Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Hestetosset - Jul
Læseværktøj

God jul, Isa

side 1
/ 13

Svante vender ryggen til mig og sparker ud, og han prøver
også at lave bukkespring. Det er der bare ikke rigtig plads til.
De andre fra holdet er stimlet sammen ude på gangen.
- Hvad laver du, Isa? spørger en af de ældre piger forarget.
- Hvad gør du dog ved arme Svante? kommer det fra en af
de andre.
Jeg er for paf og forskrækket til at kunne sige noget.
Jeg tumler bare ud fra Svantes boks og smækker lågen i.
Men Silke svarer for mig, og hun er gal.
- Hvad bilder I jer ind? siger hun vredt. - Isa kunne ikke
drømme om at gøre en hest noget ondt, at I ved det!
- Jeg ville bare give Svante hestebolsjer, siger jeg mat.
- Jeg ved ikke, hvad der skete med ham.

side 2
/ 13

Vi skal være klar på ridebanen lige om lidt, så de andre
fra holdet siver væk igen for at tage sig af deres heste.
Inde i boksen er Svante ved at falde til ro. Silke ryster
på hovedet og sender mig øjne, inden hun går tilbage
til Bobbys boks. Mit hjerte bliver ved at dunke, mens jeg
sadler Lucky op og tager min hjelm på. Heldigvis er min
dejlige hest præcis lige så glad for mig som normalt.

- Godt, godt, Isa og Lucky, råber Ulla lidt senere ude
på ridebanen. Vi har varmet op, og nu øver vi spring.
- Fint, Sara og Shadow. Stram tøjlerne lidt, Laura.

side 3
/ 13

Tit går det ikke så godt med at ride, når jeg ikke er helt
koncentreret om det, men sært nok går det fint i dag,
selvom jeg hele tiden tænker på det med Svante.
Han blev jo lige så bange for mig, som han var for Gustav.
Jeg aner ikke hvorfor. Jeg kan heller ikke lade være med
at tænke på, at det ikke er spor rart at blive beskyldt for noget,
man ikke har gjort. Jeg ved jo, at jeg ikke har opført mig forkert
over for Svante. Nu tror jeg heller ikke mere, at Gustav
har gjort det, men hvad handler det så om?

***

Ridetimen er forbi. Nogle af de ældre vil strigle udenfor,
men Silke og jeg går ind i stalden. Vi hjælpes ad og tager Lucky
først og Bobby til sidst. Mens vi står tæt sammen, fortæller jeg
det hele til Silke, og hun bliver målløs over, at jeg har gået
og tænkt så meget på noget uden at sige det til hende.

side 4
/ 13

Da jeg tager min hjelm af, kan jeg igen mærke duften fra
den lækre juleshampoo fra min nisseven, og den får mig til
at tænke på noget.
- Silke, siger jeg lavt. - Hvad nu hvis det er duften fra den
shampoo, der gør Svante bange? Heste har jo så gode sanser.
Silke ser på mig med store øjne: - Måske er der en, der bruger
den samme shampoo, som har været modbydelig ved Svante!

I det samme kommer to af de store piger ind i stalden,
og vi tier stille. Men jeg har fået en idé, som jeg hvisker i øret
på Silke.

Ulla er gået ind i køkkenet. Da vi er færdige med vores heste,
går vi også derind.

side 5
/ 13

- Øh, Ulla, begynder jeg. - Hvor var det nu, du købte Svante?
- Hos et par på Lunden 23, svarer Ulla. - Hvorfor?
- Ikke for noget, svarer jeg. - Eller jo … Har de flere fjordheste?
Nu kigger Ulla på mig, som om hun undrer sig lidt over mit
spørgsmål.
- De havde kun den ene fjordhest, men de har også to Dansk
Varmblod. Det var deres datter, der havde redet på Svante,
men hun var vokset fra den. Du sparer måske sammen til
at købe din egen fjordhest, Isa?
- Måske, mumler jeg. - Hej hej, Ulla.

***

side 6
/ 13

Hjemme hos mig smører vi os hver en mad. Min mor er ude
at handle, og jeg sender en besked til hende om, at Silke og jeg
er cyklet en tur. Silke sender den samme besked til sin mor.

Det er ikke særlig svært at finde ud af, hvor Lunden 23 ligger.
Der er 6,7 kilometer dertil. En halv time senere springer vi
af cyklerne og ser ned på et lille, gult sted. Til venstre for den
lange indkørsel ligger en tom fold, til højre er der en ridebane.
- Tør vi overhovedet gå derind? mumler Silke til mig.
- Ellers finder vi jo aldrig ud af det, svarer jeg.

Vi trækker vores cykler ned mod det gule hus. På den lille
gårdsplads holder en hvid bil. I min fantasi bor der noget nær
et monster her, eller i det allermindste en hesteplager.
Stalden ligger lige over for huset, og vi stiller cyklerne op ad
muren og lister hen til døren. Det er en rigtig stalddør, som er
delt på midten. Den øverste del står åben, og vi kan høre nogle
heste pusle derinde.

side 7
/ 13

Før vi ved af det, er vi inde i stalden, og her ser pænt ud.
Rigtig pænt. De to rødbrune heste er smukke og blanke i
pelsen, og de kigger nysgerrigt på os. Jeg skal til at foreslå Silke
at smutte igen, da der sker noget.
- Hvad laver I to her? buldrer en dyb stemme.
I den åbne stalddør står en bred mand med hænderne i siden.
Han er skaldet og virker vred, og bag ham titter en dame frem.
- Øh, har fjordhesten Svante boet her, før Ulla købte ham til
rideskolen? får jeg frem.
Manden nikker.
- Vi … ville bare se, hvor han kom fra, digter jeg.
- Fordi vi simpelthen er så glade for ham, siger Silke. - Vi ville
ikke stjæle eller noget, altså!

side 8
/ 13

Så finder jeg på noget ret genialt, for jeg spørger nemlig,
om jeg må låne deres toilet. Det må jeg gerne, og damen viser
mig derind. På vejen prøver jeg at komme til at snuse til
hendes hår, men måske kommer jeg ikke tæt nok på, eller også
har hun ikke vasket hår i juleshampooen sidste gang.
Deres badeværelse er flot og stort med badekar og det hele,
og på kanten af karret står en flaske med juleshampoo mage
til den, min nisseven gav mig, og som Gustav også bruger.
Det lykkes mig at få klemt lidt dråber ud. Da jeg har vasket
hænder og går igennem køkkenet igen, sidder Silke ved bordet
med både manden og damen. Hun har fået et glas cola og
en klejne, og hun snakker løs om mit smarte trick med at snyde
ormekur i Svante. Manden og damen griner og synes,
at det var vældig godt fundet på.
Jeg får også et glas cola og en klejne.

side 9
/ 13

- Vi ville også give Svante ormekur, fortæller damen.
- Sikke et drama, det blev, for jeg prøvede at holde hans hoved
stille, mens min mand havde en kamp med at få sprøjtet
ormekuren ind i hans mund. Det meste kom ved siden af,
og det måtte vi jo sige til Ulla, som købte ham.

Silke og jeg siger tak for cola og for klejner og for at have
måttet se det sted, som Svante kommer fra. På vejen hjem
er vi helt enige om, hvad der er sket: Damen har lugtet af
den juleshampoo, mens de prøvede at give den stædige Svante
ormekur. Han må have følt det som et overgreb, og derfor
er han kommet til at hade og frygte den lugt og forbinde den
med noget stærkt ubehageligt.

***

side 10
/ 13

Det er d. 23. december. Julefesten på rideskolen skal først
starte klokken 14, men Silke og jeg kommer en halv time
for tidligt. Her er allerede mange.
Ulla har gjort det hele så fint, for der er lyskæder i træer og
buske og i hegnet hele vejen rundt om ridebanen. Midt på
den står et juletræ med endnu en lyskæde og en stjerne
på toppen. Det hele ligner noget fra et eventyr, og Ulla selv
har nissehue på. Fra en højtaler strømmer dæmpet julemusik.
For mig bliver det hele endnu bedre, da bussen stopper ude
på vejen, og Gustav og Emma kommer gående. Jeg har skrevet
alt det om den juleshampoo til ham. Vi vinker til hinanden.

side 11
/ 13

Først rider vi hold for hold, og der er konkurrencer og lege
med hestene. Så skal vi alle ind i Ullas køkken, og her er der
også pyntet fint op. Der er pølsehorn og burgere med
flæskesteg, og på skift skal vi rejse os op og sige, hvem vi har
været nisseven for.
Sarah har været nisseven for Silke. Hun har kun fået én ting,
men det var til gengæld en ret fin hestebog.
Emma klapper glad, da jeg siger, at jeg har været hendes
nisseven.

Så rejser Silke sig op: - Og jeg har været Isas nisseven!
- Dig! kommer jeg til at råbe. - Men …
- Jeg ville have dig til at tro, at det var Liva eller Vita,
griner Silke.

Jeg giver hende et kæmpe kram. Det er jo klart, at min bedste
veninde ved, hvad jeg vil blive glad for. Sært, at jeg ikke
regnede det ud.

side 12
/ 13

Der bliver enormt varmt i Ullas køkken, fordi vi er så mange
derinde. På et tidspunkt går jeg lidt ud for at få lidt luft,
og med ét dukker Gustav op ved siden af mig.
- God jul, Isa, siger han og giver mig en lille pakke.
- Åhr, hvor er du sød. Må jeg pakke gaven op? spørger jeg glad.
- Først juleaften, svarer han.

Jeg pakker selvfølgelig op, så snart jeg er hjemme igen.
Det er en shampoo uden duft. Meget sjovt.

side 13
/ 13
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat