Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Stor panda
Læseværktøj

Stor panda

Giant Panda Cub
side 1
/ 16

Indhold

Stor panda
Et truet dyr
Pandaer får hjælp
Store pandaer i Danmark
Hvad æder pandaer?
Et rovdyr
Danske marker med bambus
En ekstra finger
Aktive i ZOO
Træning i ZOO
Kommer der en unge?
Nyfødte unge
Fagord

side 2
/ 16

Stor panda

I verden findes der to slags pandaer.
Den ene kaldes for stor panda, og den anden
for rød panda.

Den store panda er et sejt dyr. Den lever i de store
skove oppe i Kinas bjerge. Her æder den masser
af bambus.

Pandaens pels er hvid og sort. Den er hvid på
det meste af kroppen. Men den har sorte pletter
rundt om øjnene. Den har sorte ører og snude.
Den har også sort på sine forben og bagben.
Og så har den en bred sort stribe hen over ryggen.
Pandaen er 120-170 cm høj, og den vejer
75-160 kg. Hannen er lidt større end hunnen.

side 3
/ 16

Et truet dyr

Pandaen er truet, og der findes kun
1.800 vilde pandaer i Kina.

Pandaens skove bliver fældet. Derfor har den ikke
så meget føde. Den mangler også steder, hvor den
kan bo. Når skovene er fældet, dyrker man
marker. Man bygger også huse og veje.

Af og til bliver pandaen skudt. Men det er forbudt.
Hvis man skyder en panda, skal man betale en stor
bøde. Man kan også komme i fængsel
og kan endda blive dømt til døden.

side 4
/ 16

Pandaer får hjælp

Der kommer hele tiden lidt flere pandaer.
Men man gør også meget for at hjælpe dem.

Man planter blandt andet nye skove. De nye skove
bliver plantet ved siden af de skove, hvor pandaen
lever. Med tiden kan pandaerne så igen vandre
mellem skovene. Man har også skabt 60 skove
til dem. Her er det forbudt at fælde træerne.

I Kina avler man også pandaer i ZOO'er.
Og man er god til det. En del af disse pandaer
bliver sendt ud for at bo i andre ZOO'er
rundt om i verden. Men det vil altid være Kina,
der ejer de store bjørne.

side 5
/ 16

Store pandaer i Danmark

I Københavns Zoo har man fået to pandaer.
De kom til ZOO i april 2019. Det er første gang,
at der bor store pandaer fast i ZOO.

De to pandaer er voksne. De kan altså få unger.
Hunnen hedder ’Mao Sun’, og hannen ’Xing Er’.
I ZOO har de hvert deres anlæg. Det er nu ikke
så sært, for ude i naturen lever hanner og hunner
hver for sig. De er kun sammen, når de parrer sig.

De to anlæg ligger side om side. Hannen og
hunnen kan derfor lugte og høre hinanden.
De kan også kravle op i et træ og se ind til
hinanden. Begge pandaer i ZOO er nemlig
glade for at klatre.

side 6
/ 16

Hvad æder pandaer?

I naturen æder pandaer næsten kun bambus.
De bruger ca. 14 timer om dagen på at æde,
for de skal have rigtig meget bambus for at blive
mætte.

I ZOO æder de to pandaer også masser af bambus.
Både hunnen og hannen æder 30 kg bambus
hver dag. Men hvis hunnen bliver gravid og dier
sin unge, skal hun have 40 kg bambusskud ekstra.
Så skal hun altså have 30 kg bambus plus 40 kg
bambusskud hver dag. Det samme gælder også
for hannen i den tid, hvor han parrer sig.

side 7
/ 16

Et rovdyr

Pandaen er jo et rovdyr ligesom andre bjørne.
Derfor passer dens mave og tarme til at æde kød
– ikke bambus. Men gennem mange tusind år har
pandaen bare vænnet sig til at æde bambus.
Når pandaen æder bambus, har den derfor svært
ved at få nok energi ud af føden. Dens krop er
slet ikke skabt til at æde bambus.

Pandaen æder derfor så store mængder bambus
netop for at få nok energi.

side 8
/ 16

Danske marker med bambus

Pandaerne i ZOO har brug for frisk bambus
hver dag. I Danmark har man derfor dyrket
bambus på nogle store marker. Markerne er
lige så store som 10 fodboldbaner.

Det tager to år for bambussen at vokse sig stor
nok til, at den kan blive høstet. Man høster
bambus hele året.

Tre gange om ugen bliver bambussen pakket
og sendt til ZOO.

Derfor har pandaerne frisk føde hele året rundt.

side 9
/ 16

En ekstra finger

Når pandaen æder bambus, sidder den ret op,
mens den holder bambussens stængel i
sine poter.

Pandaen har fem fingre på sine forpoter.
Men den har også en ekstra tommelfinger.
Man kalder den ekstra finger for en bambusfinger.
Pandaen bruger sin bambusfinger til at holde fast
om stænglen, når den æder. Den virker ligesom
vores tommelfinger.

I naturen æder pandaerne også lidt små dyr,
fx mus og rotter. I ZOO får de derfor også lidt kød
fra en rotte, kanin, hest eller ko.

side 10
/ 16

Aktive i ZOO

I naturen bruger pandaerne det meste af dagen
på at æde bambus og hvile sig. Sådan er det også
i ZOO. Men dyrepasserne sørger også for,
at pandaerne er aktive.
Når de fx giver pandaerne æbler, bliver de delt
i mindre stykker. Så bliver de lagt ind i en bold
med huller i. Når pandaen så skubber til bolden,
falder de små stykker æbler ud lidt efter lidt.

På den måde bruger pandaerne måske et kvarter
på at æde i stedet for to minutter. Og det er godt,
for så skal de være aktive for at få fat på føden.

side 11
/ 16

Træning i ZOO

Dyrepasserne i ZOO træner ofte pandaerne.
De bruger tegn og deres stemme, når de træner
de store bjørne. De bruger også en fløjte.
Når pandaen har gjort det rigtigt, fløjter man og
giver den en godbid. Fløjtet betyder ’det var godt’.

Pandaerne bliver også trænet i at åbne munden.
Så er det nemlig let, når man skal tjekke dens
tænder.

I ZOO går man aldrig ind til pandaerne. For godt
nok ser den sød og nuttet ud, men den er
et rovdyr. Den har skarpe tænder og kløer
som andre rovdyr. Derfor er den farlig.

side 12
/ 16

Kommer der en unge?

I ZOO håber man meget på, at pandaerne får
en unge. Men det er svært at få pandaer til
at parre sig, når de lever i en ZOO.
Hunnen 'Mao Sun' er kun i brunst 2-3 dage
hvert år. Det er hun i foråret mellem marts og maj.
Det er kun i disse få dage, at hun kan blive gravid.
Hannan 'Xing Er' kan lugte, når 'Mao Sun' er parat
til at blive parret. De to pandaer bruger også lyde.
De stønner, bræger og gør. Så man er altså ikke
i tvivl om, at det er tid til, at dyrene skal parre sig.
I de dage, hvor 'Mao Sun' er i brunst,
bliver pandaerne lukket ind i det samme anlæg.
Det sker første gang i foråret 2020.

side 13
/ 16

Nyfødt unge

Alle håber, at 'Mao Sun' bliver gravid.
Hvis det lykkes, vil hun være gravid i 4-5 måneder,
og så føder hun 1-2 unger.

Ungen bliver født i en hule. Den nyfødte unge
er meget lille. Den er kun 15 cm lang, og den vejer
ca. 150 gram. Den ligner slet ikke en panda,
og den kan næsten ikke noget. Den kan kun die
hos sin mor. Hvis hunnen skal flytte sin unge,
tager hun den op i munden.

Ungen åbner først sine øjne, når den er ca. 3 uger.
De første 4-6 uger bliver den i hulen, hvor den
er født. Så rider den på sin mors ryg.

Pixabay
En lille unge, som endnu ikke kan gå.
side 14
/ 16

Først når ungen er tre måneder,
kan den kravle rundt alene.
Nu ligner den en lille kopi af sin mor.

Ungen starter med at æde bambus,
når den er ca. 6 måneder.
Men den bliver ved med at die hos sin mor,
indtil den er 10-11 måneder gammel.

I en ZOO kan pandaen blive op til 30 år.

side 15
/ 16

Fagord

Arter
Avle
Bambus
Bambusfinger
Forpote
Føde
Rovdyr
Truet

Chi King
Pandaer i Kina får sig en lille bambus-snack.
side 16
/ 16
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat