Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Julerier 1
Læseværktøj

Julerier 1

Girl sitting with Christmas gift
side 1
/ 12


Indhold

Kalenderlys
Kravlenisser
Nisser
Julemanden
Rensdyr
Gaver
Julegodter
Misteltenen

side 2
/ 12

Julen er fuld af traditioner. Fuld af ting, vi gør, siger, ser, hører,
synger, spiser og stiller frem, men hvor stammer alle
traditionerne fra? Hvorfor har vi kalenderlys og kravlenisser?
Hvor kommer nisser fra? Hvad med julemanden og alle hans
rensdyr? Hvorfor giver vi hinanden gaver og spiser konfekt?
Og hvad er det for noget med, at man må kysse dem, der står
under en mistelten? Det kan du få svar på i denne bog.

Kalenderlys
Der er ikke noget nyt i at glæde sig til jul. Det har man gjort i
mange hundrede år. Fordi man har glædet sig så meget,
talte man dagene. I hele december holdt man på den måde styr
på, hvor lang tid, der var tilbage. Man kunne for eksempel tegne
24 lys på tavlen i skolen, og hver dag kunne en elev få lov at komme
op og tegne en flamme på et lys. Når alle lys havde en flamme,
vidste man, at det var jul.

side 3
/ 12

I 1934 kom der en lille bog om fester. Bogens forfatter havde en
idé. Den gik ud på, at børn kunne tegne på et lys. De kunne dele
det ind i 24 små dele. Hver dag kunne de brænde en del, og når
lyset var helt væk, var det jul. Kalenderlyset var opfundet.
Otte år senere var der en fabrik, der lavede lys, som begyndte at
lave færdige kalenderlys. I dag kan de købes alle steder, når vi
nærmer os jul.

Kravlenisser
Det er en gammel tradition, at man pynter op til jul. Det er en
måde at glæde sig på. I ugerne op til jul stiller man pynt frem.
En af de ting, man længe har brugt som pynt, er nisser.
Det kunne være små figurer af nisser. Fra starten af 1900-tallet
lavede man også nisser af papir. Man kunne tegne en nisse,
som man så kunne klippe ud og stille op. Det blev en del
af udsmykningen.

side 4
/ 12

I 1947 var der en, der fik en idé. Hvad nu hvis man solgte
færdige ark med nisser trykt på? Så var nisserne allerede
tegnet. Det eneste folk behøvede var at klippe dem ud og stille
dem op. Den idé blev hurtigt en succes. Mange andre fulgte
efter. De kaldte de små nisser for kravlenisser. Ligesom
kalenderlyset kommer idéen med kravlenisser fra Danmark.
Men den bruges i dag i mange andre lande.

Nisser
I dag synes vi bare, at nisser er en hyggelig del af julen.
Sådan har det dog ikke altid været. I gamle dage mente man,
at nisser boede på gårde på landet. Her hjalp de med arbejdet
på gården. De kunne også bare finde på at drille. For eksempel
ved at få en hund til at stå og gø hele tiden. De fleste nisser
blev regnet for at være gode, men nogle gange kunne de blive
meget vrede og onde. Det skete især, hvis de ikke følte sig godt
behandlet. I værste fald kunne de slå folk ihjel. Derfor var nogle
mennesker bange for nisser.

side 5
/ 12

For omkring 200 år siden blev nisser for første gang brugt til at
pynte op til jul. Det blev hurtigt populært. Siden da har vi tænkt
på nisser som en del af julen. I mange huse er der en tradition
for, at der sættes en skål grød op på loftet til jul. På den måde
får nissen noget at spise. Det siges også, at det er nisser, der
hjælper julemanden med at lave alle de mange gaver.

Julemanden
Der siges mange ting om julemanden. Første gang vi hørte om
ham var for 1600 år siden. Her var der en biskop, der hed Sankt
Nikolaus. Han boede i det, der i dag er Tyrkiet. Han var meget
god mod børn. Især hvis de havde opført sig pænt. I dag kender
vi mest den gamle biskop på hans navn. På engelsk hedder
julemanden Santa Claus. Det er deres måde at sige
Sankt Nikolaus.

Nasjonalbiblioteket, Oslo
Der har igennem tiderne været forskellige bud på, hvordan nisser ser ud.
side 6
/ 12

I Danmark mener vi, at julemanden bor på Grønland. Andre tror,
han bor på Nordpolen eller i Finland. Hvert år er der masser af
børn, der skriver breve til ham. Der er noget, alle er enige om,
uanset om man bor i Danmark eller USA eller et helt tredje sted.
For eksempel mener alle, at han flyver rundt i sin kane hvert år
til jul. Alle er også enige om, at kanen er trukket af rensdyr.

Rensdyr
Julemandens rensdyr er sin helt egen tradition. Det er dem,
som sørger for, at julemanden kommer rundt. I gamle dage
blev rensdyr nogle gange brugt til at trække en slæde eller en
kane gennem sneen. Det var især samerne helt oppe i Norge,
som kunne finde på det. Julemandens kane kører dog ikke i sne.
Rensdyrene kan nemlig trække den gennem luften, så den
kan flyve.

Pixabay
Julemanden hedder egentlig Sankt Nikolaus.
side 7
/ 12

Der er ni rensdyr i alt. Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet,
Amor, Torden, Lyn og Rudolf. Det mest kendte er Rudolf. Han er
kendt som Rudolf med den røde tud. Han har nemlig en helt rød
næse. Først gør de andre rensdyr grin med ham, men en nat
viser næsen sig at være nyttig. Den kan nemlig vise vej for
Julemanden, som ellers er faret vild i den tætte tåge. Første gang
man hører om Rudolf er i en julefortælling fra 1939. Siden da er
der lavet både sange, bøger og film om Rudolf med den røde tud.

Gaver
En af de ældste juletraditioner er at give gaver. De første gaver
blev givet til Jesusbarnet selv. De hellige tre konger kom med
gaver, da han var blevet født. De gav guld, røgelse og myrra.
Det er ikke den slags gaver, vi giver i dag, men vi efterligner det
at give gaver. Det har vi gjort siden. Vi ved blandt andet, at folk
i Romerriget også gav gaver til jul.

side 8
/ 12

I Danmark får vi gaver juleaften. Sådan er det ikke de fleste
andre steder i verden. Her pakker man først gaver ud næste
morgen. I gamle dage var det almindeligt, at gaven var noget,
man havde brug for. Det kunne være en ny jakke, eller nogle
støvler. Fik man dem ikke i gave til jul, havde man måske slet
ikke nogen jakke. I dag får mange af os gaver, som vi ikke helt
har brug for.

Julegodter
Vi spiser godt i julen. Der er ikke bare masser af god mad,
julen er også fuld af kager og konfekt. Konfekt er små
håndlavede stykker slik. De er tit lavet af marcipan eller
chokolade. I gamle dage var den slags meget dyrt og svært
at få fat i. Derfor fik man ikke lov at smage det, hvis ikke det
var jul. Selv når det var jul, var det ikke alle, der fik lov
at prøve det.

side 9
/ 12

En meget dansk type konfekt er havregrynskuglen. De blev først
lavet under krigen i 1943. Fordi der var krig, var det ekstra
svært at få fat i ting at lave slik af. Derfor var idéen at lave
noget slik, som var billigt og nemt at lave. Det blev en stor
succes. Selvom vi i dag har adgang til alle mulige ting, laver vi
stadig havregrynskugler til jul.

Misteltenen
Man siger, at julen er hjerternes fest. Måske er den også
kærlighedens fest. Der er i hvert fald en tradition, som lægger
op til kys og kram. Hvis man står under en mistelten til jul,
må andre gå hen og kysse en. En mistelten er en plante. Den
får fine hvide bær om vinteren. Til jul tager man et stykke af
den og hænger op. Den kan måske hænge over en dør. På den
måde, må man kysse alle dem, som står i døren.

side 10
/ 12

Det er en skik, som kommer fra England. Man begyndte først
at bruge den i Danmark for cirka 150 år siden. Dengang gjaldt
det kun juleaften. For unge piger kunne det være vigtigt at få
et kys, når man stod under den. Man sagde nemlig, at dem,
der ikke blev kysset, ikke havde nogen chance for at blive gift
det næste år. I dag gælder traditionen hele december. Og den
siger ikke længere noget om ens chancer for at blive gift.

WIII Folsom
Man må kysse dem, som står under en mistelten.
side 11
/ 12

Fik du fagordene?
Kalenderlys
Kane
Konfekt
Kravlenisse
Mistelten
Rensdyr
Samer
Skik
Udsmykning

side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat