Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Julerier 2
Læseværktøj

Julerier 2

Christmas ornaments with christmas tree branches. Festive red and golden decoration
side 1
/ 12


Indhold

Julekalendere s.2
Julens kager s.3
Julemandens kane s.4
Julekalendere på TV s.5
Sankta Lucia s.6
Juletræet s.7
Julens sange s.8
Julebuk s.9
Fik du fagordene? s.11


side 2
/ 12

Julen er fuld af traditioner. Fuld af ting, vi altid gør.
Sange vi synger. Mad vi spiser. Pynt vi pynter op med.
Gaver vi giver. Men hvor kommer alle de ting fra?
Hvorfor har vi julekalendere? Hvem er Santa Lucia?
Hvor kommer juletræet fra? Hvad med julemanden og
hans kane? Og hvorfor spiser vi netop de kager, vi gør?
Det kan du få svar på i denne bog.

Julekalendere
Der er mange måder at tælle ned til julen på. En af dem
er en julekalender. Det er en gammel tysk skik. Man har
et stykke karton med 24 små låger. Hver dag op til jul
åbner man en låge. Bag hver låge er der et billede eller
lidt tekst. Det har som regel noget med julen at gøre.

Pixabay
En julekalender med 24 låger
side 3
/ 12

Nogle julekalendere har slik bag hver låge. Det kan
være chokolade. Det kaldes en chokoladekalender.
Der er også nogen, hvor man kan vinde penge. Der er
hver låge et felt, som man kan skrabe. Får man tre ens,
har man vundet.

Julens kager
Julen har en helt særlig duft. Meget af den duft kommer
fra julens kager. En af de kager, der dufter meget af jul
er brunkagen. Det er små runde, flade kager. Der er
kanel og nelliker i. Det er det, som får dem til at dufte
af jul. Det er en gammel tradition at komme den slags
i kager. Det har man gjort i hundredvis af år.


side 4
/ 12

Det er dog noget nyt, at man bager kager. I gamle dage
havde man nemlig ikke nogen ovne. De kom først i
1800-tallet. Før det, måtte man lave mad i gryder over
ild. Derfor kunne man ikke bage, men man kunne godt
stege og koge. På den måde kunne man lave klejner.
De bliver nemlig stegt i noget fedt i en gryde. Selvom
alle har ovne i dag, bliver der stadig lavet masser af
klejner til jul.

Julemandens kane
Alle ved, at julemanden hvert år flyver rundt i sin kane.
En kane er en stor slæde. I gamle dage kunne den
bruges på samme måde som en hestevogn. Man brugte
den, når der var sne. Man kunne spænde nogle heste
for. De trak den gennem sneen, mens man sad i den.

side 5
/ 12

Sådan er det dog ikke helt med julemandens kane.
Den trækkes ikke af heste, men af rensdyr. Den glider
heller ikke i sneen, men flyver gennem luften.
Hvis julemanden skal dele gaver ud til alle, skal han
flyve stærkt. Rigtig stærkt. Det er der nogen, der har
regnet ud. Han skal faktisk flyve 1040 km hvert sekund.
Det er 4.000 gange mere end et fly.

Julekalendere på TV
En slags julekalender er lavet i karton med små låger.
Men der findes også en helt anden slags. Den slags,
der sendes i TV. Idéen er den samme. Hver dag op til
jul kommer der et nyt afsnit. Hvert år laver både DR
og TV2 mindst én julekalender. Ofte er der flere.
Både nogle for børn og nogle for voksne. Sådan har
det været siden den første blev sendt på DR i 1962.

Jørgen
Puk og Lunte fra Nissebanden.
side 6
/ 12

Nogle af de mest kendte handler om Nissebanden.
Det er en flok nisser, som skal redde julen. I en af dem,
skal de hjælpe med at finde julemandens humør. I en
anden skal de hjælpe med at lave gaver på Grønland.
I den sidste er julen blevet solgt til en rig mand.
Nissebanden skal hjælpe med at redde den igen.

Sankta Lucia
Hvert år den 13. december fejrer vi Sankta Lucia.
Det fejres med et optog. Alle tager hvidt tøj på og et
lys i hånden. Så går man i rækker med lyset foran sig.
Forrest går en luciabrud. Det er som regel en pige,
som har en krans med lys på sit hoved. Mens man går,
synger man en sang om Sankta Lucia.

Christian Roar Pedersen
Et luciaoptog.
side 7
/ 12

Sankta Lucia levede i Italien i 200-tallet. Her blev hun
kristen. Det måtte man ikke være. Derfor blev hun
slået ihjel. Det skete netop den 13. december. I dag
bliver hun hyldet i kristne kirker. Man mener nemlig,
hun ofrede sig for sin tro. Den måde, vi fejrer dagen
på, er ikke italiensk. Den kommer fra Sverige.

Juletræet
Juletræet er en tysk skik. Her fandt man på at hente et
træ ind i stuen til jul. Træet var som regel et grantræ.
Det er nemlig grønt og flot til jul. De fleste træer taber
deres blade, når det er vinter. Men ikke grantræet.
Man fyldte det med pynt og lys. Så gik man rundt om
det og sang, inden man fik gaver. Altså helt som vi
kender det i dag. I 1808 blev det første juletræ tændt
i Danmark.

side 8
/ 12

Det var ikke alle, der var glade for juletræet.
Mange kristne så det som en dårlig ting. De syntes,
at julen handlede om Jesus. Man ærer ikke Jesus ved
at gå rundt om et træ. Derfor ville de have folk til at
holde op. Men det kunne de ikke. I dag er træet en
vigtig del af julen. Det er med i mange sange og film
om jul. Tænk bare på Højt fra træets grønne top.

Julens sange
Sange har altid været en del af julen. Man har sunget
til jul i mere end tusind år. Men de sange, vi synger,
har ændret sig. I gamle dage sang man mest salmer.
De handlede om Jesus. Om at han var blevet født.
Mange af dem synger vi stadig. En af dem er Et barn
er født i Betlehem. Den har man sunget i næsten
500 år.

side 9
/ 12

Nye sange handler om meget andet end Jesus.
Nogle handler bare om julen. Om at man er glad for,
at det er jul. Andre handler om skikke og personer.
Det kan være sangen om Rudolf med den røde tud.
Han er et af julemandens rensdyr, som har en rød
næse. Hvert år bliver der lavet en masse nye sange
om jul. Mange bands håber nemlig, at de kan lave
det næste store julehit.

Julebuk
Vi fejrer julen, fordi det var den dag, Jesus blev født.
Men sådan har det ikke altid været. Vi havde også fester
samme tid på året, før vi kendte til Jesus. Nogle af julens
skikke kommer fra den tid. De er slet ikke kristne og har
intet med Jesus at gøre. En af de skikke er julebukken.

side 10
/ 12

I dag er det bare en buk, der er lavet af strå,
men engang var det på en anden måde.

Meget tyder på, at man engang har haft en rigtig buk,
altså en ged. Det var i vikingetiden. De kunne nogle
gange ofre en buk som del af deres fester.
Man ved ikke præcis, om det kommer derfra,
men man ved, at der engang var en anden skik.
Til jul var der en, som klædte sig ud som buk.
Han brasede ind til julemiddagen og sagde alle mulige
grimme ting. Folk syntes, det var sjovt og gav ham
mad og kager. I dag er den skik helt væk.
I stedet laver vi bare en buk af strå.


side 11
/ 12

Fik du fagordene?
Buk
Julekalender
Kane
Klejner
Optog
Ovn
Salmer







side 12
/ 12
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat