Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Møgungen
Læseværktøj

Bvadr!

side 1
/ 14

De næste dage og uger blev meget skøre. De blev
skøre for lærer Inger og lærer Søren, for nu kom
møgungen til tiden hver morgen, og han kom også
lige ind i klassen efter alle sine pauser. Nu sad
møgungen på sin stol hver dag. Og hvis Søren
spurgte ham om noget i bogen eller om noget,
de var i gang med at snakke om, havde Karl et svar
klar med det samme. Og hvis ungerne havde
lektier for, havde selv møgungen lavet dem.
Det blev nogle endnu mere skøre dage og uger for
Karls mor og far, for de fik slet ingen besked,
om at møgungen havde opført sig grimt.
Hverken fra Inger eller Søren. Det var meget nyt
og ukendt for møgungens mor og far.

side 2
/ 14

Som ugerne gik, talte Marie mindre og mindre
jysk, og det betød, at Karl bedre og bedre forstod,
hvad det var, hun sagde til ham.
Mest af alt blev det nogle skøre uger for Karl.
Han havde stadig ikke fundet på en genial hævn
mod Marie fra Hobro, som havde gjort ham til grin
foran hele sin klasse den første dag, hun var trådt
ind i lokalet. Argh! Hvorfor var hans super hjerne
gået i stå? Og hvorfor fandt Inger nu på, at de
skulle have nye pladser? Marie fra Hobro med
det dumme, lyse hår, som fik ham til at tænke på
friske æbler, fik plads oppe ved siden af Laura.
Og jo, Karl slap for flere lus fra en pige, da hans
nye makker blev Thor. Men han havde jo lige
vænnet sig til tøsen fra Hobro… med det lyse hår…
der duftede… af æbler.

side 3
/ 14

En dag efter skole, da møgungen sad og lavede
dansk ude i køkkenet, kom mor tidligt hjem.
Karl sad med snuden nede i hæftet, da mor kom
ud til ham. Hun stod lidt og så på Karl, før hun
satte en kop kaffe over. Karl skrev videre i hæftet.
Da kaffen var færdig, satte hun sig ved bordet.
Hun sad lidt og så på Karl, rørte ham i håret og
spurgte så: "Er du ok Karl?"

Karl så op fra hæftet. "Hva´ mener du?" sagde han
og skrev videre.
"Læg lige din blyant Karl. Jeg er nødt til lige at
høre, hvordan det går lige for tiden"
"Aner ikke hvad du mener. Jeg skal skrive to linjer
mere, så er jeg færdig."

side 4
/ 14

"Præcis! Det er lige det, jeg mener! Læg nu lige
den blyant og kig på mig." Mor lagde en hånd på
Karls hånd og blyant.
"Hva´ fanden mener du?" sagde han surt og holdt
op med at skrive.
"Hvornår er du begyndt at lave dine ting Karl?
Hvornår er du begyndt at komme ud ad døren
i god tid, for at møde til tiden? Hvornår er du
begyndt at opføre dig pænt, siden vi ikke får
besked fra Inger og Søren mere? Hvad er der
sket?"

Karl trak på skuldrene og sukkede.
"Det er den pisse, lorte Marie fra Hobro med det
sygt dumme, lyse hår, der dufter helt vildt af friske
æbler...

side 5
/ 14

Hun har nogle helt vildt dumme, kønne, brune
øjne, der bare kigger dybt ind i en. Og så taler
hun, så man næsten ikke kan forstå, hvad hun
siger. Det er fucking irriterende," råbte han vredt.

Der blev stille i køkkenet. Mor kløede sig i nakken.
"Du er jo forelsket Karl!" og så begyndte hun at
grine.

"WTF! PIGELUS! FORELSKET! KÆRESTERI! BVADR!"
Skreg Karl og kylede sin blyant gennem rummet,
så den røg i vasken. Han var trods alt stadig en
møgunge.
"Forelsket? Aldrig i livet!" råbte han og smed sit
hæfte ned på gulvet.

side 6
/ 14

"Jo, det tror jeg sørme du er Karl. Forelskelse kan
vende alting op og ned for en. Kærlighed kan få os
til at gøre mange skøre ting, som vi ikke plejer
at gøre," sagde mor. Hun rodede ham i håret
og smilte.

Karl så på sin mor. Sådan en møgtøs fra Hobro.
Komme her og vende alting op og ned. Få hans
hjerne til at gå i stå? Var det sådan det hang
sammen? Og hvordan ville en møgunge løse sådan
et problem?

Hele den lange nat lå Karl og tænkte over,
hvordan det havde været i skolen de sidste mange
uger.

side 7
/ 14

Da uret ringede næste morgen, sprang han ud af
sengen og tog tøj på. Han havde fundet ud af,
hvad han ville gøre, og han kunne ikke vente med
at vise Marie fra Hobro, hvad sådan en dreng som
ham, ville gøre ved det. Han fandt en kniv, til at
snitte med, frem fra skuffen og tog afsted rigtig
tidligt.

Dagen gik, som den havde gået den sidste tid.
Karl kom til tiden, lavede sine ting som de andre
og var endda begyndt at hjælpe Thor med noget
i dansk. Da det ringede ud efter sidste time,
blev Karl i klassen, imens de to dukse, Laura og
Marie fra Hobro, fik fejet gulvet og visket tavlen
ren. På vej ud af klassen hev han fat i Marie.

side 8
/ 14

"Du æh, jeg skal lige vise dig noget."
"Wa?" sagde Marie.
"Du skal komme med mig. Ellers kan jeg ikke vise
dig det," smilte Karl skævt til hende. Hold nu kæft,
hvor det lyse hår duftede.
"Karl… jæj hamrer dæj sårn en, hvis do snyer
mæj. Er do mæ?" Hun så ham dybt i øjnene,
så han kunne se, at hun mente det.

Karl gav hende et nik, så hun kunne se, at han
forstod det. Han turde sgu ikke andet over for
den tøs.
De gik ud i gården og over mod hulen. Det eneste,
der ikke havde ændret sig de sidste mange uger,
var, at alle stadig holdt sig langt væk fra
møgungens hule.

side 9
/ 14

De gik hen mod træet, hvor hulen var bygget.
Karl trak Marie hen mod stigen og skiltet med
kraniet. Han trak lidt mere i hende, så de kom
rundt om træet, og så pegede han. Der… midt på
barken havde Karl skåret et hjerte. Inde i hjertet
var der skåret et M og et K.

"A wa ska ded betyje?" sagde Marie. Hun så på
det, som Karl havde skåret.
"Det sgu da et hjerte," sagde Karl lavt.
"Et hjarte? Ded linar mer en trekant…"
Marie lagde sit hoved lidt på skrå og så på det,
der skulle ligne et hjerte.
"A do sikker på, at ded et hjarte?" Hun kneb
øjnene lidt sammen.
"Og wa a ded, dar a indeni?"

side 10
/ 14

"Helt ærlig Marie! Det er sgu da et M og et K!
M for Marie og K for…" Karl holdt en lille pause.
"Ska´ vi være kærester Marie?" Han var bange for,
hvad hun ville sige.
"Ded kommer ik til at ske Karl. Jæj ka ik li
møjunger," sagde Marie fra Hobro.

Karl blev paf og helt stille. Han tog sine hænder
ned i sine lommer, så ned på sine fødder og
sparkede til en lille sten.
"Jeg er ikke en møgunge," sagde han lavt. Der var
endnu en lille pause, hvor ingen sagde noget.

Marie så ud, som om hun tænkte sig godt om.
"Næj, ded a do ik… ik mer!" og så gav hun ham
et kæmpe kys lige på munden.

side 11
/ 14

"Bvadr! Agrd! Stop dig selv," Karl tørrede sig vildt
om munden.

Marie gik hen foran Karl med begge sine hænder
i siden.

"We do vær kærst eller æj?" Hun så bestemt på
ham.
"Vi kan vel være kærester uden at kysse," vred Karl sig.
"Ska do vær kærst mæ Marie fra Hobro, så ska do
gi en køs om morn og en køs efter skole. Og sårn
a ded!"

Marie fra Hobro, med de brune øjne og det lyse
hår, der havde en skøn duft af æbler, så meget
strengt på Karl.

side 12
/ 14

Karl sukkede og opgav.

"Men så gælder det der kys også for i dag.
Du får ikke flere i dag Marie!"
"Jow, jow Karl, dæn a go mæ dæj," Marie grinte
højt.
"Nu we kærst. Sår må do vis mæ din hule Karl."

Karl gloede målløs på hende. Han gik hen og stod
foran stigen op til hulen. Havde hun tænkt sig,
at der skulle PIGELUS op i HANS hule?

Marie grinte endnu mere.
"Ænten viser do mæj din hule, ælle ås gir do mæj
en køs!"

side 13
/ 14

Karl kunne se, at hun mente, hvad hun sagde.
Han gik hurtigt væk fra stigen igen og gav plads,
så hun kunne komme op i hulen.
Marie fra Hobro grinte på vej op ad stigen.
Og Karl kravlede efter det æble-duftende lyse hår.

Fra den dag fandt møgungen sig i at skulle kysse
sin dejlige Marie fra Hobro mindst to gange
om dagen:

Et kys hver morgen og et kys efter skole - uanset
pigelus eller ej.

side 14
/ 14
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat