Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Hestetosset - Jul
Læseværktøj

Alle gode gange tre

side 1
/ 10

Jeg får travlt med at hjælpe pigerne på det lille hold med
at sadle op. På en måde er "hjælpe" et forkert ord, for jeg
hjælper dem ikke, men gør faktisk hele arbejdet alene.
Pigerne er kun 6 eller 7 år, så de kan ikke selv klare det,
men de vil gerne lære det.
Vitas og Livas hold skal ride efter det lille hold, så de to og
resten af deres hold er her stadig. Silke er også blevet.
Det samme er Emmas storebror Gustav. Mens jeg knokler
med at gøre hestene klar, må jeg kæmpe for ikke at kigge på
ham hele tiden. Jeg kæmper så meget, at jeg får hold i nakken.
I alt fem gange taber jeg kampen og vender mig om for
at kigge. Tre af de gange mødes vores øjne, fordi han har kigget
på mig i forvejen. Han har brune øjne. Det har Emma også.
Det er da pudsigt, at jeg skal være nisseven for lige netop
hende. Tænk, hvis hun også er det for mig?

side 2
/ 10

Lyset på banen er tændt, for det er næsten mørkt nu.
Ulla står i midten og lader først de små skridte tre runder.
Så traver de tre runder, inden de rider i ottetaller i skridt
og trav. De plager om at få lov at galoppere, og Ulla lader sig
overtale.
Jeg står på det sædvanlige sted og holder øje med dem,
så jeg kan gribe ind, hvis der sker noget. Liva, Vita og Silke
står sammen med Gustav. Især Vita griner højt. Typisk.
Timen er forbi, og de små sidder af. Nogle af hestene skal ind
på banen igen, men de mindste af ponyerne skal ordnes og
sættes i deres bokse. Emma viser Gustav, at hun kan rense
hove på Laban.
- Du er dygtig, roser han og ser hen på mig. - Er det Isa, der har
lært dig det?
Jeg bliver lidt svimmel. Til alt held kan jeg støtte mig til Svante,
som jeg hjælper en af de små med at strigle. Jeg kan høre
Gustav siger til Emma, at deres bus snart kommer, så hun skal
skynde sig lidt.

side 3
/ 10

En halv time senere er Silke og jeg på vej hjem. Lyset fra vores
cykellygter krydser nogle gange hinanden. Det blæser stadig,
men nu har vi rygvind.
- Hvad synes du om ham Gustav? spørger jeg. Jeg er helt syg
for at sige hans navn højt.
- Ved ikke rigtig, svarer hun. - Var det ikke dumt at hentyde
til det med at spise hestekød?
- Det var da kun for sjov, siger jeg.
Silke sætter farten lidt op. - Måske.
- Hvem skal du være nisseven for, Silke?
Hun rækker tunge af mig: - Må vi jo ikke sige!
Vi når til det sted, hvor vi skal hver sin vej, og vi stopper for
at kramme farvel. Silkes mobil bipper.
- Hvad talte I med Gustav om? spørger jeg.
Silke trækker på skuldrene. - Ikke noget særligt.
- Spurgte han om noget med mig?
- Det tror jeg ikke.

***

side 4
/ 10

Sent samme aften ligger jeg vågen og tænker på Gustav.
Det er tredje gang, jeg har det sådan med en dreng. Først var
jeg vild med Sander fra skolen, hvis lillesøster havde en hest
på stald hos Ulla. Han kunne vist også godt lide mig, men dumt
nok blev jeg skyld i, at hesten slap ud fra boksen og åd sig syg
i foder. En hel masse skete, og det blev aldrig til mere med mig
og Sander. Sidste år faldt jeg for Noah. Det skete til halloween
på rideskolen, hvor han red som en drøm på sin hest Night.
Silke havde også et godt øje til ham, og det kunne være blevet
et problem. Det blev det så ikke, for Noah og Liva var blevet
kærester, uden at vi vidste det. Det er de vist ikke mere.
Men … min mor siger tit noget med alle gode gange tre,
og at tredje gang er lykkens gang. Jeg håber, hun har ret.
Mon Gustav og Emma går på den samme skole som Noah?
De går i hvert fald ikke på vores.

Jeg vender mig om på ryggen og tænker på, at jeg er Emmas
nisseven. Jeg tænker også på, at jeg lovede Ulla at hjælpe med
at give Svante ormekur på lørdag. Og med ét får jeg den bedste
idé til, hvordan vi skal få lokket det i den lille, stædige hest.

side 5
/ 10

***

Næste morgen spørger jeg min mor, om hun har købt
min adventsgave til på søndag.
- Ikke endnu, svarer hun.
- Jeg ønsker mig en oral-sprøjte, siger jeg så. - Og en liter
æblejuice.
Hun blinker mod mig: - Hvad for en sprøjte?
- En oral-sprøjte, som kan bruges til at sprøjte noget ind
i munden på en hest. Sådan cirka en lille kop juice.
Mor nikker. - Sådan en kan du købe på apoteket. Hvis du får
penge af mig, kan du så ikke selv købe både sprøjte og juice?

side 6
/ 10

Efter skole går Silke og jeg på apoteket. Den største sprøjte
er på 100 ml, og den koster kun 35 kroner. Vi køber æblejuice,
og hjemme hos mig øver vi os på at sprøjte det ind i munden
på hinanden. Det går fint, selvom vi får det galt i halsen af grin.

Den fredag aften sover vi hos Silke, og lørdag er vi på
rideskolen en time for tidligt. Ulla kommer ud med det samme
med sprøjten og ormekuren i hånden.
- Lad os få det overstået, siger hun. - Og så må vi krydse fingre
for, at han får det hele denne gang.
- Jeg har en idé, siger jeg og forklarer Ulla om den. For Svante
er tosset med at gnaske æbler i sig. Hvis vi først sprøjter
æblejuice ind i munden på ham et par gange, kan vi måske
snyde ham til også at synke ormekuren.
Ulla synes, at det er værd at prøve.

side 7
/ 10

Jeg går ind i Svantes boks med min sprøjte i hånden. Han skuler
til den og stepper uroligt rundt. Med besvær får jeg sprøjtet
lidt af juicen ind i hans mund, og det kan han godt lide.
Jeg fylder sprøjten igen, og anden gang kæmper han ikke imod.
Tredje gang synker han det hele og smasker efter mere.
Nu er flere fra vores hold kommet, og de kigger på sammen
med Ulla og Silke.

- Giv mig kuren, siger jeg til Ulla og holder min venstre hånd
bag min ryg, så Svante ikke kan se, at jeg får en anden sprøjte.
Ulla lægger sprøjten i min hånd og siger, at den er klar til brug.
I en fart flytter jeg sprøjten med ormekuren over i højre hånd
og hen til Svantes mund. Han er rolig og opdager ikke, at det
er en ny sprøjte, så jeg trykker stemplet i bund og får sprøjtet
det hele ned i halsen på ham. Det er nemt at se, at han ikke
kan lide den beske smag, for han slår med hovedet og lægger
ørerne tilbage.

side 8
/ 10

Ude i gangen giver Ulla og de andre sig til at klappe,
og jeg roser Svante og tilbyder ham hestebolsjer.
- Isa, du kan jo trylle, siger Ulla. - Han slugte det hele!

Jeg er stolt og glad. Måske var det lidt synd at snyde Svante,
men det er mere synd for ham ikke at få den ormekur,
som han har brug for.
Den lørdag træner vi spring, og det begynder at sne tæt,
mens vi er på banen.
Onsdag er der kommet mere sne. Silke vil med ud til
rideskolen, og vi suser derud lige efter skole. I lommen har jeg
en nissegave til Emma. Det er et viskelæder med billede af
en hest, som min mor købte til mig engang, men jeg har aldrig
brugt det, så der er stadig plastik omkring. Jeg har pakket
det fint ind i rødt julepapir.

side 9
/ 10

Gustav og Emma kommer med bussen, og Emma løber glad ind
i stalden med sin striglekasse. Hun sætter den udenfor Labans
boks, og jeg lister nissegaven ned i den. Ingen ser det.
Så kommer Gustav ind i stalden.
Jeg er gået ind i Svantes boks, fordi jeg håber, at nogen vil sige
noget om mit fantastiske trylleri med æblejuice og ormekur
i lørdags.Det er der ingen, der gør.

Gustav smiler til mig på lang afstand. Jeg har ladet boksen
stå åben, og for et syns skyld er jeg ved at rede Svantes man.
Til alt held er han ikke sur på mig over, at jeg snød ham.
Så sker der noget slemt.
Gustav træder ind i boksen og løfter sin højre arm, som om han
vil kæle Svante på mulen, men Svante opfører sig, som om han
har fået tæsk af Gustav. Han vender det hvide ud af øjnene
og stejler halvt om halvt. Han vrinsker også på en måde,
der næsten lyder som et skrig. Svante er desperat for at komme
væk fra Gustav. Idet han rykker bagud, kommer han til
at klemme mig hårdt op mod væggen.
Alt er kaos, ikke kun i boksen, men også inde i mig. Jeg har
aldrig set så bange en hest. Og hvorfor er Svante så bange
for Gustav?

side 10
/ 10
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat