Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Våben og våbenlove
Læseværktøj

Våben og våbenlove

US Army Rangers pointing weapons to the camera detaining person. Low angle view
side 1
/ 18

Indhold

På jagt
Vikinger og riddere
Gevær, pistol og revolver
Kanoner
Kampvogne
Miner
Bomber
Missiler, torpedoer og droner
Kemiske og biologiske våben
Krig
Andre våben
Våbenlove
Fagord

side 2
/ 18

Våben

Våben kan dræbe dyr eller mennesker.
De kan derfor bruges til jagt på dyr og i krig
mod en fjende. I gamle dage talte man ofte
om tre slags våben. Det var:

  • Nærvåben..
  • Fjernvåben..
  • Forsvarsvåben..


Sværd og dolke er nærvåben. Pistol er fjernvåben.
Et skjold er et forsvarsvåben.
I denne fagtekst kan du læse om de våben,
man brugte i gamle dage og helt nye våben.

side 3
/ 18

På jagt

De første mennesker kom til Danmark for
ca. 14.000 år siden. De gik på jagt efter rensdyr
og andre store og små dyr. Dem dræbte man
med bue og pil. En jæger var nødt til at få fat
i kød for at overleve. Det var derfor vigtigt
med gode våben.
Man kunne bruge knogler fra rensdyr til at lave
våben af. Flintesten var også gode, da de kunne
blive spidse og skarpe. Denne første periode
af den danske historie kalder man for stenalderen.
Senere begyndte man at lave våben af metal.
Først af bronze og senere af jern. Nu kunne man
lave knive, økser og sværd, der var meget bedre.
De kunne holde i lang tid.

Lennart Larsen
Pilespidser fra bronzealderen.
side 4
/ 18

Vikinger og riddere

For ca. 1200 år siden var der vikingetid i Danmark.
De fleste var bønder. Men nogle af dem sejlede
til andre lande. Her plyndrede de huse, kirker og
klostre. De brugte sværd, økser og spyd og havde
skjolde lavet at træ.
I riddertiden kaldte man en kriger for en ridder.
De var nemlig ofte til hest. En ridder havde
mange forskellige våben. Han havde blandt andet
en lanse, et sværd og en stridshammer. Lansen var
ca. 3 meter lang og skulle bruges til at støde en
fjende ned fra hesten. Sværd og stridshammer
kunne han stikke, hugge og slå med.
For ikke selv at komme til skade var ridderen
iklædt en rustning.

side 5
/ 18

Gevær, pistol og revolver

Krudtet blev opfundet i Kina for 1000 år siden.
Først senere fandt man på at bruge det i et gevær
eller i en pistol. De skulle lades gennem løbet.
Først skulle krudtet ned gennem løbet og så
kuglen. Det tog lang tid.
Det blev nemmere, da man opfandt kuglerne.
En revolver har en tromle med seks patroner.
Når man har skudt, drejer tromlen rundt.
Og en ny patron er klar.
I dag har man pistoler og geværer med magasiner
med mange patroner. På den måde kan man
skyde mange gange, før man skal lade igen.
Nogle moderne rifler kan sende mange kugle
af sted i sekundet. Den slags våben kaldes
automatvåben.

side 6
/ 18

Kanoner

Det er 7-800 år siden, at man første gang brugte
kanoner. De første kugler var lavet af store sten.
Senere fandt man ud af at støbe dem af jern.

En kanon på land kunne forsvare et område
mod en fjende. Men man fik dem også på skibe.
På den måde kunne man føre krig ude på havet.

En helt ny kanon kan let flyttes fra sted til sted.
Den kan også sendes med skibe og fly. Den kan
let gøres klar til brug og sende granater mange
kilometer væk. En granat eksploderer, når den
rammer jorden.

side 7
/ 18

Kampvogne

En kampvogn er et militært køretøj med en kanon
foran. De fleste har larvefødder i stedet for hjul.
På den måde kan de køre i næsten alt terræn.
De kan både køre i en ørken med sand og steder
med våd og blød jord.

En kampvogn er dækket af tykke plader af jern.
Derfor er den svær at ødelægge.
De nye kampvogne har en kanon, der kan dreje
rundt. Så kan den skyde i mange retninger.
Der kan også være op til flere maskingeværer.

side 8
/ 18

Miner

Miner er bomber, som ligger gemt i havet eller
på land. Miner på havet kaldes søminer.
Når et skib rammer en sømine, eksploderer den
og ødelægger skibet.

Landminer er gravet ned i jorden. Når en bil kører
over minen, eksploderer den. Små landminer kan
udløses, hvis man træder på dem.
I lande, hvor der har været krig, kan der ligge
mange landminer.
Både børn og voksne har mistet en fod eller
et ben, fordi de har trådt på en landmine.
Derfor prøver man at fjerne dem, når en krig
er slut.

Kyle Simourd
Landminen sprænger i luften, når man træder på den eller kører over den i en bil.
side 9
/ 18

Bomber

Bomber er våben, som kan eksplodere med stor
kraft. De kan derfor dræbe mange mennesker
på én gang. Man har brugt bomber i krig i mange
hundrede år. De er blevet kraftigere, så de har
kunnet ødelægge mere og mere.

En atombombe er et af verdens værste våben.
Når den eksploderer, bliver der spredt stor varme
til alle sider. Selv metal smelter. Efter varmen
følger en farlig stråling, som skader alt levende.
Der er kun brugt atombomber to gange i krig.
Det var i 1945 under 2. verdenskrig. Begge bomber
blev kastet over Japan. Mange tusinde mennesker
døde. De to atombomber blev kastet ud fra et fly.

side 10
/ 18

Missiler, torpedoer og droner

Missiler er bomber med en motor. De kan styres
lige derhen, hvor man ønsker det. De kan affyres
inde fra land, fra skibe eller fra fly. De ligner små
raketter.

Torpedoer bruges under vand. De affyres ofte fra
ubåde eller fra krigsskibe. Men de kan også kastes
ned i havet fra fly.

Droner er fly uden en pilot. De kan også bruges
som våben. Man kan sidde sikkert foran
en computer og styre en drone frem mod målet.
Når den så er fremme, kan man sende et missil
ned fra dronen.

Lt. Col. Leslie Pratt
En amerikansk drone bevæbnet med missiler.
side 11
/ 18

Kemiske og biologiske våben

Kemiske våben indeholder gift, der dræber folk.
Under 1. verdenskrig (1914-18) brugte man
giftgas, der dræbte mange soldater. Den ødelagde
deres lunger, så de hostede blod op. I dag er det
forbudt at bruge giftgas og andre kemiske våben.
Men de bliver alligevel brugt ind i mellem.

Biologiske våben minder lidt om kemiske våben.
Men i stedet for at sprede gift, så spreder de
sygdomme. Med biologiske våben kan man slå
mange mennesker ihjel på én gang. I mange lande
har man vaccine, så folk kan blive vaccineret,
hvis der kommer et angreb. Vaccinen beskytter
dem mod sygdommen.

Cpl. Anna Albrecht
Soldater med masker, som beskytter mod giftgas.
side 12
/ 18

Krig

Når soldater fra to eller flere lande kæmper mod
hinanden, kalder man det for krig.

I de første krige havde man kun nærvåben,
så man kunne kun dræbe ét menneske ad gangen.
Men bomber og missiler betød, at man kunne
dræbe mange mennesker på én gang. I de første
krige var det næsten kun soldater, som blev
dræbt.

I 1. verdenskrig fra 1914 til 1918 kæmpede
soldaterne på en slagmark. Den krig kostede
10 millioner livet.

side 13
/ 18

I 2. verdenskrig fra 1939 til 1945 kæmpede
soldater også mod hinanden. Men mange andre
mennesker blev også ramt. Tyskland lavede
dødslejre, hvor jøder og andre uskyldige blev slået
ihjel. Der blev også kastet bomber over store byer.
Man mener, at 50 millioner mennesker døde
under 2. verdenskrig.

Måske vil krige være helt anderledes i fremtiden.
I 1. og 2. verdenskrig blev der kæmpet til lands,
til vands og i luften. I dag bliver der talt om
den fjerde slagmark. Det er internettet.
Dygtige computerfolk kan nemlig ødelægge meget
i et land ved at hacke den it, der styrer landets
el-værker, sygehuse, militær osv. Den slags krig
kaldes cyberkrig.

side 14
/ 18

Andre våben

Måske har du hørt om terror? Den 11. september
2001 brugte terrorister to fly som våben. De blev
fløjet ind i to meget berømte højhuse i USA's
største by, New York. Husene brød i brand og faldt
sammen. Omkring 3000 mennesker døde.

Andre terrorister har brugt lastbiler som våben.
De har kørt dem ind på pladser med mange
mennesker. Helt uskyldige mennesker blev dræbt.
Der findes også folk, som har brugt sig selv som
våben. De har spændt en bombe om maven på sig
selv og gået ind i en bus. Inde i bussen har de
udløst bomben, så mange mennesker er blevet
dræbt og såret.

side 15
/ 18

Våbenlove

I Danmark skal man have lov fra politiet til
at "erhverve, besidde, bære eller anvende
skydevåben samt særlige farlige våben og knive".

Skydevåben er til jagt og til folk, som går til
skydning. Man skal være over 20 år for at få lov
til at købe en pistol og have været aktiv i
en skytteforening i mindst 2 år.
Man skal være 18 år for at kunne købe en riffel.

Der er også en lov om knive i Danmark. I den kan
man bl.a. læse, at man ikke må gå med store knive
alle steder. Man må dog gerne have kniv på sig,
hvis man er på vej ud og fiske eller gå på jagt.

side 16
/ 18

I USA er det meget lettere at skaffe sig våben.
Der er ganske vist våbenlove, men det kræver ikke
en tilladelse fra politiet.

Der har været flere tilfælde af skoleskyderier,
hvor en person er gået amok med et våben og
skudt løs på skoleelever. Det har sat fokus på
landets våbenlove. Men mange i landet anser det
som en ret at bære våben. De mener, at man skal
have lov til at forsvare sig.

I USA døde 15.000 mennesker som følge af skud
i 2017.

side 17
/ 18

Fagord

Biologisk våben
Bombe
Drone
Fjernvåben
Forsvarsvåben
Gevær
Kanon
Kampvogn
Kemisk våben
Mine
Missil
Nærvåben
Pistol
Revolver
Torpedo

Pål Joakim Pollen
En mand afprøver et våben i en våbenbutik i USA.
side 18
/ 18
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat