Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
FC Barcelona
Læseværktøj

FC Barcelona

Jordi Alba of FC Barcelona celebrates his goal during with his teammates the match between FC Barcelona vs Real Sociedad of La Liga, date 33, 2018-2019 season. Camp Nou Stadium. Barcelona, Spain - 20 APR 2019. (Photo by pressinphoto/Sipa USA)
side 1
/ 13

Indhold
Barça
Vundet meget
Catalonien
El Clasico
Drømmeholdet
Michael Laudrup
Lionel Messi
Andre store stjerner
Fagord

side 2
/ 13

Barça
FC Barcelona er en spansk fodboldklub. FC står for Futbol Club.
Mange fans kalder bare deres klub for Barça. Barça er en af de
bedste klubber i verden med fans i mange lande. Også mange
danskere er vilde med FC Barcelona. De følger klubbens kampe
på tv, og måske tager de til byen Barcelona i Spanien for at se
dem spille. FC Barcelona spiller på et stort stadion, der hedder
Camp Nou. Det ligger i byen Barcelona i Spanien. Der er næsten
plads til 100.000 tilskuere, og det er det største stadion
i Europa.

Barça har altid blåt og rødt tøj på, når der er kamp på egen
bane. Til højre kan du se klubbens logo. Læg mærke til de røde
og gule striber øverst til højre i logoet. Det er det catalanske
flag.

side 3
/ 13

Vundet meget
I 2018 havde FC Barcelona vundet det spanske mesterskab
hele 25 gange og i 2019 vandt de så deres 26. spanske
mesterskab hjemme i Barcelona på Camp Nou.
Den spanske turnering hedder La Liga, og med Barças
26. mesterskab er klubben den næstmest vindende klub
i Spanien. Real Madrid ligger nemlig i top med hele 33 spanske
mesterskaber. Du kan læse om La Liga og andre store
fodboldligaer i bogen Fodboldligaer.

Klubben har vundet mange internationale konkurrencer og har
et væld af præmier og pokaler udstillet på deres museum på
Camp Nou. Blandt andet har de vundet Champions League fire
gange i henholdsvis 2006, 2009, 2011 og 2015.

side 4
/ 13

Catalonien
FC Barcelona blev grundlagt i 1899 i byen Barcelona.
Byen ligger i Nordspanien i et område, som hedder Catalonien.
Det er et område, hvor mange mennesker ikke føler, at de er
en del af Spanien. De føler sig som catalanere, og de har deres
eget sprog. Det hedder catalansk.

I 1939 kom diktatoren Franco til magten i Spanien. En diktator
er en person, der har meget magt i et land.
Franco ville have, at Catalonien blev som resten af Spanien.
Folk måtte heller ikke længere tale catalansk.
Derfor blev FC Barcelona en meget vigtig klub for mange
catalanere. Her kunne de stadig tale deres eget sprog.

side 5
/ 13

El Clásico
Diktatoren Franco boede i Spaniens hovedstad Madrid.
Han støttede klubben Real Madrid – også med penge.
I 1943 skulle FC. Barcelona spille mod Real Madrid.
Før kampen fik FC. Barcelona besøg af én af Francos soldater.
Han sagde, at de skulle tabe kampen. Så gik holdet på banen
og tabte 11-1. Ved at tabe så stort viste holdet, at de var
blevet tvunget til at tabe.
Lige siden har Real Madrid og FC Barcelona været fjender.
Kampene mellem de to hold kaldes "El Clásico". Det betyder
"klassikeren".
I de første mange år var Real Madrid næsten altid bedre end
FC Barcelona. Men i 1973 kom der en ny spiller, og han fik
en stor betydning. Hans navn var Johan Cruyff (1947-2016).

Alejandro Ramos
FC Barcelona og Real Madrid i en El Clásico kamp i 2009.
side 6
/ 13

Drømmeholdet
Johan Cruyff var fra Holland, og i starten af 1970’erne var han
en af verdens bedste spillere. Han blev kaldt "den flyvende
hollænder", fordi han var enormt hurtig og dygtig. Cruyff var
med til at få holdet til at spille bedre og hurtigere.
FC Barcelona havde ikke vundet La Liga siden 1960, men med
Cruyff på holdet blev de igen spanske mestre i 1974. De vandt
bl.a. 5-0 over Real Madrid. Det var en stor dag i Catalonien.
En gammel mand sagde: "Nu kan jeg dø i fred." Så meget betød
sejren over Real Madrid.
Senere blev Johan Cruyff træner for FC Barcelona fra 1988 til
1996. Holdet blev så godt, at de blev kaldt "drømmeholdet".
De vandt hele fire spanske mesterskaber i træk fra 1991 til
1994. Men Johan Cruyff ville ikke bare vinde. Han ville vinde på
en smuk måde. Den måde at spille på er senere blevet kaldet
Tiki-taka. Det er et hurtigt spil, hvor alle på holdet kan gå med
i et angreb, og det giver ofte mange mål i en kamp.

Ukendt
johan cruyff i Barcelona 1975.
side 7
/ 13

Michael Laudrup
En af spillerne på drømmeholdet var danske Michael Laudrup.
Han startede sin karriere i Brøndby IF, og er senere blevet kåret
som Danmarks bedste spiller gennem tiderne.
Michael kom til FC Barcelona fra Juventus i 1989, hvor han ikke
havde imponeret. Alt ændrede sig, da han kom til Camp Nou.
Han spillede ubesværet og klogt. Hans angreb var så kreative,
at man sagde, at han var den slags spiller, der kunne spille i
jakkesæt. Han spillede for klubben fra 1989 til 1994 og scorede
i alt 93 mål i 288 kampe.
I 1994 blev han solgt til Real Madrid. Det var Barças fans ikke
glade for. De kaldte ham en forræder. Men i 1995 blev Laudrup
igen spanske mestre. Denne gang med Real Madrid.
I dag ærer både klub og fans Laudrups store indsats, og han er
også at se på museet på Camp Nou.

Carlo Campo
Barcelona-angriberen Michael Laudrup og Juventus-forsvareren Júlio César da Silva i Cup Winners Cup 1990.
side 8
/ 13

Lionel Messi
Lionel Messi har i mange år været FC Barcelonas absolut
største stjerner. Han er født i Argentina i Sydamerika i 1987.
Messi begyndte at spille fodbold, da han var 5 år, men da han
blev 11 år, fandt lægerne ud af, at han havde en sygdom.
Han kunne nemlig ikke vokse. Medicinen var meget dyr,
og hans forældre havde ikke råd til den.
Heldigvis for Messi havde FC Barcelona opdaget hans store
talent, og de ville gerne betale for medicinen. Så Messi og
hans familie tog til Barcelona, og her har de boet lige siden.

Messi er en offensiv midtbanespiller. Han er berømt for
at være meget god teknisk. Kun få kan drible, som han kan.
Han er også lynhurtig, og han kan skyde med begge ben.

side 9
/ 13

Selvom Messi er lille, kan han også heade. Han har flere gange
headet en bold i mål. Messi er i øvrigt 169 cm høj, og han vejer
67 kilo.

I 2009 blev Messi første gang valgt som verdens bedste
fodboldspiller. I 2015 havde han vundet den pris hele fem
gange. Kun Cristiano Ronaldo har gjort det lige så godt.

Messi er klart den mest scorende Barça-spiller i historien.
I 2019 har han spillet 685 kampe og scoret 603 mål.
Når Messi har lavet et mål, peger han op mod himlen.
Det er en hilsen til hans døde bedstemor. Hun tog ham nemlig
med til fodbold, da han var 5 år.

side 10
/ 13

Andre store stjerner
FC Barcelona har haft mange gode og berømte spillere på
deres hold.

Allan Simonsen (1952) var den første dansker i FC Barcelona.
Han spillede på holdet fra 1979 til 1982. Fansene var glade for
Allan, der scorede mange flotte mål for holdet.
Allan Simonsen er i øvrigt som den eneste danske mandlige
spiller kåret som den bedste i Europa. Det blev han i 1977.

Diego Maradona (1960) fra Argentina er en af verdens bedste
spillere gennem tiderne. Han var i Barcelona fra 1982 til 1984.
Han havde en fantastisk evne til at ændre hastighed og drible.
På de 75 kampe, han nåede at spille for Barça, scorede han 45
mål.

side 11
/ 13

Ronaldinho (1980) fra Brasilien var en stor stjerne i Barcelona
fra 2003 til 2008. Han nåede at spille 97 kampe og score 33 mål
for Barça. I 2004 og 2005 blev han kåret som verdens bedste
spiller.

Samuel Eto’o (1981) fra Cameroun var i Barcelona fra 2004 til
2009. Eto’o var angriber og kendt for at spille flot fodbold,
og han har scoret et hav af mål for klubben. Mens han var i
Barça, scorede han 108 mål i 145 kampe.
Det vigtigste mål var i Champions League finalen i 2006.
Det var mod Arsenal. Barça vandt 2-1. Med ham på holdet blev
det både til spanske mesterskaber og en sejr i Champions League.

I 2009 blev Etoó sendt til klubben Inter. I bytte fik F.C.
Barcelona svenske Zlatan Ibrahimovic. Efter noget tid tog
Zlatan dog til AC Milan i Italien.

Darz Mol
Ronaldinho under en kamp for Barcelona i 2007.
Hector Garcia
Barcelonas team på banen i 2005. Messi ses forrest og Ronaldinho har en hånd på Eto'o, som ses bagerst.
side 12
/ 13

Fagord
Barça
Camp Nou
Catalonien
Drømmeholdet
El Clásico
Futbol Club
Johan Cruyff
La Liga
Spanske mesterskab
Tiki-taka

Football.ua
FC Barcelona fejrer, at de har vundet UEFA Super Cup 2015.
Save the Dream
FC Barcelona 2016-17.
side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat