Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Hestetosset - En ny hest
Læseværktøj

En ny dreng og en ny hest

side 1
/ 11

Det er torsdag morgen. Jeg spiser kvark med vaniljesmag
og friske frugter. Efter mange diskussioner med min mor er det
den aftale, vi er nået frem til. Ikke det med skålen, men det
med morgenmaden. Helst ville jeg være fri for at spise noget
som helst om morgenen, men niks, det går min mor ikke med
til. Jeg skal have morgenmad, inden jeg tager i skole.
Selv drikker hun kun sort kaffe. Typisk. Hun påstår, at hun
spiser morgenmad på jobbet. Lige nu sidder hun og sipper
kaffe og taler i mobil med sin chef.

Hun er så optaget af samtalen, at jeg kan rulle med øjnene
uden at blive opdaget. Nogle gange kan hun ellers se det med
ryggen til. Så kommer jeg til at tænke på Silke og smiler,
mens jeg spiser det sidste.

side 2
/ 11

For Silke spiser det samme som jeg, og hun har også det
samme bøvl med sine forældre. Silke og jeg har alting til fælles.
Vi er begge to tossede med heste, vi er enebørn, og vi gør alt
sammen. Jeg kan slet ikke huske, at vi ikke har været veninder,
for det blev vi allerede i 2. klasse.

- Slut, siger min mor, klapper mobilen sammen og ser på mig:
- Jeg vil besøge oldemor i morgen aften, vil du med?
- Mor! Det er fredag!
- Ved jeg godt, men jeg kan vel godt spørge?

Jeg ryster på hovedet, for selvfølgelig vil jeg da ikke med.
Hvad tænker hun på? Fredag aften sover Silke og jeg altid
sammen, enten her eller hjemme hos hende. Lørdag morgen
er vi på rideholdet ude på Ullas rideskole klokken 10, og det er
så fedt at gå og gøre os klar sammen.

side 3
/ 11

- Jeg kommer måske lidt sent hjem i dag, fortsætter mor.
– Hvad med jer, kører I en tur ud på rideskolen?
Jeg nikker. – Men først skal vi lufte Silkes nabos hund, og det
skal vi også i morgen. Vi skal gå tur en time med den, og vi får
100 kroner for det til vores opsparing.
- Isa, husk nu, hvad jeg har sagt, begynder mor.
– Lad være med at blande jeres penge sammen. Penge er det
nemmeste i hele verden at blive uvenner over.
- Ja, ja, ja, du har mindst sagt det en million gange, svarer jeg,
mens jeg skyller skålen af.
- Lad være med at rulle med øjnene! siger min mor. – Jeg ved,
at du gør det!

side 4
/ 11

Det passer, men jeg ved bare, at Silke og jeg ikke kunne blive
uvenner over noget så dumt som penge. Vi bliver aldrig
uvenner, og vi har masser af planer for de penge, vi er ved
at spare sammen. Måske skal vi engang tage til en koncert,
måske køber vi en gang en hest sammen. Eller to heste.
Eller starter vores egen rideskole. Eller uddanner os til
beridere, hvilket ikke er gratis. Alt det tænker jeg på,
mens jeg cykler hen til skolen. Silke kommer fra den anden
retning, og hun er der allerede. Hun står ved cykelskuret
og venter på mig.
Jeg bliver så glad for at se hende, at jeg bare er nødt til
at springe af og kramme hende så meget, at nogle af
de små glor.

side 5
/ 11

- Jeg elsker dig, Silke! siger jeg og har faktisk en klump i halsen,
måske fordi min mor har sagt det om at blive uvenner.
- Jeg elsker også dig, Isa, siger Silke og krammer mig tilbage.
– Ej, hvor er det vildt, vi har den samme T-shirt på!

Det er rideskolens blå T-shirt, og nu kan jeg også godt se,
at Silke har den på under skjorten. Med hinanden under armen
går vi ind i skolegården, og jeg får øje på ham lige med det
samme. Han står med ryggen lænet op mod muren og det ene
ben bøjet, så hans fod støtter mod væggen. Hans mørke
pandehår er lidt for langt, og han kaster det tilbage med
en særlig bevægelse. Måske kan han mærke mit blik, for han
kigger også på mig. Da vores øjne mødes, får jeg ligesom
et stød i maven.

side 6
/ 11

- Tror du, den nye dreng skal gå i vores klasse? hvisker jeg til
Silke.
Hun ryster på hovedet. – Næ, for han står jo sammen med dem
fra klassen over vores. Ej, hvor dumt, Vita og Liva har også de
samme T-shirts på som os!

Vita og Liva går i vores klasse. De rider om onsdagen,
men kommer ikke nær så meget ud på rideskolen som os.
Jeg kan ikke lade være med at vende mig om og kigge efter
den nye dreng. Men nu er han omringet af tøser, som hviner
og ter sig.

* * *

side 7
/ 11

Mens vi vader rundt med Silkes nabos hund, som hedder
Balou, tænker jeg hele tiden lidt på, om vi møder ham.
Det gør vi ikke. Til gengæld ser vi et opslag om loppemarked
for børn ude ved centeret. Det er gratis at være med, og det er
Silkes idé, at vi skal have en bod. Så kan vi sælge alt det legetøj,
vi ikke bruger mere.

- Vi kan også sortere nogle af vores strigler og børster fra og
lave et hjørne med hesteting, foreslår jeg.
- Ja! Måske må jeg også sælge de ridestøvler, som er blevet for
små!
- Og mine gamle ridebukser, stemmer jeg i.

side 8
/ 11

Balou begynder at gø, fordi vi af bare glæde er begyndt
at hoppe rundt på fortovet. Klokken er næsten fem, før vi
triller ind på rideskolens gårdsplads. Ullas bil holder i garagen.
Men hun kommer ikke ud, og vi kan heller ikke se hende inde
i huset. Ridebanen er tom, og alle hestene er trukket ind fra
fold. Men Ulla har sagt, at vi altid er velkomne, bare vi opfører
os ansvarligt.
Vi sætter cyklerne op ad bommen og går ind i stalden.
Det bedste er at være alene i stalden og gå og nusse om
hestene, mens vi snakker. Silke rider altid på Bella, og jeg rider
på Lucky, så selvfølgelig giver vi dem mest opmærksomhed.
Vi er helt enige om, at Bella og Lucky har et særligt forhold
til os. Vi laver faktisk også verdens bedste hestebolsjer.

side 9
/ 11

- Vi kan også sælge små poser hestebolsjer! siger jeg, mens jeg
kæler Lucky på det helt særlige sted på mulen. Det kan han
aldrig få nok af.
- Fedt, svarer Silke. Hun er ved at tjekke Bellas hove.
- Hvad mon den nye dreng hedder? ryger det ud af mig.
- Sander, kommer det fra Silke.
- Hvordan ved du det?
- Jeg hørte nogen kalde på ham.
- Det er et sødt navn, siger jeg.
Silke fnyser lidt. – Jeg synes, det lyder som et hundenavn.
Nej, prøv lige at se, Isa. Der er da kommet en ny hest i Flickas
gamle boks!

Flickas boks har stået tom et stykke tid. Men nu er der kommet
en ny hest i den. Før vi går hen og ser på den nye hest, lukker vi
til Luckys og Bellas bokse.

side 10
/ 11

Hvis en hest slipper ud og får fri adgang til foder, kan den
nemlig finde på at spise sig halvt ihjel. Et kønt skilt oplyser,
at den nye hest hedder Flamme. Det er en rød vallak, og den er
sød og kan også godt lide vores hestebolsjer. Vi hygger os med
at strigle den og taler om, hvem der mon ejer den. Måske er
det en ny hest, Ulla har købt. Eller også er den på stald.
Jeg renser dens hove med min nye hovrenser, og det går fint.
Så ser vi, at tiden er fløjet af sted. I en fart får vi pakket
sammen. Ude ved bommen opdager jeg, at jeg har glemt min
hovrenser inde i stalden.

- Vent lidt! siger jeg til Silke og suser ind igen. Jeg finder min
hovrenser i Flammes boks, løber ud igen og smider den ned
i min kasse med strigler, som sidder bag på cyklen.

Vi siger farvel og på gensyn i skolen i morgen.
Midt om natten vågner jeg og sætter mig op i sengen.
Det er mørkt omkring mig, og mit hjerte hamrer.
Glemte jeg at lukke ind til Flammes boks efter mig?

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat