Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Julerier 3
Læseværktøj

Julerier 3

side 1
/ 13


Indhold

Pakkekalendere og adventsgaver
Julens mad
Julens historie
Post til Julemanden
Julestjernen
Julekort
Julekrybben
Juleaften
Fik du fagordene?

side 2
/ 13

Julen er fuld af traditioner. Fuld af ting, vi gør, siger, ser, hører,
synger, spiser og stiller frem. Men hvor stammer det hele
fra? Hvorfor har vi pakkekalendere og adventsgaver? Hvad er
det for noget mad, vi spiser til jul? Hvor kommet ordet jul fra?
Hvad er en julestjerne? Hvad har en krybbe med jul at gøre?
Og hvad er det for noget med, at man kan skrive breve til
julemanden? Det kan du få svar på i denne bog.

Pakkekalendere og adventsgaver
Det er en gammel skik, at vi får gaver til jul. Det har vi gjort i
flere tusinde år. Men det kan være svært at vente helt til
juleaften. Derfor har vi ændret lidt på traditionerne. I dag er der
mange, der får små gaver hele vejen gennem december. Det er
noget, vi begyndte på for lidt over 50 år siden. Det var inspireret
af, hvad man gjorde i USA.

Hans Braxmeier
I en pakkekalender får man en gave hver dag.
side 3
/ 13

Nogle får en lille ting hver eneste dag frem til jul. Det kaldes
en pakkekalender. Andre får en gave hver uge. Det kaldes
adventsgaver. Man kan lave en pakkekalender på mange måder.
Nogle får alle pakkerne på en gang. Så må de pakke én gave ud
hver dag. Andre hænger en sok op i deres hus. Hver morgen
ligger der så en ny lille gave i sokken.

Julens mad
Julen er fuld af god mad. Der er især tre ting, som mange
danskere er glade for: Risengrød, flæskesteg og and.
Risengrød har været en del af julens mad i næsten 500 år.
Dengang fik man den også til hverdag. Men til jul lavede man
den med mælk i stedet for vand. Det gjorde den lækker og
cremet, som vi kender den i dag. For 100 år siden fandt man
på noget nyt. Man kom fløde og mandler i. På den måde fik
man risalamande. Det er en juledessert, som mange elsker.

side 4
/ 13

Flæskestegen kom til senere. Det var især bønder, der fik det.
De havde nemlig grise, som de kunne slagte. Det gjorde de tit i
november. På den måde var kødet stadig friskt til jul. For 200 år
siden begyndte man også at spise and til jul.
I dag spiser mange både and og flæskesteg. Faktisk er det tre
ud af fire, der får and hvert år til jul. Over halvdelen af os spiser
flæskesteg.

Julens historie
Vi fejrer jul til minde om, at Jesus blev født. Men ordet jul
kommer fra før, vi kendte til Jesus. Det betyder bare fest eller
højtid. Vi holdt nemlig også jul, inden vi blev kristne. Dengang
var det bare noget andet, der blev fejret. Der fejrede vi, at dagene
begyndte at blive længere igen. Det sker nemlig stort set samtidig
med, at vi holder jul.

side 5
/ 13

Da danskerne blev kristne kom julen til at betyde noget andet.
Den kom til at handle om Jesus. Man ville også gerne ændre
navnet. I stedet for jul ville man kalde det Kristmesse.
Det betyder en fest for Jesus Kristus. Det kom det til at hedde
i mange lande. På engelsk hedder jul Christmas. Men det ville
danskerne ikke være med til. Vi blev ved med at kalde det jul.
Mange af vores skikke kommer også fra tiden, før julen
blev kristen.

Post til julemanden
Hvert år er der mange tusinde børn, der sender et brev til
julemanden. Her kan de ønske ham en god jul. De kan også
sige, hvad de ønsker sig i gave. Det kan jo være, at han kan
skaffe nogle gaver, som ens egen mor og far ikke kan. Der er
også mange, der laver en tegning og sender med.
Nogle skriver et lille digt.

side 6
/ 13

Når man sender et brev til julemanden, får man også et svar.
Der kan dog godt gå nogle uger, da der er mange som sender
breve. Af samme grund er det en god idé at skrive til ham i god
tid inden jul. Langt de fleste skriver til julemanden op til jul.
Men han får faktisk post hele året rundt. Det er blandt andet fra
helt små børn, som skal vænne sig af med at bruge sut. De kan
så sende deres sut til julemanden.

Julestjernen
Vi fejrer julen, fordi det var den dag, Jesus blev født. Det siges,
at da han blev født, stod der en meget klar stjerne på himlen.
En julestjerne. Tre konger, som ville give gaver til Jesus,
så stjernen. De gik imod den, indtil de fandt Jesus. Han lå i den
stald, hvor han var blevet født. Vi kan ikke se stjernen i dag.
Den lyste kun den nat, hvor Jesus blev født. Vi kender den
derfor mest fra sange og historier.

side 7
/ 13

Vi kender den dog også fra mange af julens traditioner.
Blandt andet fra toppen af vores juletræer. Der hænger vi som
regel en stjerne, som minde om den der lyste, da Jesus blev født.
Man kan også flette stjerner og bruge dem som pynt.
Endelig findes der også en blomst, som hedder en julestjerne.
Den stiller vi tit frem til jul.

Julekort
Der sendes mange breve op til jul. Nogle er til julemanden,
men langt fra alle. Det er nemlig en tradition, at vi bruger julen til
at sende en lille hilsen til folk vi kender. Det sker ofte i form af et
julekort. Et julekort er et lille brev. Der er som regel trykt noget på
i forvejen. Det har næsten altid noget med jul at gøre. Enten noget
med Jesus og engle eller noget med julens traditioner. Inde i kortet
kan man skrive en lille personlig hilsen.

side 8
/ 13

Vi har sendt julekort i mere end 150 år. Der er mange
traditioner, som har med kortet at gøre. For eksempel sætter
mange et julemærke på. Det er en slags frimærke med et
billeder, som handler om jul. De penge, der kommer fra salg af
dem, går til et godt formål. Vi sender dog ikke så mange kort
mere. Det hænger nok sammen med, at vi kan sende en e-mail
i stedet. Det er både nemmere og billigere.

Julekrybben
Jesus blev født i en stald. Hans mor og far var fattige. De var
rejst fra deres hjemby til Betlehem. Her skulle der nemlig være
folketælling. Alle i landet skulle altså tælles. Det kunne man ikke
gøre, uden at de mødte op. Jesus blev født, mens de var i
Betlehem. Da hans mor og far ikke havde andre steder at tage
hen, måtte han blive født i en stald. Her lå han i en krybbe,
som er en slags lille seng. Der var også både køer og får
i stalden.

Christian Magnus
Et gammelt julekort.
side 9
/ 13

For at mindes Jesus’ fødsel bliver der hvert år til jul opstillet
små krybber. Der bliver altså lavet små stalde, der som regel
er på størrelse med et dukkehus. Her er der små figurer af
Jesus, hans mor og far og måske dyrene i stalden. Nogle gange
er der også tre vise mænd med. Det var tre mænd, som kom og
besøgte Jesus, da han var blevet født. De havde gaver med til
ham. Nogle mener, at de tre mænd var konger.

Juleaften
Juleaften er noget meget dansk. Man holder godt nok jul i store
dele af verden, men de fleste gør det dagen efter os. De fejrer
julen første juledag. Hos de fleste i Danmark er juleaften nok det
vigtigste i julen. Mange af os har nogle helt faste rammer for,
hvad der skal ske. Det er altid det samme, og det er det,
vi glæder os til.

side 10
/ 13

Nogle starter med at gå i kirke, andre ser Disney Juleshow.
Ellers er det nok maden, der er det første for mange. Det er tit
and eller flæskesteg med brune kartofler og rødkål. De fleste får
også risalamande, hvor det går ud på at få mandlen og
vinde mandelgaven.

Når man har spist, tænder man juletræet. Så danser man rundt
om det, mens man synger julens sange. Når det er gjort, er det
tid til gaver. I nogle hjem har en voksen klædt sig ud som
Julemanden og deler gaver ud. I andre hjem ligger der gaver
under træet, som man så giver til hinanden. Mange afslutter
aftenen med at sidde og hygge lidt. Måske leger man med sine
gaver eller spiller et spil.

side 11
/ 13

I nogle familier danser man dog først om juletræet og giver
børnene gaver. Så er der nemlig fred og ro, når man spiser.
Nogle børn fejrer også juleaften to gange, fordi deres forældre
er skilte. Vi fejrer juleaften på forskellige måder, men vi forsøger
at gøre det samme hvert år, fordi vi elsker traditioner.

Den Hirschsprungske Samling
Maleri af Viggo Johansen: Glade jul 1891.
side 12
/ 13

Fik du fagordene?
Adventsgaver
Flæskesteg
Folketælling
Julestjerne
Krybbe
Messe
Pakkekalender
Risalamande
Skik
Stald

side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat