Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Våben og våbenlove
Læseværktøj

Våben og våbenlove

US Army Rangers pointing weapons to the camera detaining person. Low angle view
side 1
/ 18

Indhold
Våben
På jagt
Vikinger og riddere
Gevær, pistol og revolver
Kanoner
Kampvogne
Miner
Bomber
Missiler, torpedoer og droner
Kemiske og biologiske våben
Krig
Andre våben/Terror
Våbenlove
Fagord

side 2
/ 18

Våben
Et våben er et redskab, der kan anvendes til at dræbe dyr eller
mennesker. Våben kan derfor både bruges til jagt på dyr og i
forbindelse med forsvar eller krig mod en fjende.

I gamle dage talte man ofte om tre slags våben: Nærvåben,
fjernvåben og forsvarsvåben. Nærvåben kunne være en dolk
eller et sværd. Fjernvåben var fx en pistol eller bue og pil.
Forsvarsvåben var fx et skjold, som kunne beskytte kroppen
mod stik og hug.

I denne fagtekst kan du både læse om de våben, man brugte
i gamle dage og helt moderne våben.

side 3
/ 18

På jagt
De første mennesker kom til Danmark, da den seneste istid
sluttede for omkring 14.000 år siden. De gik på jagt efter
rensdyr og andre store og små dyr, som de kunne dræbe
med bue og pil. Jægerne var nødt til at få fat i kød for at kunne
overleve, og derfor var det vigtigt med gode våben. De brugte
rensdyrenes knogler og gevirer til at lave våben af. De brugte
også flintesten, som kunne blive både spidse og skarpe.
De blev til gode pilespidse. Denne første periode af den danske
historie kalder man for stenalderen.

Senere begyndte man at lave våben og redskaber af metal.
Det var først af bronze og senere af jern. Man kalder derfor
perioderne for bronzealder og jernalder. Nu kunne man lave
knive, økser, sværd og pilespidser, der var meget bedre,
og som kunne holde i lang tid.

Lennart Larsen
Pilespidser fra bronzealderen.
side 4
/ 18

Vikinger og riddere
For omkring 1200 år siden var der vikingetid her i Danmark.
De fleste vikinger var fredelige bønder, der dyrkede jorden.
Men nogle af dem rejste ud i Europa i deres sejlskibe.
Her plyndrede de huse, kirker og klostre. Deres vigtigste våben
var sværd, økser og spyd. De forsvarede sig mod fjenderne
med skjolde. De var lavet af træ, men ofte forstærket af
en jernring rundt om kanten.
Vikingetiden blev afløst af middelalderen, og rundt om i Europa
var der riddere. Derfor taler man også om riddertiden.
Riderne var krigere, der kæmpede for en konge eller en fyrste.
Man kalder dem for riddere, fordi de ofte var til hest.
En ridder havde mange forskellige våben. Han havde blandt
andet en lanse, et sværd og en stridshammer. Lansen var
ca. 3 meter lang og skulle bruges til at støde en modstander
ned fra hesten. Sværd og stridshammer kunne ridderen stikke,
hugge og slå med. For ikke selv at komme til skade var ridderen
iklædt en rustning. Der blev tit lavet ridderturneringer,
hvor ridderne skulle kæmpe mod hinanden. På den måde
kunne de øve sig, inden det blev til rigtig kamp.

side 5
/ 18

Gevær, pistol og revolver
Krudtet blev opfundet i Kina for over 1000 år siden.
Først senere kom det til Europa, hvor man fandt på at bruge
det i geværer og pistoler. Man skulle lade geværer og pistoler
gennem løbet. Først skulle krudtet ned gennem løbet og
dernæst kuglen. Det tog lang tid, og fjenden kunne nå
at komme tæt på, før man var klar til at skyde.

Det blev noget nemmere, da man opfandt kuglerne.
En revolver har en tromle med seks patroner. Når man har
skudt, drejer tromlen rundt, og en ny patron er klar.
I dag har man pistoler og geværer med magasiner med mange
patroner. På den måde kan man skyde mange gange, før man
skal lade igen. Nogle moderne rifler kan sende mange kugle
af sted i sekundet. Den slags våben kaldes automatvåben.

side 6
/ 18

Kanoner
Det er 7-800 år siden, at man første gang brugte kanoner.
De første kanonkugler var lavet af store sten, men senere
fandt man ud af at støbe dem af jern.
Man satte kanoner op på land, så man kunne forsvare
et område, hvis der kom fjender. Men man fik også
kanoner på skibe. På den måde kunne man føre krig ude
på havet. På et tidspunkt kom der kanoner på hjul,
så man kunne flytte dem hen på slagmarken.

Moderne kanoner kan hurtigt flyttes fra sted til sted.
De kan transporteres på skibe, i fly og i helikoptere.
De kan hurtigt gøres klar til brug og sende granater
mange kilometer væk.
En granat eksploderer, når den rammer jorden og
ødelægger alt.

side 7
/ 18

Kampvogne
En kampvogn er et militært køretøj med en kanon foran.
De fleste kampvogne har larvefødder i stedet for hjul.
På den måde kan de køre i næsten alt terræn.
De kan både køre i en ørken med sand og i områder
med våd og blød jord.

En kampvogn er pansret med tykke jernplader, så det er
svært for en fjende at ødelægge den.
På moderne kampvogne er der en kanon, der kan drejes
rundt, så den kan skyde i mange retninger. Der kan også
være op til flere maskingeværer.

side 8
/ 18

Miner
Miner er bomber, som ligger gemt i havet eller på land.
Miner på havet kaldes søminer. Når et skib rammer en sømine,
eksploderer den og ødelægger skibet. Der findes også miner,
som dykkere kan sætte fast på siden af en fjendes skib.
Man kan så få dem til at eksplodere, når dykkerne er væk.
På billedet ses en gammel sømine. Når et skib ramte de "horn",
der er på minen, eksploderede den.
Landminer er gravet ned i jorden. Når en bil eller et andet
køretøj kører over minen, eksploderer den. Små landminer kan
udløses, hvis man træder på dem. I lande, hvor der har været
krig, kan der ligge mange landminer. Det har betydet, at både
børn og voksne har mistet en fod eller et ben, fordi de har
trådt på en landmine.
Når en krig er slut, prøver man altid at fjerne landminerne.
Men det er et stort arbejde.

Kyle Simourd
Landminen sprænger i luften, når man træder på den eller kører over den i en bil.
side 9
/ 18

Bomber
Bomber er våben, som kan eksplodere med stor kraft, og de
kan derfor ødelægge meget og dræbe mange mennesker på
én gang. Man har brugt bomber i krig i mange hundrede år.
Bomberne er blevet kraftigere, så de har kunnet ødelægge
mere og mere.

En atombombe er et af verdens værste våben. Når den
eksploderer, bliver der spredt stor varme til alle sider.
Selv metal smelter. Efter varmen følger en farlig stråling,
som skader alt levende. Der er kun brugt atombomber
to gange i forbindelse med krig. Det var i 1945 under
2. verdenskrig. Begge bomber blev kastet over Japan.
Mange tusinde mennesker døde. De to atombomber
blev kastet ud fra et fly.

side 10
/ 18

Missiler, torpedoer og droner
Missiler er bomber med en motor. De kan styres lige præcis
derhen, hvor man ønsker det. De kan affyres inde fra land,
fra krigsskibe eller fra fly. Missiler ligner små raketter,
og de bedste af dem kan ramme meget præcist.

Torpedoer minder lidt om missiler. Men torpedoer bruges
under vand. De affyres ofte fra ubåde eller fra krigsskibe,
men de kan også kastes ned i havet fra fly. Under vandet
fortsætter de så frem mod målet, der fx kan være
en fjendes skib.

Droner er førerløse fly, som man også kan bruge som våben.
Man kan sidde sikkert foran en computer og styre en drone
frem mod målet. Når den så er fremme, kan man kaste
et missil ned fra dronen.

Lt. Col. Leslie Pratt
En amerikansk drone bevæbnet med missiler.
side 11
/ 18

Kemiske og biologiske våben
Kemiske våben indeholder gift, der gør folk så syge, at de dør.
Under 1. verdenskrig (1914-18) brugte man giftgas, der dræbte
mange soldater. Den ødelagde deres lunger, så de hostede
blod op. I dag er det forbudt at bruge giftgas og andre kemiske
våben. Men de bliver alligevel brugt ind i mellem.

Biologiske våben minder lidt om kemiske våben. Men i stedet
for at sprede gift, så spreder de sygdomme. Med biologiske
våben kan man slå mange mennesker ihjel på én gang.
I mange lande har man vaccine til folk, så folk kan blive
vaccineret, hvis der kommer et angreb. Vaccinen beskytter
dem mod sygdommen.

Cpl. Anna Albrecht
Soldater med masker, som beskytter mod giftgas.
side 12
/ 18

Krig
Når soldater fra to eller flere lande kæmper mod hinanden,
kalder man det for krig.

I de første krige havde man kun nærvåben, så man kunne kun
dræbe ét menneske ad gangen. Men opfindelsen af bomber og
missiler gjorde, at man kunne dræbe mange mennesker på
én gang. I de første krige var det næsten kun soldater,
som blev dræbt. Men i senere krige er det også gået ud over
almindelige mennesker.

Der har været to verdenskrige. I 1. verdenskrig fra 1914 til
1918 kæmpede soldaterne på en slagmark. Den krig kostede
10 millioner soldater livet. I 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
kæmpede soldater også mod hinanden, men mange andre
mennesker blev også ramt.

side 13
/ 18

Tyskland lavede dødslejre, hvor jøder og andre uskyldige
blev slået ihjel. Der blev også kastet bomber over store byer,
og mange helt almindelige mennesker blev dræbt.
Man mener, at 50 millioner mennesker døde under
2. verdenskrig.

Måske vil krige være helt anderledes i fremtiden.
I 1. og 2. verdenskrig blev der kæmpet til lands, til vands
og i luften. I dag bliver der talt om den fjerde slagmark.
Det er internettet. Dygtige computerfolk kan nemlig
ødelægge meget i et land ved at hacke den it, der styrer
landets el-værker, sygehuse, militær osv. Den slags krig
kaldes cyberkrig.

side 14
/ 18

Andre våben
Måske har du hørt om terror? Her har kriminelle skabt frygt
og ødelæggelse blandt almindelige mennesker.
Et af de værste eksempler var den 11. september 2001,
hvor terrorister brugte to fly som våben. De blev fløjet ind i
to meget berømte højhuse i USA's største by, New York.
Højhusene brød i brand og faldt sammen. Omkring 3000
mennesker døde.
Andre terrorister har brugt lastbiler som våben. De har kørt
dem ind på pladser med mange mennesker, hvor helt uskyldige
er blevet dræbt.
Der findes også folk, som har brugt sig selv som våben. De har
spændt en bombe om maven på sig selv og gået ind i en bus.
Inde i bussen har de udløst bomben, så mange mennesker
er blevet dræbt og såret.

side 15
/ 18

Våbenlove
I de fleste lande findes der våbenlove.

I Danmark skal man have lov fra politiet til at "erhverve,
besidde, bære eller anvende skydevåben samt særlige farlige
våben og knive". Skydevåben er tænkt til jagt og til folk,
som går til skydning.
Man skal være over 20 år for at få lov til at købe en pistol
og have været aktiv i en skytteforening i mindst 2 år.
Man skal være 18 år for at kunne købe en riffel.
Der er også en knivlov i Danmark. I den kan man bl.a. læse,
at man ikke må gå med store knive alle steder. Man må dog
gerne have kniv på sig, hvis man er på vej ud og fiske eller
gå på jagt.

side 16
/ 18

I USA er det meget lettere at skaffe sig våben. Der er ganske
vist våbenlove, men det kræver ikke en tilladelse fra politiet.
Der har været flere tilfælde af skoleskyderier, hvor en person
er gået amok med et våben og skudt løs på skolelever.
Det har sat fokus på landets våbenlove. Men mange i landet
anser det som en ret at bære våben. De mener, at man skal
have lov til at forsvare sig.

I USA døde 15.000 mennesker som følge af skud i 2017,
og der er mange flere masseskyderier i USA end i andre lande.

side 17
/ 18

Fagord
Biologisk våben
Bombe
Drone
Fjernvåben
Forsvarsvåben
Gevær
Kanon
Kampvogn
Kemisk våben
Mine
Missil
Nærvåben
Pistol
Revolver
Torpedo

Pål Joakim Pollen
En mand afprøver et våben i en våbenbutik i USA.
side 18
/ 18
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat