Müller
Tyske soldater søger ly i deres bunker ved den franske kyst.
side 3
/ 11

Tysk succes

Fire år inden D-dag havde Adolf Hitlers tyske hær besat
Frankrig. Det var gået nemt. På bare seks uger havde
de vundet over Frankrig og tre andre lande. Kort inden
havde de besat Danmark og Norge. Det var i det hele
taget gået godt for tyskerne i begyndelsen af
2. verdenskrig. I 1944 sad de på næsten hele Europa.
Men det kunne ikke blive ved. Det vidste tyskerne godt.
De var nået til Rusland. Dem kunne de ikke vinde over.
De vidste også godt, at USA og England ville gå til
angreb. Men de vidste ikke, hvor eller hvornår det ville
ske. De forsøgte at sikre sig. De lavede små fæstninger
af beton på hele kysten. Også i Danmark. De kaldes
bunkere. Der ligger stadig bunkere fra krigen ved
Vesterhavet i dag.

Dieck
Tyske tanks. Tyskland havde stor succes i starten af krigen.
side 4
/ 11

Planer

I 1943 blev USA og England enige om, at de ville
angribe tyskerne. De ville vinde over Hitler og befri
Europa. De gik i gang med at planlægge angrebet.
Det ville kræve mange fly, soldater og skibe.
Der er nemlig et hav mellem England og resten af
Europa. Der blev sejlet meget udstyr og mange mænd
fra USA til England. Her blev de trænet og gjort klar.
De fleste kom fra England, USA og Canada, men der var
mange andre lande med. Man kalder dem de allierede.
Det var vigtigt, at angrebet kom bag på tyskerne.
Ellers kunne de gøre sig klar. Derfor lavede de allierede
mange falske planer for angreb. Hvis den tyske hær fik
fat i nogle planer, kunne de ikke vide, om de var ægte.
De lavede også små falske angreb.

British official photographer
Allierede generaler planlægger D-dag.
side 5
/ 11

Angrebet

D-dag skulle være startet den 5. juni. Men vejret var
for dårligt. Der var for meget vind, for mange skyer
og for store bølger.
Dagen efter er vejret stadig dårligt, men godt nok til,
at man kan angribe. Lidt efter midnat hopper de første
faldskærmssoldater. De skal bane vejen for de andre.
Lidt senere falder de første bomber. I alt er der næsten
12.000 fly i luften i løbet af natten. Mange af dem skal
smide bomber. De skal smadre så meget af det tyske
forsvar, som de kan. Samtidig er der 6.000 skibe,
der nærmer sig. De kaster anker cirka 25 km. fra
kysten. Her ligger de og venter på, at det bliver
morgen og lyset kommer frem.

USAAF
Fly over Frankrig på D-dag.
side 6
/ 11

Invasionen

Lidt efter kl. 5 sender skibet Orion de første skud afsted.
Flere skibe gør det samme. Og lidt efter sendes skibe
fyldt med soldater. De kan sejle helt op til stranden.
Her kan soldaterne hoppe ud og kæmpe med fjenden.
Det er meget farligt. Så snart skibet åbner porten i
stævnen, kan man blive skudt.
Der er angreb fem steder på kysten. Især et sted er der
hårde kampe. Det sted kaldes Omaha Beach. Her er der
mange tyske soldater. Flere end man havde troet.
Der er også meget, der går galt. Mange skibe synker i
de store bølger. Der kæmpes hårdt i mange timer.
Ud på eftermiddagen får de allierede overtaget.
Invasionen er en succes. Historiens største angreb fra
havet er lykkedes. De allierede er landet i Europa.

Officelt amerikansk foto
Landgangsskib på vej mod kysten på D-dag.
side 7
/ 11

Overraskelse

For tyskerne kom angrebet som et chok. De havde
nok regnet med, at det ville komme før eller siden.
Men ikke nu eller her. De troede, at det ville ske
et andet sted. De var også ret sikre på, at de ikke
ville blive angrebet i sådan noget vejr. Derfor var der
stor forvirring i de første timer. Mange troede, at det
bare var endnu et falskt angreb. De kunne heller ikke
gå til modangreb uden ordre fra Hitler. Og Hitler lå og
sov. Da han vågnede i løbet af dagen, var det for sent
at gøre noget. De allierede var landet.
I første omgang så Hitler det som noget godt. Så længe
de allierede var i England og USA kunne den tyske hær
ikke ramme dem. Det kunne de nu. Og Hitler var stadig
sikker på, at tyskerne ville vinde til sidst.

side 8
/ 11

Fodfæste i Europa

Da solen gik ned den 6. juni 1944, var der omkring
160.000 mand i Frankrig. Næsten 4.500 af dem var
døde. De fleste var blevet skudt. Andre var druknet.
Omkring 5.500 var sårede eller savnede.
Tyskerne havde også mistet ligeså mange soldater.
59 skibe var sunket, og 120 havde taget stor skade.

De allierede havde ikke nået alle deres mål. De havde
planlagt at erobre flere byer og mere land, end de
gjorde. Men de havde fået et fodfæste i Europa.
Nu kunne de sejle flere mænd og tanks til Frankrig
uden at blive skudt. I løbet af juni bliver næsten
1 million mand sejlet til Frankrig. De skulle hjælpe
i de næste måneders kampe for at befri Europa.

Ukendt
Med D-dag fik de allierede et sted at sætte folk i land i Europa
side 9
/ 11

Begyndelsen på enden

Krigen var ikke vundet med D-dag. Men dagen blev
begyndelsen på sejren. USA, England og de andre
angreb fra Vest. Samtidig angreb Rusland fra Øst.
Da det blev forår i 1945 var de nået helt til Tyskland
fra hver sin side. Herfra gik det stærkt.
Den 30. april skød Hitler sig selv. Otte dage senere
overgav Tyskland sig. 11 måneder og to dage efter
D-dag var Europa befriet.
I dag ved vi godt, at Nazityskland tabte. Men den
gang vidste man ikke, at det ville gå sådan.
Man kunne ikke være sikker. Da de allierede angreb
på D-dag, var det et forsøg. Ingen vidste med
sikkerhed, om det ville lykkes. Om man kunne befri
Europa, eller om man ville blive slået tilbage.

Midgley
Engelske soldater går i land i Frankrig
side 10
/ 11

Fagord

Allierede
Besætte
Bunker
Erobre
Invasion
Nazityskland







Lt. Moore
Den tyske leder Wilhelm Keitel overgiver sig.
side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat