Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ukraine
Læseværktøj

Ukraine

side 1
/ 14

Indhold

Landet Ukraine
Gammelt folk, nyt land
Den kolde krig
Sovjet går i opløsning
Rusland går i krig
Ukraine vender sig mod vest
Krigen begynder
Vesten reagerer
Fremtiden
Fagord

side 2
/ 14

Den 24. februar 2022 kom der igen krig i Europa.
Rusland begyndte at bombe deres naboer i Ukraine.
Senere samme dag sendte de også tanks ind i landet.
I denne tekst kan du læse om de to lande, deres historie,
og hvordan det kunne ende med krig.

side 3
/ 14

Landet Ukraine

Ukraine er et land i den sydlige del af Østeuropa. Det er
Europas næststørste land, og det er 14 gange større end
Danmark.
Der er store stepper i det meste af Ukraine. En steppe er
et landskab uden træer. Der løber flere store floder gennem
stepperne og ud i Sortehavet mod syd. Landet har også skove,
sumpe og bjerge. Det højeste bjerg hedder Hoverla. Det er
2061 meter højt, lidt over 2 kilometer! Ukraine har en god jord.
De dyrker hvede, majs, kartofler, roer, grøntsager og vin.

Der bor ca. 45 millioner mennesker i Ukraine.
Hovedstaden hedder Kyiv, og her bor der ca. 3 millioner.
De fleste er etniske ukrainere. Det vil sige, at de har boet
i Ukraine i mange generationer. Der bor dog også mange
russere i Ukraine. Mange steder i syd bor der faktisk flere
russere end ukrainere.

side 4
/ 14

Gammelt folk, nyt land

Ukraine er et ret nyt land. Det blev faktisk først skabt som
sit eget land i 1991. Indtil da har det hørt til alle mulige andre
lande. Det betyder dog ikke, at ukrainerne er et nyt folk.
Mange mennesker i området har tænkt på sig selv som
ukrainere siden 1200-tallet. De har bare ikke haft lov til at have
deres eget, samlede land. I hvert fald ikke ret længe ad gangen.

Fra 1919 til 1991 var det en del af Sovjetunionen. Det var
en kæmpe union. Det største land i unionen var Rusland.
Det næststørste var Ukraine. Sovjetunionen var
et kommunistisk diktatur. Det betød blandt andet, at folk ikke
selv måtte vælge deres ledere. Det betød også, at man ikke
måtte sige eller mene, hvad man ville. Man kunne komme
mange år i fængsel, hvis man sagde noget dårligt om
magthaverne. Folk i Sovjetunionen var også meget fattige,
og i perioder var det svært at få mad.

side 5
/ 14

Den kolde krig

Indtil 1991 var Sovjetunionen og vesten fjender. Vesten bestod
først og fremmest af USA og Vesteuropa. Sovjetunionen holdt
sammen på landene i Østeuropa. Derfor gik der en grænse
mellem øst og vest ned igennem Europa. Den gik også ned
igennem Tyskland, som var delt op i to forskellige lande.
Vesttyskland og Østtyskland. Grænsen blev også kaldet
jerntæppet. Den var meget skarpt bevogtet og svær
at komme over.

Der var flere gange tæt på at komme en rigtig og stor krig
mellem Sovjetunionen og vesten. Men det skete aldrig.
Det skyldes måske først og fremmest, at begge parter havde
atombomber. Derfor vidste de, at en krig både ville ødelægge
fjenden, men også dem selv. Fordi det aldrig blev til en rigtig
krig, kaldes perioden for "den kolde krig".

side 6
/ 14

Sovjet går i opløsning

I 1991 kunne Sovjetunionen ikke mere. Det var blevet for
fattigt. Folk var blevet for utilfredse. De havde løsnet det hårde
greb, som de havde om befolkningen , som gjorde oprør.
Først i de andre østeuropæiske lande, og så i Sovjetunionen.
Den blev opløst, og delt op i en række lande.
Et af dem blev Ukraine, som altså blev sit eget land i 1991.
Det største af dem blev Rusland.

Efter Sovjetunionens fald var der mange af de østeuropæiske
lande, som gik over til vesten. De blev medlem af NATO.
Det er en alliance med USA i spidsen. NATO har en aftale om,
at hvis et af landene i NATO bliver angrebet, går alle de andre
lande med i krigen. Mange af landene blev også medlem af EU.
Det er en handelsunion, som begyndte i Vesteuropa.

side 7
/ 14

Rusland går i krig

Mange i Rusland var kede af den udvikling. Det gjaldt ikke
mindst Ruslands leder Vladimir Putin. Han havde set
Sovjetunionen som noget rigtig godt. Rusland havde haft
en masse magt over andre lande. Nu vendte de lande sig
mod Sovjetunionens gamle fjende og blev en del af vesten.
Det betød også, at vesten kom tættere på. I gamle dage havde
jerntæppet været langt væk fra Rusland. Nu var der pludselig
nogen af deres nabolande, som var medlem af EU og NATO.

Rusland gik flere gange i krig for at sikre, at de kunne holde
på magten over naboer. I 1999 gik de i krig mod Tjetjenien
for at sikre, at de blev ved med at være en del af Rusland.
I 2008 gik de i krig mod Georgien for at få to områder,
som egentlig hørte til Georgien, men nu blev en del af Rusland.
Især krigen i Tjetjenien blev meget brutal og kom til at koste
mange liv.

Alireza numberone
Ruslands krig mod Tjetjenien gik hårdt ud over hovedstaden Grozny.
side 8
/ 14

Ukraine vender sig mod vest

Ukraine blev længe ved med at være allieret med Rusland.
Men i 2004 skete der noget. Ukraine valgte en ny præsident,
som hellere ville vende sig mod vesten. Men hans konkurrent,
som hellere ville holde sammen med Rusland, snød med
valget, så det så ud, som om han havde vundet. Det ville folk
ikke finde sig i. De gik på gaden for at demonstrere. Det endte
med, at valget måtte gå om. Her vandt den nye præsident
stort. Det hele skete fredeligt og uden nogen vold.

I 2013 måtte ukrainerne igen på gaden. Den nye præsident
havde skuffet. I stedet havde den russiskvenlige vundet næste
valg. Han havde nægtet at begynde et samarbejde med EU.
Det var folk rasende over. De gjorde oprør og præsidenten
blev tvunget til at gå af. Den nye præsident vendte igen
Ukraine mod vesten og arbejdede på at komme med i EU.
Det samme gjorde hans afløser, som blev valgt i 2019.
Det var Volodomyr Zelensky, som stadig er præsident i dag.

Nessa Gnatoush
Ukrainerne protesterer i 2013.
side 9
/ 14

Krigen begynder

Rusland var rasende. I 2014 angreb de Krim, som er
en ukrainsk halvø, der ligger mellem Ukraine og Rusland.
Den blev besat og russerne mener, at det er en del
af Rusland nu. Samtidig satte de gang i oprør i to små dele
af Ukraine, hvor der bor mange russere. Det oprør har været
i gang lige siden.
Men russerne var stadig ikke tilfredse. De vil ikke have,
at Ukraine vender sig mod vesten og kommer med i EU
og NATO. Derfor vil de have, at Ukraine får en ny regering.
Hvis det ikke kan lade sig gøre på andre måder,
må de prøve med krig.

side 10
/ 14

Derfor angreb de Ukraine den 24. februar 2022.
Mange mener, at de havde regnet med, at det ville blive let.
At Ukraine hurtigt ville overgive sig, eller at de nemt ville
kunne komme til hovedstaden Kyiv og anholde eller dræbe
præsidenten. Men det blev meget sværere end det.
Derfor har russerne skruet op for brutaliteten. De bomber
blandt andet boliger og dræber civile. Hele byer er blevet
jævnet med jorden. Formentlig for at presse Ukraine til
at give op. Der er flere millioner ukrainere, som er flygtet
fra krigen. En del af dem er også kommet til Danmark.

side 11
/ 14

Vesten reagerer

Vesten har på mange måder det samme problem, som under
den kolde krig. Hvis de går i krig for at hjælpe Ukraine,
risikerer man en stor krig mod Rusland. Sådan en krig kan
ende med at der bliver brugt atomvåben. Det vil alle gerne
undgå. Derfor prøver vesten at hjælpe Ukraine på andre
måder, end ved at gå i krig for dem.
De har straffet Rusland ved at lave sanktioner mod dem.
Det betyder blandt andet, at man ikke vil handle med dem
mere. Det betyder også, at russiske fly ikke må lande i vesten
mere. Og så er der mange russiske rigmænd, som har fået
taget deres luksusbåde, lejligheder og penge i vesten
konfiskeret. Dvs. at staten har taget tingene, fordi de indgår
i en forbrydelse . Man sender også våben og penge til Ukraine,
så de bedre kan forsvare sig selv. Det kan man godt gøre,
uden at det bliver set som om man går i krig med Rusland.

side 12
/ 14

Fremtiden

Det er svært at sige, hvordan krigen udvikler sig videre.
Ukraine har gjort meget mere modstand end forventet,
og der er ikke meget, der tyder på, at Rusland bare kan vinde,
men det er heller ikke ret sandsynligt, at de bare giver op.
En mulighed er, at de bliver ved med at skrue op for
brutaliteten i Ukraine. Fx at de bruger større og større våben
eller ødelægger flere byer.
En anden mulighed er en fredsaftale, men det er svært at se,
hvordan man kan lave en aftale, som begge lande er tilfredse
med. Det sker sandsynligvis først, hvis en af lederne forsvinder.
Enten skal russerne lykkes med at indsætte en anden regering
i Ukraine, eller også skal Vladimir Putin væltes af sine egne.
Det sidste er der mange, både i Ukraine og i Vesten,
som håber på.

side 13
/ 14

Fagord

EU
Fredsaftale
Invasion
Jerntæppe
Kyiv
Krig
NATO
Præsident
Sanktioner
Sovjetunionen
Union
Vesten
Vladimir Putin
Volodomyr Zelensky

side 14
/ 14
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat