Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Gyselig jul
Læseværktøj

Natløb

side 1
/ 8

HH klapper i hænderne.
- Nu skal I af sted. Stil jer op på en lang række. Hvem er modig
nok til at gå forrest?
De kigger alle sammen lidt på hinanden.
- Mig, siger Joakim så og træder frem.
- Jeg er nummer to, kommer det fra Jonas, som stiller sig
lige bag Joakim.

Rasmus skæver til Lærke. Han vil gerne vise hende, at han også
er modig.
- Jeg er nummer tre! siger han og regner med, at Kasper går
efter ham.
- Og jeg er nummer fire! råber Lærke. Hun løber hen og stiller sig
lige bag Rasmus.

side 2
/ 8

Kasper blinker lidt overrasket mod hende. Så skynder han sig at løbe
hen bag Lærke.
Meget hurtigt står hele klassen på en lang række. Julie står som
nummer tre bagfra, og hun bliver ved at sige, at hun ikke tør
at være med. HH forsvinder ind i spejderhytten, og lidt efter
kommer han tilbage med et langt tov.

- Tag fat i tovet, alle sammen! råber han og gør sin stemme hul
og uhyggelig:
- Og husk, I skal blive ved at holde fast i tovet HELE TIDEN.
Det er strengt forbudt at give slip. Hvis I slipper,
er I fortabt for evigt, uhu-u ...

Lærke bøjer sig frem mod Rasmus.
- Tror du, HH er syg i hovedet eller noget i den retning? hvisker hun.
- Eller også er han selv Julespøgelset, siger Kasper lavt bag hende.

side 3
/ 8

Rasmus ser på HH. Han ser faktisk lidt uhyggelig ud, selvom han
har julemandstøj på. Men de har jo set ham oppe i skolen i dagslys,
så han er nok bare en helt almindelig lærer.

- Kig hen mod skoven! siger HH.

Rasmus synes, den ligner en sort væg. Det kribler i maven, og han har
mest lyst til at løbe sin vej. Men Lærke skal ikke tro, han er bange.
Han tager ekstra godt fat i det grove tov og lover sig selv, at han vil
holde fast, uanset hvad.

- Gyselig jul! råber HH højt og knipser med fingrene.

I samme sekund bliver et juletræ ovre ved skoven tændt. Det giver
et spjæt i dem alle sammen.

side 4
/ 8

- Den første post er ovre ved juletræet. Husk nu, at I ikke må slippe!

Joakim tager det første skridt hen mod det lysende træ i den mørke
skov, og de andre følger med.

- HH har bare trukket en ledning, siger Jonas, mens de langsomt
trasker af sted.
- Der står nogle derovre, kommer det fra Joakim.
- Det er to nissedamer! siger Rasmus.

Nu er de kommet så tæt på, at han tydeligt kan se dem.
Nissedamerne har røde kjoler, hvide forklæder og røde nissehuer på.
- Gyselig jul, søde børn, siger den ene af nissedamerne.
Hendes stemme ligner Mias, som de har i idræt.
- Julespøgelset vil gerne hilse på jer, siger den anden nissedame.
Hun lyder som Bodil fra skolekøkkenet.

side 5
/ 8

- Tør du være først, Joakim? Stik din hånd ned i spanden og sig pænt
goddag til Julespøgelset.
- Det er jeg da ikke en skid bange for, siger Joakim hæst.
I skæret fra det tændte juletræ kan Rasmus se, at Joakim forsigtigt
stikker sin hånd ned i spanden.
- Aaadr! brøler han.
- Værsgo til den næste, griner nissedamen og rækker spanden
frem mod Jonas. Han stikker hånden ned i spanden og bliver helt stille.
- Så er det dig, Rasmus, siger nissedamen.

Han lukker øjnene og stikker højre hånd ned i det mørke vand.
Vandet er koldt. Men det er ikke det værste. Det værste er den slatne
hånd, der ligger dernede. Det varer lige et sekund, før det går op
for ham, at det er en gummihandske, der er fyldt med vand.
Han hiver sin hånd op igen og tørrer den af i bukserne.
Lærke hviner og springer tilbage, og spanden fortsætter ned langs
rækken. Nogle nægter at stikke hånden ned i spanden, andre skriger
eller griner.

side 6
/ 8

- Fint, siger nissedamen, der lyder som Bodil.
- Nu kan I gå videre ind i skoven. Joakim, hold godt fast i tovet
med den ene hånd og tag fat i den her snor med den anden hånd.
Du skal du bare følge snoren, så fører den jer frem til den næste
post inde i skoven. For alt i verden: Slip ikke!
- Det er da barnemad, siger Joakim og tager fat i snoren.

Rækken sætter sig i bevægelse igen. Nu er de kommet ind mellem
træerne, og bortset fra vinden højt oppe over deres hoveder,
er der helt, helt stille. Og meget mørkt. Nogle hvisker lidt sammen.
Flere har taget deres mobiler op af lommen og lyser med dem.
Det gør Lærke og Rasmus også. Det svage, blålige lys får næsten
skoven til at se endnu mere uhyggelig ud. Men hist og her står nogle
tændte fyrfadslys i julelygter, så de kan se, de er på rette vej.
Rasmus tæller skridtene. De har gået cirka 100 skridt fra juletræet,
da noget høj musik pludselig drøner ud af mørket.

side 7
/ 8

Rasmus kender melodien, det er "Højt fra træets grønne top".
Men nogle af de andre skriger så højt, at de næsten ikke kan høre
musikken. Så får de øje på en nisse, som kommer imod dem.
Han har lys i huen, og på skulderen bærer han en ghettoblaster.
Han løfter en finger til huen og siger:

- Gyselig jul, idet han går forbi dem. Han ligner Erik, som de har
i engelsk.
- Selv gyselig jul, din nar! råber Joakim. Han lyder rigtig bange nu.
- Slap du snoren? klynker Julie bagfra.
- Klart, jeg ikke gjorde. Kom nu videre! Svarer Joakim og begynder
at gå.

Lærke rykker helt tæt ind på Rasmus.
- Rasmus, hvisker hun. - Jeg blev så forskrækket over den musik,
at jeg tabte min mobil. Gider du ikke godt gå tilbage og finde den?

side 8
/ 8
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat