Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Hestetosset - En ny hest
Læseværktøj

Så dumt, Isa

side 1
/ 10

- Kommer du, Isa? siger Ulla og går hen mod døren.
Hun bliver stående og venter på mig, og jeg er nødt til at gå
med. Jeg ser på Silke, og hendes øjne er store og mørke.
Aldrig har mine ben været så tunge, som da jeg trasker
i hælene på Ulla.
Jeg har været inde i hendes køkken et par gange. Første gang
var, da mor meldte mig til ridning og betalte for den første
måned. Hvor var jeg glad den dag. Det er jeg ikke nu.
Ulla sætter sig på en stol og peger på en anden, som jeg sætter
mig på kanten af.

- Isa, siger hun så. - Var det dig, der glemte at lukke ind til
Flammes boks?
Mit hjerte er gået i gang igen, nu hamrer det helt vildt, og jeg
er tør i munden. - Hvorfor tror du det? siger jeg.
Hun spørger bare igen: - Var det dig?

side 2
/ 10

Alt er kaos inde i mig, mens jeg nikker. Jeg kan ikke få et ord
frem. Hvordan ved hun det? Så hun mig alligevel løbe tilbage
alene ind i stalden igen den dag?
Jeg kan ikke holde ud at være i køkkenet mere, så jeg springer
op og løber ud i gangen. Mine støvler driller, og tårerne triller
ned ad mine kinder. Jeg er så flov og så fortvivlet, og det hele
bliver bare endnu værre, da jeg kommer udenfor. Liva og Vita
står ved deres cykler, de er lige kommet, og de stirrer på mig.
Inde i stalden er to af de store piger ved at sadle af, de har
åbenbart redet i skoven. De kigger også sådan på mig.
Jeg drøner af sted på cyklen, og Silke er lige bag mig og råber
på mig.

- Isa, vent på mig! Vent!
Jeg drejer ind i skoven, hvor ingen kan se os, før jeg standser.
Silke er der et øjeblik efter.

side 3
/ 10

- Alle ved det, græder jeg.
- Nej, nej, indvender hun og prøver at holde om mig.
- Spurgte de andre piger dig ikke, hvad der foregik lige før?
snøfter jeg.
- Jo, men jeg sagde ikke noget!

Vi bliver stående, til jeg er faldet lidt til ro, før vi kører vi
hjemad. Foran min blok siger vi farvel, og Silke siger igen, at jeg
skal prøve at tage det roligt. Men hvordan skal jeg kunne gøre
det? Alle får det at vide nu. Betyder det, at jeg også er nødt til
at sige det til min mor? Og hvad med Sander? Han får det også
at vide, det er klart.
Mor har taget tidligt fri, for hun har besøg af sin veninde
Mette. De griner og har det sjovt, og jeg prøver at opføre mig
normalt. Mor har lavet pizza, og jeg kan mærke, at hun kigger
forskende på mig et par gange. Men jeg smiler bare, så godt
jeg kan, selvom alt er så dumt, så dumt.

side 4
/ 10

Mette siger farvel klokken 19.50. Døren er næsten kun lige
faldet i bag hende, da der bliver ringet på igen. Mor siger,
at Mette nok har glemt noget. Men det er Silke og hendes mor,
der står udenfor. Min første tanke er, at Silke har sagt det med
Flamme til sin mor og far. For Silke ser ud til at have grædt,
og hendes mor er meget alvorlig. Jeg har aldrig set hende med
det udtryk før.

- Må vi lige komme lidt ind? spørger hun. - Der er noget, Silke
bliver nødt til at sige.
- Kun til Isa alene inde på hendes værelse, hulker Silke.

Jeg kan mærke min mors forvirrede og spørgende blik i min
nakke, da Silke og jeg går ind til mig. Jeg lukker døren, og hun
sætter sig ned på gulvet med ryggen mod min briks. Jeg sætter
mig ved siden af hende.

side 5
/ 10

- Hvad er det, Silke? Hvad er der sket?
Det varer lidt, før hun siger noget. Men så kommer det med ét:
- Det er mig, der har sagt det med Flamme til Ulla.
- Hvad?
Jeg er helt målløs. Jeg stirrer på Silke og kan slet ikke forstå,
hvad det er, hun siger.
- Jeg er ked af det, kommer det meget lavt fra hende.
- Men du lovede, Silke! Og hvorfor gjorde du det?
- Fordi… fordi jeg ville have Sander til at blive sur på dig.
Fordi du kun efterhånden tænker på ham og slet ikke rigtig
gider være veninder som før i tiden, dengang det hele bare
handlede om dig og mig. Jeg ville bare have det til at være
som før i tiden, men nu er alting blevet så dumt, og mine
forældre opdagede, jeg var ked af noget og fik mig til at sige
det!

side 6
/ 10

Det er, som Silke slet ikke kan holde op med at snakke, da hun
først er kommet i gang. Ordene bliver ved at strømme ud af
hende. Hun siger, at det slet ikke var meningen, jeg skulle vide
det, og at hun var alene ude på rideskolen den dag, jeg var til
fødselsdag hos min oldemor.

- Jeg sagde det til Ulla den dag, men jeg fortrød med det
samme og har haft det så elendigt lige siden, hulker hun.

Lidt efter banker min mor på døren og siger, at vi skal komme
ud. Silke giver mig et kram, som bliver temmelig akavet,
før hun og hendes mor siger farvel og kører igen.
Så skal mor og jeg snakke, og nu begynder mine øjne også at
svide.

side 7
/ 10

- Jeg havde ingen anelse om alt det her, siger mor. Hun ser
træt og trist ud. - Men det er åbenbart din skyld, at en hest er
blevet syg på rideskolen, og nu vil dens ejere ikke have den til
at stå der længere.
- Der er Sanders lillesøster Najas hest, hvisker jeg.
- Jeg bliver selvfølgelig nødt til at ringe til dem, siger mor.
- Jeg må sige undskyld på dine vegne og tilbyde at betale.

Jeg kan ikke holde ud at høre på mere, så jeg løber ind på mit
værelse, kaster mig på sengen og klemmer hovedpuden rundt
om mit hoved. Jeg ved ikke, hvor længe jeg ligger der,
men pludselig sidder min mor på sengekanten og tager i min
ene hånd.

side 8
/ 10

- Jeg har talt med Sanders og Najas far, siger hun. - Jeg tilbød
at betale regningen fra dyrehospitalet. Det vil de ikke tage
imod, men de har fundet et andet sted at have Flamme på
stald, for de har mistet tilliden til Ullas rideskole.

Det er så skrækkeligt, og jeg kan slet ikke finde på noget
at svare.
Mor sidder også stille et langt stykke tid, indtil hun siger:
- Jeg er nødt til at sige nej til, at du må tage med Sander
til den filmpremiere. Der må være nogle konsekvenser,
når man opfører sig så dumt, som du har gjort, Isa. Jeg synes,
du skal skrive eller sige det til ham med det samme. Og så må
vi se at komme videre. Men for fremtiden skal du sige den
slags ting med det samme, er du med? For det her er ikke
at være hestetosset, det er ganske enkelt bare tosset.

side 9
/ 10

Hun går, og jeg ligger og stirrer op i loftet i en evighed. Til sidst
finder jeg min mobil for at skrive til Sander. Der er en masse
ubesvarede beskeder fra Silke. Hun skriver, at hun er så
ulykkelig over det hele, og at hun håber, vi kan blive veninder
ligesom før. Jeg svarer, at det kan vi, og bagefter skriver jeg til
Sander, at jeg desværre alligevel ikke kan tage med ham til den
premiere. Det varer længe, før der kommer et svar fra ham.
Der står bare OK. Ikke andet.

***

Tingene bliver ikke lige som før. På rideskolen kommer nye
regler. Stalden er kun åben, når Ulla også er til stede.
Silke og jeg går stadig sammen i skolen og følges til ridning,
men noget mellem os er anderledes. Vi deler også vores penge
og holder op med at snakke om en fælles opsparing.
Hvis jeg møder Sander i skolen, nikker han bare til mig.
Nogle gange er hans øjne gemt af hans hår, og han skriver
heller aldrig til mig mere.
Men det mærkelige er, at efter et stykke tid tænker jeg ikke
mere på det. Så er det bare sådan, det er.

side 10
/ 10
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat