Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Prutter
Læseværktøj

Prutter

Bizarre naked man farts flame at night
side 1
/ 15

Indhold

Prutter s. 3
Hvad er en prut? s. 4
Pruttelyde s. 5
Pruttelugte s. 7
Sjov eller alvor s. 9
Fem sjove facts s. 11
Penge og prutter s. 12
Fagord s. 13
Kilder s. 14

side 2
/ 15

Prutter

En prut, fis, fims, fjert, en lille vind, en skid,
en hørmer… " Kært barn har mange navne".
Eller kær fis har mange navne. Men én ting
er sikker: En prut kan man altid grine af.

Hvad er det, der gør, at man ikke kan lade være
med at grine, hvis man hører nogen slå en prut?
Og hvorfor bliver man selv flov, hvis rumpen ikke
kan styre sig og slår en prut med lyd? Er det lyden
eller lugten, vi griner af. Eller er det begge dele?
Hvorfor lugter prutter? Kan man tjene penge på
en prut? Er det sundt at prutte? Få viden
om prutter her, men pas på! Det kan være, du er
nødt til at holde dig for næsen, mens du læser…

side 3
/ 15

Hvad er en prut?

En prut er et udslip af gas fra tarmen. Alle fiser.
Faktisk fiser vi mellem 10 og 22 gange om dagen.

En del af gassen fra tarmen kommer fra den luft,
vi sluger, når vi drikker og spiser. Resten af gassen
opstår, når maden brydes ned og gærer i tarmen.
Det er gærceller og bakterier i tarmen, som sætter
det hele i gang.
Faktisk er det sundt at prutte. Luften i tarmen
har nogle næringsstoffer, som er med til at bygge
din krop op. Men det er også godt at komme af
med luften igen. Hvis du holder en prut inde,
kommer der for meget gas i tarmen. Det kan man
få ondt i maven af.

side 4
/ 15

Pruttelyde

Der er ikke forsket meget i pruttelyde. Men man
ved godt, hvad der gør, at der er forskel på lydene.
Det har noget at gøre med, hvor stort hullet er,
som luften kommer ud af. Og hvor hårdt luften
bliver klemt ud. Måske kender du disse lyde?

"En siver" er en prut uden lyd. Den er god at lukke
ud, hvis du fiser rigtig meget. Og helst ikke vil have
at andre hører den.

"Piberen" er lidt sjov. Det er den prut, man TROR,
man kan lave som en siver. Der kom så en lille lyd
alligevel. Det er ofte mødre, der laver disse.

side 5
/ 15

"Den lange" er måske den prut, der kan vække
størst undren og respekt. Den kommer som regel
"bag" på den person, som slog den. "Hold da op,
var det mig?" Lige efter grines der ofte en del.

"Den våde" kan være lidt lumsk. Man kan ikke
rigtig høre, om der kommer mere ud end luft.
Måske har du prøvet den lige efter et bad?
Du tror ikke, at andre hører den. Men det kan de!

"Den bragende" er nok den lyd, som flest griner
af. Det er ofte fædre og drenge, der laver dem.
Jo mere fart du har på din prut og jo mere stramt
din numse er, jo højere lyd på din prut. Hvis din
prut lyder mega højt, kan du altid trøste dig med,
at du ikke har en slap ringmuskel.

side 6
/ 15

Pruttelugte

De fleste prutter lugter slet ikke. 99% af luften
i tarmen er uden lugt. Den lille del, der lugter af
rådne æg, er på grund af svovlbrinte. Det er en
af de gasarter, der opstår, når bakterierne
nedbryder de sidste rester af mad i tarmen.

Alle har deres egen pruttelugt. Vi har nemlig alle
vores helt egen sammensætning af bakterier.
Det der afgør, hvordan dine prutter lugter, er det,
du fylder din mave med. Hvis du ikke vil have,
at dine prutter skal lugte slemt, skal du spise masser
af fuldkorn. Det kan fx være rugbrød med kerner
eller brune ris. Grøntsager, frugt og nødder samt
bønner, linser og ærter er også gode at spise.

side 7
/ 15

De fleste synes, at det mest pinlige ved at slå
en prut er, at den lugter. Derfor er det måske
værd at tænke på, hvad du spiser. Men synes du,
at det er mega sjovt at slå "dræberprutter",
skal du fx bare spise en hel masse fed og sød mad.
Du kan også spise en masse fastfood. Fx burger og
pizza. Mad lavet af mælk, som fx fed ost og fløde,
er også godt. Du kan også kaste dig over mad,
der er rig på sulfat. Det er fx æg, løg, porrer og kål.
Hvis du på samme tid hælder sød saft ned og
slutter af med slik, kager og is…
BINGO! Så er den hjemme! Gæren i tarmen vil gå
amok og du vil være i stand til at slå dræberprutter!

side 8
/ 15

Sjov eller alvor

ALLE slår prutter. Det er helt normalt – og vigtigt!
I vores del af verden mener man dog, at det at slå
en prut er en privat ting. Man skal helst ikke dele
sin prut med andre. Hvis en prut lugter grimt,
er det ikke i orden, at andre skal lugte til den.

Når vi griner af en prut, er det ikke altid den,
vi griner af. Det er mere den situation, den bliver
slået i. Hvis vi selv har slået en prut, griner vi,
fordi det virker mindre pinligt. Vi bruger grinet
som et forsvar. Når andre slår en prut, griner vi
som regel, fordi vi bliver overrasket. Men vi griner
også, fordi vi ved, hvor pinligt det er. Især hvis det
sker, når der er helt stille.

Hanne Broager
Selv når noget minder om en prut, griner vi af det. Her laver drengen en sand-prut.
side 9
/ 15

Andre steder i verden er en prut ikke noget,
man griner af.

Det siges, at Yanomami-stammen, som bor langt
inde i junglen i Sydamerika, hilser på hinanden
ved at prutte.

I Kina mente man førhen, at snot, spyt og luft
i maven var noget skidt. Og at det var bedst at få
det ud af sin krop med det samme. Derfor er det,
for mange gamle i Kina, helt i orden at spytte,
bøvse og prutte løs. Lige meget hvor de er!

christian caron
Yanomami-stammen hilser på hinanden ved at prutte og dele sine gasser.
side 10
/ 15

Fem sjove facts

  1. De prutter, du slår i løbet af et døgn, kan fylde
    en ballon. Du fiser ca. 700 ml om dagen..
  2. Du kan sætte ild til en prut, fordi den består af
    gas. Men lad være! Folk har før sat ild til sig selv!.
  3. Der kan ske en eksplosion under en operation,
    hvis en patient har for meget gas i tarmen..
  4. Din mors prutter lugter værre end din fars!
    Kvinders prutter har flere svovlholdige stoffer
    end mænds. Svovl lugter som rådne æg..
  5. Koens prutter øger CO2 i atmosfæren og
    ødelægger vores klima. Men det er ikke koens
    prutter, som lugter værst. Det er søløvens!.
side 11
/ 15

Penge og prutter

Måske ved du, hvad du skal være, når du bliver
stor? Hvis du ikke ved det, er her et par ideer.

En fjærtoman er en person, som er i stand til
at styre sine prutter. Han eller hun kan prutte
på kommando og på forskellige måder.
Han kan fx prutte en melodi, sætte ild til en prut,
puste et lys ud osv.

Anders Skat Henningsen er fjærtoman og lever af det.
Han kalder sig for Pruttekongen Gasolino El Dufto.
Han har i mange år optrådt med at prutte.
Han kan bl.a. styre sine prutters længde og lyd.
Du har måske set ham på DR3 eller YouTube?

side 12
/ 15

I Kina kan du tjene penge på prutter. Du skal bare
kunne lugte dig frem til, hvilken sygdom en
patient har i maven. Du kan tjene helt op til
330.000 kr. om året. Måske det var et job for dig?

Du kan også tjene penge på at lave fis og sjov med
prutter. Der er folk, som tjener penge på at sælge
lugten eller lyden af en prut. Du har måske selv
prøvet at lægge en pruttepude på din lærers stol?

Der er også folk, som har fået den ide at sælge
underbukser, der gør pruttens lugt og lyd mindre.

Man kan altså godt tjene penge på prutter.
Og måske kan du finde på noget helt andet?

side 13
/ 15

Fagord

Bakterier
Fjærtoman
Fordøjelse
Gærceller
Ringmuskel
Svovlbrinte
Tarm
Tarmgas

side 14
/ 15
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat