Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Hestetosset - Jul
Læseværktøj

Alle gode gange tre

side 1
/ 14

Jeg får travlt med at hjælpe dem på det lille hold
med at sadle op. På en måde er det lidt løgn
at kalde det for "hjælpe". Jeg klarer nemlig
det hele alene.
Pigerne er kun 6 eller 7 år, så de kan ikke selv.
Men de vil gerne lære det.

Vitas og Livas hold skal ride efter det lille hold.
Derfor er de to og resten af deres hold er her
stadig. Silke er også blevet. Det samme er Emmas
bror Gustav.

Mens jeg maser med at gøre hestene klar,
må jeg kæmpe for ikke at kigge på ham hele tiden.
Jeg kæmper så meget, at jeg får hold i nakken.

side 2
/ 14

Fem gange taber jeg kampen og vender mig om
for at kigge. Tre af de gange mødes vores øjne,
fordi han kigger på mig.
Han har brune øjne. Det har Emma også.
Det er da sjovt, at jeg skal være nisseven for lige
netop hende. Tænk, hvis hun også er det for mig?

Lyset på banen er tændt, for det er næsten mørkt
nu. Ulla står i midten og lader først de små skridte
tre runder. Så traver de tre runder, inden de rider
i otte-taller i skridt og trav. De plager om at ride
i galop, og Ulla giver lov.
Jeg står og holder øje med dem. Jeg skal kunne
gribe ind, hvis der sker noget.

side 3
/ 14

Liva, Vita og Silke står sammen med Gustav.
Især Vita griner højt.

Timen er forbi, og de små sidder af.
Nogle af hestene skal ind på banen igen.
De mindste ponyer skal ordnes og sættes i
deres bokse.

Emma viser Gustav, at hun kan rense hove
på Laban.
- Du er dygtig, roser han og ser hen på mig.
- Er det Isa, der har lært dig det?

Jeg bliver lidt svimmel.
Til alt held kan jeg støtte mig til Svante,
som jeg hjælper en af de små med at strigle.

side 4
/ 14

En halv time senere er Silke og jeg på vej hjem.
Det blæser stadig, men nu har vi rygvind.
- Hvad synes du om ham Gustav? spørger jeg.
Jeg er helt syg for at sige hans navn højt.
- Ved ikke rigtig, svarer hun.
- Var det ikke dumt at sige det med at spise
hestekød?
- Det var da kun for sjov, siger jeg.
Silke sætter farten lidt op. - Måske.
- Hvem skal du være nisseven for, Silke?
Hun rækker tunge af mig: - Må vi jo ikke sige!
- Hvad talte I med Gustav om? spørger jeg.
- Ikke noget særligt.
- Ville han vide noget med mig?
- Det tror jeg ikke, smiler Silke og vinker farvel.

side 5
/ 14

Sent samme aften ligger jeg vågen og tænker
på Gustav. Det er tredje gang, jeg har det sådan
med en dreng.
Først var jeg vild med Sander fra skolen.
Hans lillesøster havde en hest på stald hos Ulla.
Han kunne vist også godt lide mig.
Men dumt nok blev jeg skyld i, at hesten slap ud
fra boksen og åd sig syg i foder. En hel masse
skete, og det blev aldrig til mere med mig og
Sander.

Sidste år faldt jeg for Noah. Det skete til
halloween på rideskolen. Han red som en drøm
på sin hest Night. Silke havde også et godt øje
til ham, og det kunne være blevet et problem.
Det blev det så ikke.

side 6
/ 14

Noah og Liva var nemlig blevet kærester, uden at
vi vidste det. Det er de vist ikke mere.
Men … min mor siger tit noget med alle gode
gange tre, og at tredje gang er lykkens gang.
Jeg håber, hun har ret.

Mon Gustav og Emma går på den samme skole
som Noah? De går i hvert fald ikke på vores.

Jeg vender mig om på ryggen og tænker på,
at jeg er Emmas nisseven. Jeg tænker også på,
at jeg skal hjælpe Ulla med at give Svante
ormekur. Og med ét får jeg en super idé til at få
lokket det i ham.

side 7
/ 14

Næste morgen spørger jeg min mor,
om hun har købt min adventsgave til på søndag.
- Ikke endnu, svarer hun.
- Jeg ønsker mig en oral-sprøjte, siger jeg så.
- Og en liter æblejuice.
Hun ser på mig: - Hvad for en sprøjte?
- En oral-sprøjte. Som kan bruges til at sprøjte
noget ind i munden på en hest.
Mor nikker. - Sådan en kan du nok købe på
apoteket. Du får penge af mig, så kan du selv købe
både sprøjte og juice.

Efter skole går Silke og jeg på apoteket.
Den største sprøjte koster kun 35 kroner.
Vi køber også æblejuice.

side 8
/ 14

Hjemme hos mig øver vi os på at sprøjte det ind
i munden på hinanden.
Det går fint, selvom vi får det galt i halsen af grin.
Den fredag aften sover vi hos Silke.

Lørdag er vi på rideskolen en time før tiden.
Ulla kommer ud med det samme.
Hun har sprøjten med ormekuren i hånden.
- Lad os få gjort det, siger hun.
- Og så må vi håbe på, at han får det hele denne
gang.
- Jeg har en idé, siger jeg.
Svante er nemlig tosset med at gnaske æbler i sig.
Hvis vi først sprøjter æblejuice ind i hans mund
et par gange, kan vi måske snyde ham til også
at synke sin ormekur.

side 9
/ 14

Ulla synes, at det er værd at prøve.
Jeg går ind i Svantes boks med min sprøjte
i hånden. Han skuler til den og stepper rundt.
Med besvær får jeg sprøjtet lidt af juicen ind
i hans mund. Det kan han godt lide.
Jeg fylder sprøjten igen, og anden gang kæmper
han ikke imod. Tredje gang synker han det hele
og smasker efter mere.

Nu er flere fra vores hold kommet,
og de kigger på sammen med Ulla og Silke.
- Giv mig kuren, siger jeg til Ulla.
Jeg holder min venstre hånd bag min ryg.
Så kan Svante ikke se, at jeg får en anden sprøjte.
Ulla lægger den i min hånd og siger,
at den er klar til brug.

side 10
/ 14

I en fart flytter jeg sprøjten med ormekuren over
i højre hånd og hen til Svantes mund. Han er rolig
og opdager ikke, at det er en ny sprøjte.
Jeg får sprøjtet det hele ned i halsen på ham.
Det er nemt at se, at han ikke kan lide smagen.
Han slår med sit hoved og lægger ørerne bagud.

Ude i gangen giver Ulla og de andre sig til
at klappe.
- Isa, du kan jo trylle, siger Ulla.
- Han slugte det hele!

Jeg er stolt og glad.
Måske var det lidt synd at snyde Svante.
Men det er mere synd for ham ikke at få
den ormekur, han har brug for.

side 11
/ 14

Den lørdag træner vi spring.
Det giver sig til at sne tæt, mens vi er på banen.

Onsdag er der kommet mere sne. Silke vil med
på rideskolen. Vi suser derud lige efter skole.
I lommen har jeg en nissegave til Emma.
Det er et viskelæder med billede af en hest.
Min mor købte det til mig engang.
Men jeg har aldrig brugt det, så der er stadig
plastik omkring.
Jeg har pakket det fint ind i rødt papir.

Gustav og Emma kommer med bussen.
Emma løber glad ind i stalden med
sin strigle-kasse.

side 12
/ 14

Hun sætter den ud for Labans boks, og jeg lister
gaven ned i den. Ingen ser det.

Så kommer Gustav ind i stalden.
Jeg er gået ind i Svantes boks i håbet om,
at nogen vil nævne mit store nummer med juicen.
Det er der ingen, der gør.
Men Gustav smiler til mig på lang afstand.
Jeg har ladet boksen stå åben.
For et syns skyld er jeg ved at rede Svantes man.
Han er ikke sur på mig over, at jeg snød ham.

Så sker der noget slemt. Gustav træder ind
i boksen. Han løfter sin højre arm, som om han
vil kæle Svante på mulen. Men Svante opfører sig,
som om han har fået tæsk af Gustav.

side 13
/ 14

Svante vender det hvide ud af øjnene
og stejler lidt. Han vrinsker også på en måde,
der næsten lyder som et skrig.
Svante vil bare væk fra Gustav.

Idet han rykker bagud, kommer han til at klemme
mig hårdt op mod væggen. Alt er kaos.
Ikke kun i boksen, men også inde i mig.
Jeg har aldrig set så bange en hest.

Og hvorfor er Svante så bange for Gustav?

side 14
/ 14
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat