Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Gyselig jul
Læseværktøj

Fortabt for evigt

side 1
/ 7

Rasmus svarer ikke med det samme, men går automatisk
et par skridt til, mens han holder godt fast i tovet.
Han har ikke ret meget lyst til at løbe alene rundt
i den mørke skov og lede efter Lærkes mobil.

- Rasmus? kommer det bedende fra Lærke.
- Gider du ikke godt? Jeg tør ikke selv gøre det.
Det er en helt ny iPhone, som jeg har fået i julegave på forskud.
Min mor flipper helt ud, hvis jeg bliver nødt til at sige,
at jeg har smidt den væk ...

Rasmus tager en dyb indånding. Så slipper han tovet,
vender sig om og smiler til Lærke.

side 2
/ 7

- Klart, siger han. - Jeg skal nok finde den!
- Åh, Rasmus, du er bare den bedste. Tusind, tusind tak,
hvisker hun, og så er hun allerede forbi ham.

- Er du blevet fuldstændig skingrende skør?
Du kan da ikke slippe tovet! siger Kasper.
Kasper holder fast i tovet lige bag Lærke, og han lyder,
som om han næsten ikke kan tro sine egne øjne.
- Bare tag det roligt. Jeg finder jer igen lige om lidt,
svarer Rasmus.

Rasmus bliver stående og venter, til alle er gået forbi ham.
Julie er én af de sidste. Hun klamrer sig til tovet med
begge hænder og råber skingert efter ham:
- Rasmus, kom nu med. HH sagde, at vi var fortabt,
hvis vi gav slip på tovet. Fortabt for evigt, det sagde han!
- Slap nu af, det er jo kun en leg, siger Rasmus højt.
- Jeg er ikke bange ...

side 3
/ 7

Han ser efter de andre og tænker, at det er løgn.
Han ER bange. Mens han selv fulgtes med de andre,
syntes han, de kun bevægede sig langsomt gennem skoven.
Nu ser det ud, som om de fjerner sig alt for hurtigt.
Han kan ikke længere høre dem snakke sammen, og han kan
heller ikke se lyset fra deres mobiler. Han kan kun høre
vindens susen i træernes kroner, og det lyder uhyggeligt.

Han vender sig om og går et par skridt tilbage, mens han
tænker på julelygterne. De vil hjælpe ham med at finde tilbage.
Men han opdager snart, at der hverken er tændte lys eller lygter.
Nissen med ghettoblasteren, som lignede deres lærer Erik,
har sikkert samlet dem op på vejen hjem mod hytten.
Rasmus synes, mørket bliver tættere og tættere.
Han ryster på hænderne, mens han lyser ned mod skovbunden
med sin egen mobil. Nu må han bare ikke tabe den!
Julies ord bliver ved at give genlyd i ham. Fortabt for evigt ...
Nej, det er bare noget pjat.

side 4
/ 7

Han ville ikke være bange for at gå i skoven, hvis det var lyst,
og hvorfor skulle den være mere farlig i mørket?
Det er bare hans fantasi, der spiller ham et puds. Og så det,
HH fortalte om Julespøgelset. En dreng der for over 100 år siden
blev sendt af sted til sin bedstemor med en kurv med julemad.
Han forsvandt i Stenskoven og nåede aldrig frem med kurven.
Derfor vandrer hans ånd stadig hvileløst om med kurven ved juletid.
Rasmus prøver at lade være med at tænke på det. Det er kun
noget sludder. Han tror ikke på spøgelser. Men nogle af de andre
havde jo hørt om Julespøgelset, før HH fortalte om det ...

Pludselig kommer han i tanke om, at han kan ringe til Lærkes mobil.
Han har jo hendes nummer, for han har ikke slettet den besked,
hun sendte til ham. Hendes nummer står øverst. Han ringer op
og står anspændt og lytter. Han kan ikke være ret langt fra det sted,
hvor hun tabte mobilen. Bare hun nu ikke har sat den på lydløs.

side 5
/ 7

Hans puls hamrer i ørerne, mens han lytter. Det føles,
som om mørket rykker ind på ham. Nu kan han høre Lærkes
mobil ringe. Lyden er ganske svag, og han synes, den kommer
fra en anden retning, end han havde regnet med.
Han går et par skridt, men så holder lyden op, og han ringer igen.

Nisse-Erik må være kommet til at sparke til mobilen, da han gik
forbi dem. Er der ikke nogle underlige lyde i skoven?
Som om nogle kviste knækker. Som om der går nogen bag ham.
Noget koldt kryber fra fødderne op langs Rasmus' ryg. Han ringer
og ringer, går lidt i den ene retning og lidt i den anden.
Endelig er lyden helt tæt på.
Han puster ud. Skrækken var lige ved at gribe ham. Nu kan han
også se displayet på Lærkes mobil lyse. Så skal han bare prøve
at finde de andre.
Han tænker på den mistelten, der hænger over døren i
spejderhytten, hvor de skal feste efter natløbet.
Måske giver Lærke ham et kys, fordi han har fundet hendes mobil.

side 6
/ 7

Han ringer en sidste gang til mobilen. Dér er den!
Idet han rækker hånden ned mod skovbunden for at tage den,
hører han en ganske svag stemme:

- Rasmus? Er det dig, Rasmus? Hjælp mig, Rasmus ...

Et hæst skrig giver ekko mellem træerne, og det varer et par
sekunder, før Rasmus bliver klar over, at det er hans eget skrig.

- Du skal ikke være bange, hvisker stemmen. - Hjælp mig!

Rasmus' hjerte hamrer, som om det er ved at arbejde sig ud
af hans krop. Han drejer hovedet og lyser med mobilen hen mod
det sted, den svage hvisken er kommet fra. Så skriger han igen.
Det svage lys falder på en skikkelse, som ligger på skovbunden.
Skikkelsen har horn i panden, og det farer gennem Rasmus,
at det er en djævel ...

side 7
/ 7
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat