Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ukraine
Læseværktøj

Ukraine

side 1
/ 15

Indhold

Landet Ukraine
Gammelt folk, nyt land
Den kolde krig
Sovjet går i opløsning
Rusland går i krig
Ukraine vender sig mod vest
Krigen begynder
Vesten reagerer
Fremtiden
Fagord

side 2
/ 15

Den 24. februar 2022
kom der igen krig i Europa.

Rusland begyndte at bombe
deres naboer i Ukraine.
Senere samme dag
sendte de også tanks ind i landet.

Her kan du læse om de to lande,
deres historie og krigen mellem dem.

unknown
side 3
/ 15

Landet

Ukraine er Europas næststørste land. Det er
14 gange større end Danmark. Der er store
stepper i det meste af landet. Der løber flere
floder gennem stepperne og ud i Sortehavet.
Landet har også skove, sumpe og bjerge.
Hoverla er det højeste bjerg. Det er lidt over
2 km højt. Jorden er god. De dyrker majs,
kartofler, roer, grøntsager og vin.

Der bor ca. 45 millioner i Ukraine.
I hovedstaden Kyiv bor der ca. 3 millioner.
De fleste har boet i Ukraine i mange generationer.
Der bor dog også mange russere i Ukraine.
Mange steder i syd bor der faktisk flere russere
end ukrainere.

side 4
/ 15

Nyt land, gammelt folk

Ukraine er et ret nyt land.
Det blev først sit eget land i 1991.
Indtil da har det hørt til alle mulige andre lande.

Det vil dog ikke sige, at ukrainerne er et nyt folk.
Mange af dem, som bor der, har tænkt på sig selv
som ukrainere siden 1200-tallet.

De har bare ikke haft lov til at have
deres eget land.
I hvert fald ikke ret længe ad gangen.

side 5
/ 15

Fra 1919 til 1991 var landet en del af Sovjetunionen.
Det var en kæmpe union.
Rusland var det største land, som var med.
Det næststørste var Ukraine.

Sovjetunionen var et kommunistisk diktatur.
Det betød blandt andet, at folk ikke selv
måtte vælge deres ledere. Det betød også,
at man ikke måtte sige eller mene, hvad man ville.
Man kunne komme mange år i fængsel,
hvis man sagde noget dårligt om styret.

Landene var meget fattige.
Nogle gange var det svært at få mad.

frilæsning.dk
Sovjetunionens flag
side 6
/ 15

Den kolde krig

Indtil 1991 var Sovjetunionen og vesten fjender.
Vesten bestod især af USA og Vesteuropa.
Østeuropa holdt med Sovjet. Derfor gik der
en grænse mellem øst og vest i Europa.
Den gik også gennem Tyskland, som var delt i to.
Grænsen blev kaldt jerntæppet. Der var masser
af vagter. Det var svært at komme over grænsen.

Det var flere gange tæt på at komme til en rigtig
krig. Men det skete aldrig. Det kan være fordi,
begge parter havde atombomber. Alle vidste,
at en krig både ville ødelægge de andre, men også
dem selv. Derfor lod de være med at gå i krig.
Fordi det aldrig blev en rigtig krig, kaldes perioden
for "den kolde krig".

side 7
/ 15

Sovjet går i opløsning

i 1991 kunne Sovjet ikke mere. Det var blevet
for fattigt. Folk var blevet for utilfredse. De havde
heller ikke samme greb om befolkningen mere.
Derfor blev der gjort oprør. Først i Østeuropa.
Og i 1991 i Sovjet. Unionen blev opløst og delt op
i mindre lande. Et af dem var Ukraine. Et andet var
Rusland, som blev det største.

Efter Sovjetunionens fald gik mange
østeuropæiske lande over til vesten. De blev
medlem af NATO. Det er en alliance, som bliver
anført af USA. NATO har en aftale om, at hvis der
er angreb på et land i NATO, hjælper alle de
andre. Mange af landene kom også med i EU.
Det er en handelsunion i vesten.

side 8
/ 15

Rusland går i krig

Mange i Rusland var kede af, at det gik sådan.
Det gjaldt ikke mindst deres leder Vladimir Putin.
Han havde set Sovjet som noget rigtig godt.
Rusland havde haft meget magt over andre lande.
Nu vendte de lande sig mod den gamle fjende
og blev en del af vesten. Det betød også, at vesten
kom tættere på. Før havde jerntæppet været langt
væk fra Rusland. Nu var der nogen af deres
naboer, som var medlem af EU og NATO.

Rusland gik i krig for at holde på magten.
I 1999 gik de i krig mod Tjetjenien for at sikre,
at de blev ved med at være en del af Rusland.
Det blev en brutal krig, hvor mange døde.
I 2008 gik de i krig mod Georgien for at få
to af landets områder.

Alireza numberone
Ruslands krig mod Tjetjenien gik hårdt ud over hovedstaden Grozny.
side 9
/ 15

Ukraine vender sig mod vest

Ukraine blev længe ved med at være allieret med
Rusland. Men i 2004 skete der noget. Man ville
have en ny leder, som vendte sig mod vesten.
Men der blev snydt ved valget, og en anden kom
til. Det ville folket ikke finde sig i. De gik på gaden
for at demonstrere. Det endte med, at valget gik
om. Og den nye leder vandt stort.

I 2013 måtte ukrainerne igen på gaden. Den nye
leder havde skuffet. Og der var kommet en anden,
som hellere ville Rusland end EU. Folk blev vrede
og gjorde oprør. Han måtte gå af og blev afløst
af en, som igen vendte sig mod vesten. Det samme
gjorde den næste leder, som blev valgt i 2019.
Det blev Volodomyr Zelensky, som er leder i dag.

Nessa Gnatoush
Ukrainerne protesterer i 2013.
side 10
/ 15

Krigen begynder

Rusland var rasende. I 2014 angreb de Krim,
som er en del af Ukraine. Den blev besat.

De satte også gang i oprør i to dele af Ukraine,
hvor der bor mange russere. De oprør har været
i gang lige siden. Men russerne var stadig ikke
tilfredse. De kræver, at Ukraine ikke kommer
med i NATO eller EU. Derfor ville de have,
at landet fik en ny leder. Hvis ikke det kunne ske
på andre måder, måtte de prøve med krig.
Derfor angreb de.

side 11
/ 15

Mange mener, at de havde troet, at det ville
blive let. De havde regnet med, at Ukraine bare
ville give op. Eller at de kunne komme frem
til hovedstaden Kiev og anholde eller dræbe
lederen. Men det skulle vise sig at blive svært.

Derfor er russerne blevet mere brutale.
På den måde vil de presse Ukraine til at give op.
De bomber huse og dræber civile.
Hele byer er blevet jævnet med jorden.

Der er flere millioner på flugt fra krigen.
En del af dem kommer også til Danmark.

side 12
/ 15

Vesten reagerer

Vesten har på mange måder det samme problem,
som under den kolde krig. De kan gå i krig og
hjælpe Ukraine. Det kan føre til en stor krig mod
Rusland. Sådan en krig kan ende med, at der bliver
brugt atombomber. Det vil alle gerne undgå.
Derfor prøver Vesten at hjælpe på andre måder.

De er holdt op med at handle med Rusland.
De har også sagt, at fly fra Rusland ikke må lande
i Vesten mere. Der er også en del rige russere,
som har fået taget deres ting i Vesten. Fx dyre
både og lejligheder og penge. Vesten har også
sendt penge og våben til Ukraine, så de bedre
kan forsvare sig. Det kan man godt gøre,
uden at det bliver set som om, at man går i krig.

side 13
/ 15

Fremtiden

Det er svært at sige, hvordan krigen kommer til
at gå. Ukraine har kæmpet bedre, end de fleste
havde troet. Der er ikke meget, der tyder på,
at Rusland bare kan vinde. Det er dog heller ikke
sandsynligt, at de bare giver op. En mulighed er,
at de bliver mere brutale. Fx at de bruger større
våben og ødelægger flere byer.
En anden mulighed er, at de laver en aftale om
at slutte fred. Det er dog svært at se, hvordan man
kan lave en aftale, som begge parter er tilfredse
med. Det sker nok først, hvis en af lederne er væk.
Enten skal russerne lykkes med at få en anden
leder sat ind i Ukraine. Eller også skal Putin væltes
af sine egne. Det sidste er der mange, der håber.
Både i Ukraine og i Vesten.

side 14
/ 15

Fagord

EU
Fredsaftale
Invasion
Jerntæppe
Kyiv
Krig
NATO
Præsident
Sanktioner
Sovjetunionen
Union
Vesten
Vladimir Putin
Volodomyr Zelensky

side 15
/ 15
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat