Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Julerier 3
Læseværktøj

Julerier 3

side 1
/ 13


Indhold

Pakkekalendere og adventsgaver 2
Julens mad 3
Julens historie 4
Post til Julemanden 5
Julestjernen 6
Julekort 7
Julekrybben 8
Juleaften 9
Fik du fagordene? 12


side 2
/ 13

Julen er fuld af traditioner. Fuld af ting, vi altid gør.
Sange vi synger. Mad vi spiser. Pynt vi pynter op med.
Gaver vi giver. Men hvor kommer alle de ting fra?
Hvad er det for gaver, vi får før jul? Hvad er det for
noget mad, vi spiser til jul? Hvor kommet ordet jul fra?
Hvad er Julestjernen? Hvad har en krybbe med jul at
gøre? Og hvad er det for noget med, at man kan skrive
breve til julemanden? Det kan du få svar på i denne bog.

Pakkekalendere og adventsgaver
Det er en gammel skik, at vi får gaver til jul. Det har
vi gjort i flere tusinde år. Men det kan være svært at
vente helt til jul. Derfor har vi lavet lidt om på det.
I dag er der mange, der får små gaver i ugerne op til
jul. Det er noget ret nyt. Vi har gjort det i cirka 50 år.

Hans Braxmeier
I en pakkekalender får man en gave hver dag.
side 3
/ 13

Nogle får en lille ting hver eneste dag frem til jul.
Det kaldes en pakkekalender. Andre får en gave hver
uge. Det kaldes adventsgaver. Man kan gøre det på
mange måder. Nogle får alle deres pakker på en gang.
Så må de pakke én gave ud hver dag. Andre hænger
en sok op i deres hus. Hver morgen ligger der en ny
lille gave i sokken.

Julens mad
Julen er fuld af god mad. Der er især tre ting, som vi
får meget af til jul: Risengrød, flæskesteg og and.
Risengrød har været en del af julens mad i næsten
500 år. I gamle dage fik man den også, når det ikke
var jul. Der lavede man den med vand. Til jul kom
man mælk i. Det gjorde den lækker og cremet.

side 4
/ 13

Flæskestegen kom til senere. Det var især bønder,
der fik det. De havde nemlig grise, som de kunne
slagte. Det gjorde de tit i november. På den måde var
kødet stadig friskt til jul. For 200 år siden blev det
også en skik at få and. I dag får mange både and
og flæskesteg til jul.

Julens historie
I julen fejrer vi, at Jesus blev født. Men ordet jul
kommer fra før, vi kendte til Jesus. Det er et gammelt
ord for fest eller højtid. Vi holdt nemlig også jul,
inden vi blev kristne. Det var bare noget andet,
der blev fejret. Vi holdt fest, fordi dagene begyndte
at blive lysere. Det sker nemlig i jule-dagene.

side 5
/ 13

Da vi blev kristne, kom julen til at betyde noget andet.
Den kom til at handle om Jesus. Man ville også gerne
ændre navnet. I stedet for jul ville man kalde det
Kristmesse. Det vil sige en fest for Jesus. Det kom det
til at hedde i mange lande. På engelsk hedder jul
Christmas. Men det ville danskerne ikke være med til.
Vi blev ved med at kalde det jul. Mange af vores skikke
kommer også fra tiden, før julen blev kristen.

Post til julemanden
Hvert år er der mange børn, der sender et brev til
julemanden. Der er flere tusinde. Her kan de ønske
ham en god jul. De kan også sige, hvad de ønsker sig
i gave. Det kan jo være, at han kan skaffe nogle gaver,
som ens egen mor og far ikke kan. Der er også mange,
der tegner noget til ham. Nogle skriver et lille digt.

side 6
/ 13

Når man sender et brev til julemanden, får man også
et svar. Der kan dog godt gå nogle uger, for der er
mange, som skriver. Derfor er det en god idé at skrive
i god tid inden jul.
Julemanden får også breve, når det ikke er jul.
Det kan fx være helt små børn, som skal vænne sig af
med at bruge sut. Så sender de et brev og alle deres
sutter til julemanden.

Julestjernen
Jesus blev født til jul. Det er derfor, vi i det hele taget
holder jul. Det siges, at da han blev født, stod der en
meget klar stjerne på himlen. En julestjerne. Tre konger,
som ville give gaver til Jesus, så stjernen. De gik imod
den, indtil de fandt ham. Han lå i den stald, hvor han
var blevet født. Vi kan ikke se stjernen i dag.

side 7
/ 13

Den lyste kun den nat, hvor Jesus blev født. Vi kender
den derfor mest fra sange og film, men også fra andre
ting, vi plejer at gøre til jul. Fx fra når vi pynter vores
juletræ. Her er ofte en stjerne på toppen. Det er til
minde om den, som lyste for Jesus. Der er også en
blomst, som hedder en julestjerne. Den har røde og
spidse blade. Den er der mange, der sætter frem til jul.

Julekort
Der sendes mange breve op til jul. Nogle er til
julemanden, men langt fra alle. Mange sender en
hilsen, til folk de kender. Det sker ofte i form af et
julekort. Det er et lille brev. Der er tit trykt noget på.
Det kan være et billede. På nogle kort er det Jesus og
engle. Andre kort har nisser og pynt på. Inde i kortet
står der en lille hilsen.

Christian Magnus
Et gammelt julekort.
side 8
/ 13

Vi har sendt julekort i mere end 150 år. Nogle sætter
et julemærke på kortet. Det er en slags frimærke.
De penge, der kommer fra salg af dem, går til et godt
formål. Vi sender dog ikke så mange kort mere.
Det hænger nok sammen med, at vi kan sende en
e-mail i stedet. Det er både nemmere og billigere.

Julekrybben
Jesus blev født i en stald. Hans mor og far var fattige.
De var rejst fra deres hjemby til Betlehem. Her skulle
der nemlig være folketælling. Alle i landet skulle altså
tælles. Derfor var de nødt til at møde op. Mens de var
der, blev Jesus født. Det skete i en stald. De havde
nemlig ikke andre steder at tage hen. Her lå han i en
krybbe, som er en slags lille seng. Der var både køer
og får i stalden.

side 9
/ 13

Når det er jul, kan man stille små julekrybber op.
Der bliver lavet små stalde. De er som regel ikke større
end et dukkehus. I de små stalde er der figurer. De skal
ligne Jesus og hans far og mor, køerne og fårene.
Nogle gange er der også tre vise mænd med. Det var
tre mænd, som kom for at besøge Jesus, da han var
født. De havde gaver med til ham. Nogle mener, at de
tre mænd var konger.

Juleaften
Man holder jul i store dele af verden. Alligevel er
juleaften noget meget dansk. De fleste holder det
nemlig dagen efter os. De åbner deres gaver, når de
står op. Vi gør det juleaften. Mange af os har helt faste
rammer for juleaften. Vi ved præcis, hvad der skal ske.

side 10
/ 13

Nogle starter med at gå i kirke. Andre ser Disney
Juleshow. Ellers er det nok maden, der er det første
for mange. Det er tit and eller flæskestegmed brune
kartofler og rødkål. De fleste får også risalamande.
Her går det ud på at få mandlen og vinde mandelgaven.

Når man har spist, tændes juletræet. Så danser man
rundt om det, mens man synger. Derefter er det tid til
gaver. I nogle hjem klæder en voksen sig ud som
Julemanden og deler gaver ud. Andre steder ligger de
under træet. Når man har fået gaver, hygger man sig.
Måske leger man med sine gaver. Man kan også spille
et spil.


side 11
/ 13

Det er altid det samme, og det er det, vi glæder os til.

I nogle familier danser man dog først om juletræet og
giver børnene gaver. Så er der nemlig fred og ro,
når man spiser. Nogle børn fejrer også juleaften to
gange, fordi deres forældre er skilte.

Vi fejrer juleaften på forskellige måder, men vi
forsøger at gøre det samme hvert år, fordi vi elsker
traditioner.





Den Hirschsprungske Samling
Maleri af Viggo Johansen: Glade jul 1891.
side 12
/ 13

Fik du fagordene?
Adventsgaver
Flæskesteg
Folketælling
Julestjerne
Krybbe
Messe
Pakkekalender
Risalamande
Skik
Stald




Pixabay
side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat