Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Stor panda
Læseværktøj

Stor panda

Giant Panda Cub
side 1
/ 15

Indhold

Stor panda
Et truet dyr
Pandaerne får hjælp
Store pandaer i Danmark
Hvad æder pandaerne?
Pandaen er et rovdyr
Danske bambusmarker
Pandaen har en bambusfinger
Pandaerne skal være aktive i ZOO
Pandaerne bliver trænet i ZOO
Kommer der en pandaunge?
En nyfødt pandaunge er meget lille
Fagord

side 2
/ 15

Stor panda

I verden findes der to forskellige arter af pandaer.
Den ene kaldes for stor panda, og den anden kaldes for
rød panda. De to pandaer er ikke i familie med hinanden.

Den store panda er et fantastisk dyr. Den lever i de tætte
bambusskove oppe i Kinas bjerge. Områderne er perfekte
for pandaen, for den æder næsten kun bambus.

Pandaens pels er hvid og sort. Den er hvid på det meste
af kroppen, men den har sorte ovale pletter rundt om øjnene.
Den har også sorte ører og en sort snude. Pandaen er sort
på sine forben og bagben, og så har den en bred sort stribe
hen over ryggen. Man mener, at pelsens hvide og sorte
tegninger er en form for kamuflage. Det er nemlig svært at se,
hvor pandaen starter og slutter.

Pandaen er 120-170 cm høj, og den vejer 75-160 kg.
Hannen er lidt større end hunnen.

side 3
/ 15

Et truet dyr

Pandaen er truet, og der findes kun 1.800 vilde pandaer i Kina.

Det største problem for pandaen er, at de store bambusskove
bliver fældet. Derfor har pandaen mindre føde og mangler
steder at bo. I stedet for bambusskove har man dyrket
landbrug og bygget huse og veje.

Af og til bliver pandaen også skudt af krybskytter på grund af
sin galdeblære. Den er nemlig mange penge værd, fordi den
bliver brugt i kinesisk naturmedicin. En krybskytte er
en person, som jager og skyder dyr, selvom det er ulovligt.
I dag er det nu sjældent, at en panda bliver skudt af en
krybskytte. Hvis en krybskytte bliver fanget, får han nemlig
en stor bøde, kommer i fængsel og risikerer endda dødsstraf.

side 4
/ 15

Pandaerne får hjælp

Bestanden af pandaer er heldigvis stigende, men man gør
også meget for at hjælpe dem.

Man er fx i gang med at plante ny bambusskov. De nye skove
skaber forbindelse mellem de skove, hvor pandaen lever.
Med tiden kan pandaerne så igen vandre mellem skovene.
Man har også skabt 60 naturreservater til pandaerne,
hvor skoven er fredet.

I Kina har man også haft stor succes med at avle pandaerne i
fangenskab. En del af disse pandaer bliver sendt ud for at bo
i forskellige ZOO'er i verden, men det er stadigvæk Kina,
der ejer de store bjørne.

side 5
/ 15

Store pandaer i Danmark

I Københavns Zoo har man også fået to pandaer. De flyttede
ind i april 2019. Det er første gang, at der bor store pandaer
fast i ZOO. De to pandaer er voksne. De kan altså få unger.
Hunnen hedder ’Mao Sun’, og hannen hedder ’Xing Er’.

I ZOO har de to pandaer hvert deres anlæg. Men det er ikke
så mærkeligt, for ude i naturen lever hanner og hunner også
hver for sig. Det er kun, når de parrer sig, at de er sammen.

De to anlæg ligger lige ved siden af hinanden. Pandaerne kan
derfor lugte og høre hinanden. De kan også kravle op i et træ
og se hinanden. Begge pandaer i ZOO er nemlig glade for
at klatre.

side 6
/ 15

Hvad æder pandaerne?

I naturen består 99% af pandaens føde af bambus.
Pandaen bruger ca. 14 timer om dagen på at æde, for den
skal have rigtig meget bambus for at blive mæt.

I ZOO æder pandaerne også enorme mængder bambus.
Både hunnen og hannen æder 30 kg bambus hver dag,
men ikke nok med det! Hvis hunnen bliver drægtig (gravid)
og dier sin unge, skal hun have 40 kg bambusskud ekstra.
I denne periode skal hunnen altså have 30 kg bambus plus
40 kg bambusskud hver dag. Det samme gælder for hannen
i den tid, hvor han parrer sig.

I bambusskud er der mere energi end i resten af bambussen.

side 7
/ 15

Pandaen er et rovdyr

Pandaen er jo et rovdyr ligesom andre bjørne.
Derfor er dens mave og tarme tilpasset til at æde kød
– ikke bambus.

Men gennem mange tusind år har pandaen bare vænnet sig
til at æde bambus. Pandaen har derfor svært ved at fordøje
bambus. Dens fordøjelsessystem er nemlig slet ikke tilpasset
til at æde bambus.

Pandaen æder så store mængder bambus, fordi den kun
optager en femtedel af den bambus, den æder.
Når den æder 30 kg bambus, får den altså kun energi fra
6 kg bambus.

side 8
/ 15

Danske bambusmarker

Pandaerne i ZOO har brug for frisk bambus hver dag.
I Danmark har man derfor dyrket bambus
på nogle store marker tæt på Vordingborg på Sydsjælland.
Markerne er i alt 5 hektar store.
Det svarer til 10 fodboldbaner.

Det tager to år for bambussen at vokse sig stor nok til,
at den kan blive høstet. Man høster bambus hele året.

Tre gange om ugen bliver bambussen pakket
og sendt til ZOO. Derfor har pandaerne frisk føde
hele året rundt.

side 9
/ 15

Pandaen har en bambusfinger

Når pandaen æder bambus, sidder den opret, mens den holder
bambussens stængel i sine poter.

Ligesom andre bjørne har pandaen fem fingre på sine forpoter.
Men udover de fem fingre har den en ekstra tommelfinger
på sine forpoter. Man kalder den ekstra finger for en
bambusfinger.
Pandaen bruger sin bambusfinger til at holde fast om
stænglen, når den æder. Den virker derfor ligesom vores
tommelfinger.

I naturen æder pandaerne udover bambus også lidt små dyr,
fx mus og rotter. I ZOO får de derfor også lidt kød fra en rotte,
kanin, hest eller ko.

side 10
/ 15

Pandaerne skal være aktive i ZOO

I naturen bruger pandaerne det meste af dagen på at æde
bambus og hvile sig. Sådan er det også i ZOO.
Men dyrepasserne sørger også for, at pandaerne er aktive.

Når de giver pandaerne æbler og gulerødder, bliver de derfor
ikke lagt foran snuden på dem. Derimod bliver æblerne og
gulerødderne delt i mindre stykker og lagt ind i en bold
med huller i. Når pandaen så skubber til bolden,
falder æblestykkerne ud lidt efter lidt.

På den måde bruger pandaerne måske et kvarter på at æde
dem i stedet for to minutter. Og det er godt, for så skal
de tænke sig om og arbejde for at få fat på føden.

side 11
/ 15

Pandaerne bliver trænet i ZOO

Dyrepasserne i ZOO træner ofte pandaerne. De bruger tegn og
deres stemme, når de træner de store bjørne. De bruger også
en fløjte. Når pandaen har gjort det rigtigt, fløjter dyrepasseren
og giver den en godbid. Fløjtet betyder ’det var godt’.
Dyrepasserne træner fx pandaerne i at åbne munden på
kommando. Så er det nemlig meget lettere for dyrlægen,
når han skal tjekke deres tænder. Dyrepasserne træner også
pandaerne til at kunne sidde og ligge helt stille. Så kan
dyrlægen nemlig let tage en blodprøve. Han kan også let
scanne hunnen for at tjekke, om hun er drægtig.

Dyrepasserne går aldrig ind til pandaerne. På trods af,
at pandaen ser sød og nuttet ud, er den jo et rovdyr.
Den har skarpe tænder og kløer som andre rovdyr.
Derfor er den farlig for mennesker.

side 12
/ 15

Kommer der en pandaunge?

Dyrepasserne i ZOO håber meget på, at pandaerne får en
unge. Men det er svært at få pandaer til at parre sig, når de
lever i en ZOO.
Hunnen 'Mao Sun' er kun i brunst 2-3 dage hvert år. Det er hun
i foråret mellem marts og maj. Det er altså kun i disse få dage
hvert år, at hun kan blive drægtig.
Hannan 'Xing Er' kan lugte, når 'Mao Sun' er parat til at blive
parret. De to pandaer bruger også lyde for at få kontakt med
hinanden. De stønner, bræger og gør. Så man er altså ikke i
tvivl om, at det er tid til, at dyrene skal parre sig.
I de dage, hvor 'Mao Sun' er i brunst, bliver pandaerne lukket
ind i det samme anlæg. Det sker første gang i foråret 2020.

side 13
/ 15

En nyfødt pandaunge er meget lille

Alle håber, at 'Mao Sun' bliver drægtig. Hvis det lykkes,
vil hun være drægtig i 4-5 måneder, og så føder hun 1-2 unger.
I naturen har hunnen kun energi til at passe på én unge.
Men i ZOO sørger dyrepasserne for, at begge unger overlever.

Ungen bliver født i en hule. Den nyfødte unge er meget lille.
Den er kun 15 cm lang, og den vejer ca. 150 gram.
Den ligner slet ikke en panda, og den kan ingenting.
Den kan kun die hos sin mor. Hvis hunnen skal flytte sin unge,
tager hun den op i munden.

Ungen åbner først øjnene, når den er ca. 3 uger gammel.
De første 4-6 uger bliver den i hulen, hvor den er født.
Herefter rider den på sin mors ryg. Først når ungen er
tre måneder gammel, kan den kravle rundt alene.
Nu ligner den en lille kopi af sin mor.

Ungen starter med at æde bambus, når den er ca. 6 måneder
gammel, men den bliver også ved med at die hos sin mor,
indtil den er 10-11 måneder gammel.

I en ZOO kan pandaen blive op til 30 år gammel.

side 14
/ 15

Fagord

Arter
Bambusfinger
Bambusskov
Brunst
Drægtig
Fordøjelsessystem
Galdeblære
Kamuflage
Naturmedicin
Naturreservat
Rovdyr
Truet

Chi King
Pandaer i Kina får sig en lille bambus-snack.
side 15
/ 15
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat