Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Julerier 1
Læseværktøj

Julerier 1

Girl sitting with Christmas gift
side 1
/ 12


Indhold

Kalenderlys s.2
Kravlenisser s.3
Nisser s.4
Julemanden s.6
Rensdyr s.7
Gaver s.8
Julegodter s.9
Misteltenen s.10
Fik du fagordene? s.11



side 2
/ 12

Julen er fuld af traditioner. Fuld af ting, vi altid gør.
Sange vi synger. Mad vi spiser. Pynt vi pynter op med.
Gaver vi giver. Men hvor kommer de ting fra? Hvorfor
har vi kalenderlys og kravlenisser? Hvor kommer nisser
fra? Hvad med julemanden og alle hans rensdyr?
Hvorfor giver vi gaver og spiser konfekt? Og hvad er
det for noget med, at man må kysse dem, der står
under en mistelten? Det kan du få svar på i denne bog.

Kalenderlys
Der er ikke noget nyt i at glæde sig til jul. Det har man
gjort i mange, mange år. Fordi man har glædet sig så
meget, har man talt dagene, til det blev jul. På den
måde kunne man holde styr på, hvor længe man skulle
vente. Der er mange måder at tælle på. Man kunne
gøre det i skolen. Fx tegnede man 24 lys på en tavle.

side 3
/ 12

Hver dag kunne man tegne en flamme på et lys.
Når alle lys havde en flamme, var det jul.

I 1934 kom der en lille bog om fester. Her stod der en
god en idé. Den gik ud på, at børn kunne tegne på et
lys. De kunne dele det ind i 24 små dele. Hver dag
kunne de brænde en del. Når lyset var helt væk,
var det jul. Det hed et kalenderlys. I dag kan de købes
alle steder, når vi nærmer os jul.

Kravlenisser
Det er en gammel tradition, at man pynter op til jul.
Det er en måde at glæde sig på. I ugerne op til jul
stiller man pynt frem. En af de ting, man længe har
brugt som pynt er nisser.

side 4
/ 12

Det kunne være små figurer af nisser. Fra starten af
1900-tallet lavede man også nisser af papir. Man kunne
tegne en nisse, klippe den ud og hænge den op.

I 1947 var der en, der fik en idé. Hvad nu hvis man
lavede ark med nisser trykt på? Så var de tegnet, og man
skulle kun klippe ud og hænge op. Den idé blev en stor
succes. Mange andre fulgte efter og gjorde det samme.
De kaldte de små nisser for kravlenisser.

Nisser
I dag synes vi bare, at nisser et en del af julen.
Sådan har det dog ikke altid været. I gamle dage mente
man, at nisser boede på gårde på landet. Her hjalp de
med alt det, der skulle gøres på gården. De kunne også

Nasjonalbiblioteket, Oslo
Der er mange meninger om, hvordan nisser ser ud.
side 5
/ 12

bare finde på at drille. De kunne fx få en hund til at stå
og gø hele tiden. De fleste nisser blev regnet for at være
gode. Nogle gange kunne de dog blive meget vrede og
onde. Det skete især, hvis de ikke følte, at folk var gode
ved dem. I værste fald kunne de finde på at slå nogen
ihjel. Derfor var nogle mennesker bange for nisser.

For cirka 200 siden år blev nisser for første gang brugt
til at pynte op til jul. Siden da har vi tænkt på nisser
som en del af julen. I mange huse er der en tradition
for, at man sætter en skål grød op på loftet til jul.
På den måde får nissen noget at spise.

Det siges også, at det er nisser, der hjælper
julemanden med at lave alle de mange gaver.

side 6
/ 12

Julemanden
Der siges mange ting om julemanden. Første gang,
vi hørte om ham, var for 1600 år siden. Her var der en
biskop, der hed Sankt Nikolaus. Han var meget god
mod børn. Især hvis de havde opført sig pænt. I USA
hedder julemanden Santa Claus. Det er deres måde at
sige Sankt Nikolaus.

I Danmark mener vi, at julemanden bor på Grønland.
Hvert år er der masser af børn, der skriver breve til
ham. Der er også noget, alle er enige om. Uanset om
man bor i Danmark eller USA eller et helt tredje sted.
Alle er enige om, at han flyver rundt i sin kane hvert
år til jul og giver gaver.

Pixabay
Julemanden hedder egentlig Sankt Nikolaus.
side 7
/ 12

Rensdyr
Julemandens rensdyr er en vigtig del af julen. Det er
dem, som sørger for, at han kan komme rundt ved at
trække hans kane. En kane er en slags stor slæde.
De skal dog ikke trække ham gennem sneen. Nogle tror
nemlig, at de kan flyve. Derfor kan de trække kanen,
han sidder i, gennem luften.

Det mest kendte rensdyr er Rudolf. Han er kendt som
Rudolf med den røde tud. Han har nemlig en helt rød
næse. Først bliver han til grin på grund af næsen.
Men en nat viser den sig at være nyttig. Den kan
nemlig vise vej for julemanden, som ellers er faret
vild i den tætte tåge. Der er lavet både sange, bøger
og film om Rudolf med den røde tud.

side 8
/ 12

Gaver
En af de ældste juletraditioner er at give gaver.
De første gaver blev givet til Jesus selv. Da han blev
født, kom der tre konger med gaver til ham. De gav
guld, røgelse og myrra. Det er ikke den slags gaver,
vi giver i dag. Men vi efterligner det at give gaver.
Det har vi gjort siden.

I Danmark får vi gaver juleaften. Sådan er det ikke de
fleste andre steder i verden. Her pakker man først
gaver ud næste morgen. I gamle dage fik man gaver,
man havde brug for. Det kunne være en ny jakke eller
nogle sko. Fik man dem ikke i gave til jul, havde man
måske slet ikke nogen jakke. I dag får mange af os
gaver, som vi ikke helt har brug for.

side 9
/ 12

Julegodter
Vi spiser godt i julen. Der er masser af god mad,
men det er ikke det hele. Vi får også masser af kager
og slik. Slik til jul kaldes også konfekt. Det er tit lavet
af chokolade og marcipan. I gamle dage var den slags
meget dyrt. Det var også svært at få fat i. Derfor fik
man det kun til jul. Og selv til jul, var det ikke alle,
der fik lov at smage det.

En meget dansk type konfekt er havregrynskuglen.
De blev først lavet under krigen i 1943. Fordi der var
krig, var det ekstra svært at få fat i ting at lave slik af.
Derfor var idéen at lave noget slik, som var billigt og
nemt at lave. Det blev en stor succes. Selvom vi i
dag har adgang til alle mulige andre ting, spiser vi
dem stadig.

side 10
/ 12

Misteltenen
Der er en gammel skik, som lægger op til kys og kram.
Hvis man står under en mistelten, må andre gå hen og
kysse en. En mistelten er en plante. Den får fine, hvide
bær, når det er vinter. Til jul tager man et stykke af den
og hænger op. Den kan måske hænge over en dør.
På den måde, må man kysse alle dem, som står i døren.

De første misteltene blev hængt op i Danmark for cirka
150 år siden. Reglen om kys gjaldt kun juleaften. Unge
piger ville gerne kysses under den. Hvis ikke man fik et
kys, blev man ikke gift det næste år. Det sagde man i
hvert fald. I dag gælder reglen om kys i hele december.


WIII Folsom
Man må kysse dem, som står under en mistelten.
side 11
/ 12

Fik du fagordene?

Kalenderlys
Kane
Konfekt
Kravlenisse
Mistelten
Rensdyr
Skik
Udsmykning





side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat