Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
S, P eller K?
Læseværktøj

S, P eller K?

side 1
/ 16

Vinder af den Store Forfatterspire-konkurrence 2022
Ingrid Halse fra 5A på Gerbrandskolen

************************************************************

Det tordnede udenfor, klokken var ni om aftenen. Ellie, Natasha,
Kristoffer og Jeppe var til sleep-over hos Luca. De fem var bare besties.
"S, P eller K, Natasha?" spurgte Ellie.
"K" svarede Natasha. "Men hvor lang tid skal vi fortsætte? Vi skal jo
også nå at spille de der gyserspil?"
"Ja ja, du skal bare lige klare din konsekvens først," svarede Luca.
"Fint, hvad er det, jeg skal gøre?" spurgte Natasha og ville bare have
det overstået. Hun var bare ikke rigtig den største fan af S, P eller K.
"Ok, du skal enten fremkalde Bloody Mary, skrive "F74" på hånden og
skrive, at du har et crush på nogen i klassechatten, ELLER gå med os
fire hen til skolen, og så skal vi prøve at komme ind, og det er jo
stormvejr," foreslog Ellie tilfreds.
"Hvor er det bare nogle dårlige valgmuligheder!" sagde Natasha.
"Men så nummer 3, den er også træls for dig. Kom, vi går ud og tager
vores jakker på nu!"

side 2
/ 16

Fem minutter senere var de ovre i skolegården. Den kolde
efterårsvind fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Natasha.
"Hey se! Der er et åbent vindue!" sagde Jeppe og pegede.
"JA, Jeppe det kan man godt se," svarede Kristoffer. "Kom nu! Vi går
hen til det."
"Ok, men hvordan havde I tænkt, vi skulle kravle op på 2. sal og
igennem et vindue? Hvad?" blandede Ellie sig.
"Slap nu bare af, vi kan vel bare gå om på den anden side og se,
om der er en anden vej ind." foreslog Luca.

De gik om på den anden side - og ganske rigtigt var der faktisk
et vindue, der stod en lille smule på klem.
De listede derhen og var meget stille, men pludselig så de svagt nogle
røde lysglimt derindefra. De begyndte at blinke og de blev nysgerrige.
"Jeg kan ikke se, hvad det er," sagde Jeppe.
"Ti nu bare stille og gå tættere på," hviskede Kristoffer og puffede
Jeppe hen mod vinduet, så de kunne kigge mere på det mystiske lys.

side 3
/ 16

De andre fulgte efter. Så snakkede en computerstemme, men så lavt
at man ikke kunne høre det.
"Det her bliver bare mærkeligere og mærkeligere," sagde Ellie.
"We know, girl!" svarede Kristoffer, og de rykkede tættere på.
Så lyste det stærkere og der var en urolig stilhed …
"Gad vide, hvad det er!" hviskede Natasha ophidset.

For at komme tættere på, kravlede de op på bænken foran vinduet.
Kristoffer lænede sig fremover. Lidt for langt. De fik et chok,
da vinduet splintrede. De faldt alle sammen gennem vinduet og så op
på to store skærme.
"He, he, he," sagde computer-stemmen.
Så blev alting sort. Men kun et lille øjeblik, eller noget der føltes
sådan. Så så Natasha et hurtigt glimt af sig selv, bevidstløs,
blive halet ind i en sort bil. Så blev det sort igen, og nu så hun sig selv
blive trukket i benene ned i en hule ude i en skov.

side 4
/ 16

Natasha vågnede. Hun så sig omkring og så de andre ligge ned.
De var ikke bundet eller noget, de lå der bare. Eller Jeppe og Ellie
var vågne og så på hende.
"Er der nogen chance for, at du ved, hvor vi er, eller hvordan vi er
kommet herind?" spurgte Ellie.
"Nej, jeg ved lige så lidt om det her som dig, desværre!" svarede
Natasha og kom på benene, imens de andre vågnede.

Da de alle stod og kiggede sig omkring i det mørke rum, tændte
en rød skærm oven over noget, som lignede en dør.
"Hej og velkommen, Udvalgte! I skal nu ind i Twilight-biblioteket!
Også kendt som Spøgelsesbiblioteket!" skrattede skærmen.
"Aldrig hørt om det," afbrød Luca.
"Hold lige mund… I er de Udvalgte. Som jeg var ved at sige… Nå ja,
vi har opfanget, at der er noget levende derinde. Og siden
biblioteket ikke har været i brug i 500 år, er det meget mystisk.
Og dem vi har sendt ind for at se, hvad det er, er desværre aldrig
kommet ud igen. Så I skal bare tage et billede af de to skabninger
derinde, som vi opfanger livstegn fra. Forstået? Ok, here you go!
Og husk nu ikke at dø!" afsluttede skærmen med en upassende,
munter og computeragtig stemme.

side 5
/ 16

Uden videre blev de nærmest suget ind igennem døren. Det var
en mørk og klam gammel gang. Der var kun svagt rødt lys, der lyste
gangen en lille smule op. Kun nogle af lamperne virkede. De fandt
alle sammen deres telefon frem og gik ind på kamera, de turde ikke
andet. Ingen af dem sagde et ord. Sådan stod de i et par minutter,
indtil en lyd brød stilheden. Det lød lidt som et skrig eller et hvæs.
"Ok, vi kan ikke bare stå her og glo som nogle idioter! Der ER noget
herinde. Vi skal bare tage et billede af det og så hurtigt ud igen.
Jeg foreslår, vi deler os op." Det var Jeppes forslag og han prøvede
at lyde, som om han ikke var bange.
"Ja ja, vi vil vel alle sammen bare ud herfra, så lad os få det
overstået," svarede Luca.

side 6
/ 16

Gangen delte sig foran dem. Ellie, Jeppe og Kristoffer gik ned ad
den ene gang, Natasha og Luca gik ned ad den anden gang.
Natasha hyperventilerede. Hun var mega bange. I forvejen var hun
ikke den største fan af gyserfilm, men det var 100 gange værre selv
at være med i en. En gammel bogreol væltede lige dér, hvor de lige
havde gået. Hjertet hoppede op i halsen på Natasha, da en høj,
ultratynd, sort skikkelse med en stor mund midt i ansigtet pludselig
kom til syne og begyndte at løbe efter dem. Natasha og Luca
spurtede afsted og af ren automatreaktion sprang de ind i et
klædeskab, som åbenbart stod der. Det sorte monster løb lige forbi.

Da de lidt efter vovede sig ud af skabet, var de begge ret rystede.
De gik kun et lille stykke, før lyset begyndte at blinke. Så lød et skrig,
og det var som om, de blev trukket op i luften af nogle usynlige
snore. Så blev alting sort igen. De var i et rum, der mest af alt lignede
et gammelt, forladt hotelværelse.

side 7
/ 16

"Hvad skete der lige der?" spurgte Luca stille ud i rummet.
"Det er Kristoffer…. H-han er v-væk…" svarede Ellie stille.
"Hvad mener du?" spurgte Natasha.
Jeppe var tavs og stirrede tomt ud i luften.
"Vi gik kun et par meter, så kom der sådan en rød monsteragtig ting
med øjne over hele kroppen - altså sådan undtagen tre mund-
lignende ting - ned ovenfra. Mig og Jeppe nåede at dreje om
et hjørne, og så øh… spiste den Kristoffer..." Ellie så bange ud.
"Jeg nåede at tage et billede, lige før vi kom herop". Ellie faldt
sammen og så afkræftet ud.

Pludselig kom en skærm med to sorte firkanter til syne over
hoteldøren. Den ene tomme firkant lyste op og viste det billede,
som Ellie lige havde beskrevet.
"Vi så et højt, sort, tyndt monster, men det har vi ikke noget billede
af. Tror I, vi skal have det?" spurgte Natasha.

side 8
/ 16

Skærmstemmen fra tidligere lød igen ud i rummet: "Hej Udvalgte!
Det er mig igen! Du har ret! Men I får lige ca. 5 timers søvn at styrke
jer på! Klokken er jo også 12 om natten! Godnat, BYE BYE!"
De stirrede vantro på hinanden. Jeppe var den første, som fik
stemmen igen og fremstammede, at de var nødt til at gøre, som der
blev sagt og hvile sig lidt. Og at edderkopper jo umuligt kunne spise
et helt menneske. Og at Kristoffer ville respawne igen lidt senere.
Men han lød ikke helt sikker.

5 timer senere.

"WWWWIIIIUUUU, WWWIIIIUUUU, WWWIIIIUUUU!" "ARHHH,
hvad sker der?" råbte Jeppe meget højt, fordi han blev så
forskrækket over den brutale vækning.
"Godmorgen eller noget! Nu skal I derind igen, Udvalgte!"
Computerstemmen fra højtaleren lød morgenfrisk og sært opstemt.

side 9
/ 16

"Ej helt ærligt, jeg troede lige, det bare var et mareridt!"
Ellie kravlede træt og bange ud af sengen, hvor de var krøbet
sammen uden rigtig at kunne sove.
Da alle var stået op, blev de skubbet ud gennem døren igen. De delte
sig op ligesom før. Natasha var lige så bange som før, men ville ikke
vise det. Hun havde en fornemmelse af at blive set på. Hun og Luca
gik lidt videre og ned ad en gang fyldt med hylder med bøger.

"sh*t, her er creepy!" brød Luca tavsheden.
"Jeg tror, nogen kigger på os," hviskede Natasha.
"Mmm, den fornemmelse har jeg også…"
De gik videre i tavshed. Natasha fik en fornemmelse af, at hun skulle
vende sig om. Så det gjorde hun. Langsomt… og stirrede ind i
hundredvis af gule øjne. Hun ville nok have skreget, men det var hun
alt for bange til. Hun greb fat i Luca og hev i ham for at få ham med.

"Hvorfor løber vi?" spurgte Luca forpustet, mens de løb om et hjørne.
"Se bagud, hvis du vil have svaret!" råbte Natasha, mens hun løb,
så hurtigt hun kunne.

side 10
/ 16

Så skete der en hel masse på én gang: De drejede om et hjørne,
Natasha så det sorte monster og hoppede ind i det nærmeste skab,
men Luca nåede ikke med. Edderkoppemonsteret løb lige forbi
skabet, og spærrede vejen for Luca. Det hvæsede og Luca så op…

Natasha stak rystende telefonen ud af skabet og tog et lynhurtigt
billede, lige som det sorte monster løftede Luca op, og øhm… spiste
ham. Eller det var det, som Natasha gik ud fra, for hun turde ikke
kigge. Så føltes det, som om snorene løftede hende op igen, men det
var som om, noget var forkert, for da hun var halvvejs oppe, faldt hun
ned igen. Hun kiggede ud af skabet. Monsteret var tilsyneladende
væk. Hun måtte finde de andre. Hun løb ned ad gangene og prøvede
at være så stille som mulig.

side 11
/ 16

Jeppe drejede forpustet om et hjørne og stødte ind i hende. "Hvor er
Luca?" spurgte han.
"Død! Hvad med Ellie?" svarede Natasha. Hun var lige ved at græde.
"Det er hun også," svarede Jeppe.
"Vi skal ud herfra. Nu!" sagde Natasha.
"Kan vi ikke komme ud ad det dér vindue?" foreslog Jeppe og pegede
op mod loftet.
"Hvordan skal vi komme helt derop?" svarede Natasha.
"Vi kunne klatre op ad bogreolerne på denne her side og hoppe over
på hylden ovre under vinduet", foreslog han.
"Men det er jo et super langt hop," sagde Natasha tvivlende.
De kravlede op ad bogreolen, der vaklede under dem.
"Du hopper først!" sagde Jeppe.

side 12
/ 16

Natasha tog sig sammen og satte af, men lige da hun havde sat af,
kom det sorte monster lige under hende.
Hun landede på hylden og klamrede sig fast. Det sorte monster rakte
ud efter hende, men kunne ikke nå. "Du skal hoppe nu. Men det er
farligt. Hvis du falder, dræber den dig!" råbte Natasha, mens
monsteret hvæsede under dem.
"Natasha, jeg dør jo nok, men så skal du bare smadre vinduet og
fortsætte, ok?" Jeppe satte af, men lige som hans fod ramte hylden,
greb monsteret om hans anden ankel og trak ham ned.

Natasha stivnede, da hun hørte lyden af kæber, der låste sig fast om
byttet. Hun var næsten lammet et par sekunder. Så smadrede hun
vinduet og sprang ud. Hun vidste ikke, hvad klokken var, eller hvor
hun var, men det føltes tidligt på morgenen, og hun frøs. Hun gik
et par skridt. Hun var stadig bange, og alle hendes venner var
blevet ædt.

side 13
/ 16

Pludselig hørte hun et hvæs bag sig. Hun vendte sig om og så det
sorte monster halvt på vej igennem vinduet. Hun satte i løb.
Selvfølgelig var det ikke slut endnu. Hun spænede af sted og kom ud i
en skov, hvor træerne var tætte. Men Sorte var hurtig og gik i et med
skyggerne. Hun havde løbet et kvarters tid, da hun havde brug for
en pause. Hun vidste, det var farligt, så hun satte sig op ad et træ og
prøvede at trække vejret stille. Pludselig så hun noget rødt mellem
træerne.
"Kom Røde også ud?!" gispede hun stille for sig selv.
Men den kom ikke nærmere. Den så ikke på hende, underligt nok
med alle de øjne, men hun følte, at nogen kiggede på hende.
Hun vendte sig om og fik et chok: Sorte stod en halv meter væk og
stirrede hende ind i ansigtet. Eller hvis den havde haft øjne, ville den
nok havde gjort det. Den kunne helt sikkert høre og lugte hende.
Hun rejste sig hurtigt op, og slap ikke Sorte af syne. Hun skulle til
at løbe, da hun vendte sig om og så lige op i Rødes ansigt.

side 14
/ 16

Alle øjnene var gule og havde smalle sprækker og gloede ondt på
hende. Så omringede de hende. Hun følte, hun skulle dø. Hun troede,
hun skulle dø. Hun skulle dø. Så angreb de. Eller … Var hun død?
Det hele blev rødt. Og så sort. Og så rødt. Og så sort og rødt og sort
og… så blev alting hvidt… og så vågnede hun.

"Hey Natasha!" Ellie prøvede igen at vække hende. "NATASHA!"
Ellie kastede et glas Fanta i hovedet på hende.
"Ad! ... ELLIE!" Natasha var pludselig vågen.
"Jamen, du var faldet i søvn. Vi skal jo lige til at spille Doors, altså!"
svarede Ellie, og Natasha satte sig op.
"Så det hele var bare et mareridt?" sagde Natasha højt for sig selv.
Lucas værelse snurrede rundt for øjnene af hende.
"Så hvad var bare et mareridt?" spurgte Ellie.
"Øhm, ik´ noget". Natasha rømmede sig og sank en klump.

side 15
/ 16

"HEYYY!" Drengene kom brasende ind med popcorn og nye
forsyninger af sodavand.
"Er I klar til at spille noget ægte horror?" spurgte Luca ud i rummet.
"JA!" lød svaret fra de andre.
"Ej, vent lige lidt! Jeg tog et grineren billede af os tidligere. Jeg sender
det lige til jer over AirDrop," sagde Jeppe og fandt hurtigt sin telefon frem.
Natasha tog også sin telefon frem og gik ind i fotos for at se Jeppes
billede. Det VAR et virkelig sjovt billede, Jeppe havde delt. Det var
ikke det underlige. Det underlige var, at der på hendes telefon også
lå billedet af Røde og billedet af Sorte.
Natasha var i chok. Havde det virkelig kun været et mareridt?

side 16
/ 16
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat